Hvad kan udløse anfald?

Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen med epilepsi ikke har taget sin medicin.

Man skal tage epilepsimedicin hver dag. Afhængig af den medicin, som man får, skal den tages en, to eller tre gange om dagen. Medicinen skal forhindre, at der kommer anfald. Derfor er det vigtigt at tage den - også selvom man ikke har anfald mere.

Hvis medicin ikke tages regelmæssigt, kan svingningerne i blodets medicinindhold være årsag til anfald. Man kan få hjælp til at huske at tage sin medicin ved at bruge en doseringsæske eller ved at benytte sig af Apotekets sms-service.

Stort alkoholforbrug kan fremkalde anfald hos personer med epilepsi på grund af alkoholens effekt på hjernen.

Stort alkoholindtag og ”drukture” kan forøge risikoen for anfald samt andre sundhedsproblemer. For lidt søvn, manglende måltider og glemte doser af epilepsimedicin er faktorer, som ofte ses i forbindelse med stort alkoholindtag, og som også kan medføre en øget risiko for at udløse et anfald.

Risikovurdering

De fleste personer med epilepsi kan sædvanligvis tåle en til to genstande alkohol uden at forøge risikoen for at få et anfald. Andre skal kun have en ganske lille mængde alkohol for at fremprovokere et anfald og må derfor konsekvent afholde sig fra at indtage alkohol.

Hvis man har drukket så meget alkohol, at der kommer abstinenssymptomer næste dag med hjertebanken, rysten på hænderne og svedeture, eventuelt kvalme eller diarré, er risikoen for anfald stor. Det anbefales derfor, at personer med epilepsi aldrig bør drikke så meget, at de bliver berusede.

Personer, der har Juvenil Myoklon Epilepsi, anbefales at være ekstra forsigtige med alkohol, da selv små mængder kan udløse anfald. Nogle med Juvenil Myoklon Epilepsi må helt undlade at drikke alkohol.

Epilepsimedicin

Det at have epilepsi og tage epilepsimedicin betyder ikke nødvendigvis, at man ikke tåler alkohol, men det er vigtigt, at personer med epilepsi bliver oplyst om følgende:

• Epilepsimedicin kan gøre, at man bliver mere følsom overfor effekten af alkohol, og alkohol kan forstærke visse bivirkninger ved medicinen. Hvis man fx bliver døsig, svimmel eller ør af sin medicin, kan indtagelse af alkohol forværre disse gener.
• Det er vigtigt, at man ikke bevidst undlader at tage sin epilepsimedicin, fordi man ønsker at drikke alkohol. Sandsynligheden for at få et anfald er meget større, når man undlader at tage sin medicin, end hvis man lejlighedsvis får et par genstande.

Nogle rusmidler kan medvirke til at udløse epileptiske anfald. 

Tobaksrygning

Der er ingen evidens for, at tobaksrygning kan udløse et epileptisk anfald. Visse nikotinpræparater, som bruges ved rygeafvænning, har den bivirkning, at de kan udløse et krampeanfald, og de skal derfor bruges med forsigtighed. Det anbefales, at mennesker med epilepsi ikke bruger nikotinpræparater ved rygeafvænning, før de har diskuteret det med den behandlende neurolog eller praktiserende læge.

Amfetamin

Amfetamin kan forårsage kramper som følge af forgiftning, når unormalt høje doser indtages. Amfetamin tages ofte også sammen med andre ulovlige stoffer, der er kendt for at kunne udløse et epileptisk anfald. Da amfetamin er en stimulans, bruges det ofte til at holde sig vågen med, fx ved byture og natklubbesøg til den lyse morgen. Resultatet er søvnmangel, som for mange mennesker med epilepsi er en anfaldsudløsende faktor.

Ecstasy

Ifølge forskningen forøger ecstasy mængden af visse kemikalier i nervesystemet, hvilket medfører overstimulering. En af følgerne af denne overstimulering kan være epileptiske anfald. Indtagelse af ecstasy medfører ofte dehydrering som følge af hyperaktivitet, fx dans hele natten. Hvis en person med epilepsi begynder at indtage store mængder vand, på grund af denne dehydrering, kan dette føre til vandforgiftning, som igen kan føre til et anfald.

Hash (cannabis, marihuana, pot)

Der findes ingen evidensbaserede, videnskabelige undersøgelser, som viser, om hash har en gavnlig eller skadelig virkning på epilepsi. Nogle mennesker med epilepsi mener, at hashrygning har gavnlig effekt i forbindelse med anfaldsreduktion, mens andre oplever, at hashrygning er med til at forøge deres epileptiske anfald.

Koffein

Ren koffein kan sænke krampetærsklen. Der er også forskning, som peger på, at hvis man drikker enorme mængder koffeinholdige drikke, kan dette indebære en risiko for anfald.

Kokain

Brugen af kokain kan fremprovokere epileptiske anfald hos personer, som ikke har epilepsi, og forværre epilepsien hos mennesker med epilepsi. Dette skyldes, at brug af kokain sænker krampetærsklen. Epileptiske anfald kan også forekomme i forbindelse med brug af kokain som følge af søvnmangel, sult eller manglende doser epilepsimedicin.

Fotosensitivitet, i forbindelse med epilepsi, dækker over, at nogle epileptiske anfald bliver fremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Mennesker, der har disse anfald, har fotosensitiv epilepsi.

Det er kun få procent af alle med epilepsi, som har fotosensitiv epilepsi. Hvis der er tale om fotosensitiv epilepsi:

• Ved personen det ofte selv,
• Kommer anfaldet under provokationen, ikke efter.

Det er vigtigt at understrege, at fotoprovokation kan fremkalde anfald hos den, der har epilepsi. Man får ikke epilepsi af provokation. De mennesker, der har fotosensitiv epilepsi, ved det oftest selv, da de allerede under de første EEG-undersøgelser bliver provokeret med stroboskoplys. Ved den lejlighed vil diagnosen "fotosensitiv epilepsi" blive stillet.

Såvel kunstigt som naturligt lys kan forårsage det blinkende eller flimrende lys, som kan være til gene for mennesker med fotosensitiv epilepsi. Fx solens spejling i vand eller en lav sol mellem en række træer, udsigten, når man ser ud af et kørende tog, fjernsynsskærme, videospil, computergrafik, defekte lysstofrør, pepitatern, skaktern og lignende mønstre.

De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på 16-25 Hz. Frekvensen betegner antal af svingninger per sekund og måles i Hertz (Hz). Dette svarer til, at lyset blinker 16-25 gange/sek. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz.

Fotosensitiv epilepsi ses hyppigst hos børn og unge. I disse grupper drejer det sig om cirka 10 procent. Fra 25-års alderen er fænomenet sjældent forekommende. Det ser ud til, at flere kvinder, end mænd, har fotosensitiv epilepsi, og at der kan være en genetisk faktor.

Forskellige anfaldstyper kan blive udløst af blinkende eller flimrende lys, men tonisk-kloniske krampeanfald er den mest hyppige anfaldstype, af og til begyndende med myoklone ryk.

For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi.

Der sker ikke noget ved at komme sent i seng, når bare man sørger for at sove næste dag. Det er længden af søvnen, der er vigtig – ikke hvornår på døgnet man sover.

Skifteholdsarbejde kan fremkalde anfald. Ofte er det svært at falde i søvn, når tidspunktet for søvn er ændret. Det kan være nødvendigt at tage en sovepille i omstillingsfasen. Hvis det ikke er nok, må man overveje helt at undgå den type arbejde.

Stress i sig selv forårsager ikke epilepsi, men mange mennesker med epilepsi oplever, at stress kan være en anfaldsudløsende årsag. Både fysisk og psykisk stress kan udløse anfald.

Eksempelvis konkurrencesport, arbejdspres, eksamensangst og forventninger, hvis man glæder sig til noget (ses især hos børn), kan fremprovokere anfald. Stresshormoner sænker krampetærsklen, og stress går ofte ud over søvnen, og søvnunderskud kan være en anfaldsudløsende årsag.

Nogle med epilepsi kan være bange for, at de skal få anfald, og frygten i sig selv kan udløse stress. I visse tilfælde kan det blive en ond cirkel, hvor frygten forårsager anfald, og anfaldene forårsager stress og frygt.

Mennesker reagerer forskelligt på stress, og hvad der forekommer, som en stressende situation for én person, er det muligvis ikke for en anden. Alle mennesker har ligeledes forskellig stresstærskel, og derfor kan en person med epilepsi have en meget stressende hverdag og alligevel forblive anfaldsfri, mens andre oplever, at de altid får anfald i pressede situationer.

Forskningsresultater har vist, at det er mere sandsynligt, at mennesker med epilepsi får et anfald, hvis de keder sig, end hvis de er optaget og foretager sig noget, som de synes om.

Hormonelle forandringer kan medføre ændringer i anfaldsmønstre. Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus. Det mest almindelige er, at der er flere anfald før og ved begyndelsen af menstruationen.

Anfaldsmønsteret kan også ændre sig ved overgangsalderen.