Autisme og samtidig udviklingshæmning

Nogle børn og unge med autisme har også udviklingshæmning – og tit også andre samtidige vanskeligheder. Det påvirker samlet barnets evne til at fungere i hverdagen og øger behovet for støtte.

Autismespektrumforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, der optræder hos ca. 1-2 pct. af befolkningen, og en del af dem har samtidig en grad af udviklingshæmning og/eller svært ved at kommunikere sprogligt. Der kan også optræde andre samtidige diagnoser og belastningsreaktioner.

Det varierer fra person til person, i hvor høj grad autismen, udviklingshæmningen og eventuelle andre samtidige vanskeligheder optræder og påvirker det enkelte barn funktionsniveau og hvilke styrker og udfordringer den enkelte har.

I arbejdet med at understøtte den enkeltes udvikling og trivsel skal man tage højde for, at flere vanskeligheder ofte optræder samtidigt og påvirker den enkeltes støttebehov. Det stiller store krav til fagpersoners viden og kompetencer.

Når et barn har autisme og udviklingshæmning – og eventuelt samtidig har svært ved at begå sig sprogligt – er barnets evne til at fungere i hverdagen påvirket på flere områder, og kombinationen af disse kan være med til at forstærke autismesymptomerne.

De specifikke udfordringer er forskellige fra barn til barn og afhænger af graden af autismesymptomer, udviklingshæmning og nedsat sproglig funktion. Faktorer i barnets miljø kan også påvirke, hvordan autisme og udviklingshæmning kommer til udtryk og påvirker barnet. Det kan være belastninger eller ændringer i den enkeltes livssituation, som fx skoleskift, forældres skilsmisse, højt konfliktniveau i hjemmet eller lignende, som kan påvirke barnet og komme til udtryk som belastningsreaktioner.

Barnet kan desuden få én eller flere diagnoser eller symptomer som fx angst, ADHD eller depression. Omfanget af de samtidige vanskeligheder, barnet kan have, vil også være forskelligt fra barn til barn og afhænger af, hvilke og hvor mange diagnoser og/eller sociale problemstillinger der optræder og påvirker barnets samlede funktionsniveau.

Graden af barnets specifikke udfordringer og omfanget af samtidige vanskeligheder optræder i forskellige kombinationer på tværs af målgruppen. De vil på forskellig vis påvirke, hvordan det enkelte barn med autisme og udviklingshæmning fungerer i hverdagen, og hvilket behov for støtte barnet har – et behov, der desuden kan ændre sig i løbet af livet. Eksempelvis har børn med autisme, der samtidig har en høj grad af udviklingshæmning (IQ under 50) og et begrænset sprog, have brug for omfattende støtte. De har også ofte behov for pleje, omsorg og støtte fra voksne hele døgnet og gennem hele livet, da de ikke er i stand til at klare sig på egen hånd.

Funktionsniveauet hos børn med autisme, som har en let grad af udviklingshæmning (IQ omkring 70) og kun et mildt svækket sprog, er ofte ikke påvirket i samme omfang, og de har i mindre grad, end beskrevet ovenfor, brug for en fast og tæt voksenstøtte. Fx vil barnet kunne udtrykke egne ønsker og behov, kunne forstå og begå sig i mindre komplekse faglige og sociale fællesskaber, evt. med støtte, og vil ofte kunne lære at klare sig selv.

Børn med autisme og udviklingshæmning er altså en bred målgruppe, der på forskellig vis har udfordringer, der kræver specialiseret viden og kompetencer at støtte op om.

I henhold til diagnosesystemet ICD-11 vurderes graden af børn og unges autismespektrumforstyrrelse ud fra en beskrivelse af følgende parametre:

  • Autisme
  • Grad af udviklingshæmning
  • Grad af nedsat sproglig funktion.

Desuden kan komorbiditeter og andre belastningsreaktioner optræde.

Autisme

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der kan optræde i forskellige grader, og betegnes dermed også som en spektrumforstyrrelse. Der kan derfor være stor forskel på, hvordan autismen kommer til udtryk hos det enkelte barn.

Autismespektret er kendetegnet ved følgende kernesymptomer:

a) Vedvarende vanskeligheder ift. at igangsætte gensidig social interaktion og social kommunikation og kunne holde denne interaktion i gang, samt
b) Vedvarende begrænsede, repetitive og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter, som er klart atypiske eller overdrevne set i forhold til barnets alder og sociokulturelle kontekst (WHO, 2022a).

De beskrevne vanskeligheder har betydning for hele barnets udvikling, ligesom de påvirker de situationer og sammenhænge, som barnet er i.

Læs mere om autisme her 

Grad af udviklingshæmning

Udviklingshæmning er kendetegnet ved, at barnets "intellektuelle funktion" og "adaptive adfærd" ligger væsentligt under gennemsnittet for jævnaldrende (det vil sige en IQ under 70).

Nedsat "intellektuel funktion" betyder, at barnet kan have udfordringer med arbejdshukommelse, nedsat tempo til at forarbejde input, sproglig forståelse og perceptuel ræsonnering (evnen til at tage information ind og bearbejde dem til at løse et givent problem).

"Adaptiv adfærd" under alderssvarende niveau betyder, at barnet har udfordringer, der relaterer sig til de færdigheder, som barnet skal bruge for at begå sig i et hverdagsliv, fx evnen til at forstå og indgå i sociale fællesskaber, indgå i forpligtende samarbejder, følge sociale spilleregler og evnen til at udføre praktiske færdigheder, såsom at udføre husarbejde, børste tænder, benytte offentlig transport eller lignende.

Udviklingshæmning kan optræde i følgende forskellige grader og er overordnet kendetegnet ved følgende karakteristika:

Let grad af udviklingshæmning (IQ 50-70):

  • Kan have svært ved at tilegne sig og forstå komplekse sprogbegreber og akademiske færdigheder
  • Mestrer ofte grundlæggende egenomsorg samt huslige og praktiske aktiviteter
  • Opnår generelt et relativt selvstændigt hverdags- og arbejdsliv som voksne, evt. med behov for støtte.

Moderat grad af udviklingshæmning (IQ 35-49):

  • Mestrer ofte kun grundlæggende sproglige færdigheder og evne til at tilegne sig akademiske færdigheder
  • Mestrer til en vis grad grundlæggende egenomsorg, huslige og praktiske aktiviteter
  • De fleste har brug for betydelig og konsekvent støtte for at opnå en selvstændig tilværelse og beskæftigelse som voksne.

Svær grad af udviklingshæmning (IQ 20-34):

  • Meget begrænset sprog og evne til at tilegne sig akademiske færdigheder
  • Kan have motoriske funktionsnedsættelser
  • Kan tilegne sig grundlæggende egenomsorgsfærdigheder med intensiv træning
  • Kræver typisk daglig støtte i et overvåget miljø for at få den tilstrækkelige pleje.

Dyb grad af udviklingshæmning (IQ under 20):

  • Meget begrænsede kommunikationsevner
  • Kapaciteten til at tilegne sig akademiske færdigheder er begrænset til grundlæggende konkrete færdigheder
  • Kan have samtidige motoriske og sensoriske svækkelser
  • Kræver typisk daglig støtte i et overvåget miljø for at kunne få tilstrækkelig pleje.

Grad af nedsat sproglig funktion

En stor del af børn med autisme og udviklingshæmning har også svært ved at begå sig sprogligt. Nedsat sproglig funktion handler om barnets evne til at bruge sproget (verbalt og nonverbalt) i samspil med andre, fx at kunne udtrykke egne ønsker og behov.

Den sproglige funktion kan, i henhold til ICD-11, være nedsat i følgende forskellige grader:

  • Mild eller ingen svækkelse af funktionelt sprog, hvor barnet har et forholdsvist stort ordforråd og kan tale i sætninger.
  • Nedsat funktionelt sprog, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at barnet ikke er i stand til at bruge mere end enkelte ord eller simple sætninger i kommunikation med omverden.
  • Fuldstændigt eller næsten fuldstændigt fravær af funktionelt sprog.

Andre samtidige vanskeligheder

Børn med autisme og udviklingshæmning har ofte også andre samtidige vanskeligheder i form af én eller flere diagnoser, eller der kan opstå belastningsreaktioner hos barnet, hvis det er udsat for længerevarende negativ belastning i sine omgivelser.

Følgende samtidige vanskeligheder kan fx optræde hos børn og unge med autisme og samtidig udviklingshæmning:

  • ADHD
  • Angst
  • OCD (Obsessive-Compulsive Disorder)
  • Depression
  • Skizofreni
  • Spiseforstyrrelser
  • Epilepsi
  • Søvnproblemer.

Der er meget forskellige bud på, hvor mange mennesker, der både har autisme og udviklingshæmning på tværs af forskellige opgørelser. På tværs af dem kan det dog samlet konkluderes, at der er et tydeligt overlap mellem mennesker, der både har autisme og udviklingshæmning.

Social- og Boligstyrelsens seneste beregninger viser, at der i 2018 var 2.731 børn (0-17 år) i Danmark, der var diagnosticeret med både autisme og udviklingshæmning. Det tal kan godt være højere, da tallet kun dækker over mennesker, diagnosticeret i sygehusregi, og derfor kan der være et betydeligt mørketal.

De beregninger viser også tegn på, at der er sket en stigning på 46 pct. i antallet af børn, diagnosticeret med autisme og samtidig udviklingshæmning, i sygehusregi i perioden 2009-2018, hvilket fremgår af figuren her:

Antal børn og unge med autisme og udviklingshæmning pr. 31/12 i opgørelsesårene 2009-2018

Køn

Social- og Boligstyrelsens beregninger viser, at omkring 75 procent af børn i målgruppen er drenge, mens omkring 25 procent er piger, hvilket også er det billede, der typisk tegner sig på autismeområdet bredt set.

Andre nordiske opgørelser peger dog på, at når autismen og udviklingshæmning optræder samtidig, så er kønsfordelingen mere lige.

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en rapport, der bidrager med viden om målgruppen og de indsatser, der kan hjælpe dem og deres familier.

I rapporten er der desuden identificeret følgende ni hovedfund: 

  1. En usynlig målgruppe
  2. Begrænset inddragelse af barnets perspektiv
  3. Dækkende diagnosticering og faglig beskrivelse er vigtig
  4. Det kræver faglig viden at imødekomme barnets behov
  5. Hjælpemidler som en integreret del af den pædagogiske indsats
  6. Begrænset udvalg af indsatser til målgruppen
  7. Forældre er pressede
  8. Begrænset udvalg af indsatser rettet mod forældre til børn i målgruppen
  9. Det påvirker at være søskende til et barn med handicap.

Læs mere i vidensafdækningen her 

Kontakt

Line Gadegaard Hansen
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her