Selvom unge med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder oplever store udfordringer, har de ressourcer, som kan og bør være det grundlæggende udgangspunkt.
Fra den unge er færdig med grundskolen, og frem til han/hun bliver myndig, bliver ansvaret for eget liv større. I barndommen og den tidlige ungdom er der ofte en klar ydre styring. Det er primært omgivelserne, som fx skole og familie, der sætter rammerne og træffer beslutninger.
Som ung får man et personligt ansvar for egen udvikling og for at opsøge de muligheder, der er til rådighed. Forældrene spiller fortsat en stor rolle i mange unges liv, men nu mere som et sikkerhedsnet, end som primær rådgiver og social relation.
Når den unge er myndig, bliver forældrene ofte kun inddraget, når den unge selv ønsker det. Adgangen til information om de unges liv bliver begrænset.
Omgivelserne forventer, at den unge er handlekraftig, selvstændig og fleksibel. Det giver store udfordringer i forhold til overblik, koncentration, opmærksomhed og behovsudsættelse.
Ansvaret flytter sig, og derfor betyder det meget, at de voksne sikrer, at de unge er forberedt på at indgå i voksenlivet. Det er afgørende, at de unge får mulighed for at udvikle deres kompetencer, så de får en reel mulighed for at tage medansvar og øve indflydelse i deres eget liv.
Når den unge bliver myndig
De unge får en række rettigheder, når de bliver myndige. De bliver i juridisk forstand betragtet som voksne. Man kan fx få kørekort, købe på afbetaling, købe alkohol på barer og diskoteker osv.
De unge kan selv afgøre, hvor de vil bo, om de vil giftes, eller om de vil stifte familie og være forældre. Den verden, der åbner sig for de unge, rummer uanede muligheder, men indebærer tilsvarende store udfordringer - og et stort ansvar, både for sig selv og for andre.
De unge kan holdes juridisk ansvarlige for deres handlinger. Det betyder, at der også kan være mere vidtrækkende konsekvenser af de handlinger, man foretager sig.
ADHD kan indebære en forsinket udvikling, som betyder, at de unge fremstår mindre modne end deres jævnaldrende. De kan derfor også være mindre parate til det ansvar, som omgivelserne stiller dem i udsigt.
De større krav til opmærksomhed, behovsudsættelse, hukommelse og koncentration kan gøre disse unge særligt sårbare, og det er derfor nødvendigt, at omgivelserne forholder sig aktivt og støttende til de udfordringer og problemstillinger, der knytter sig til det at blive myndig.