Læringsfilm om selektiv mutisme hos børn og unge

Børn og unge med selektiv mutisme er ikke tavse, fordi de mangler kommunikative færdigheder; deres tavshed er udtryk for en angsttilstand. Her kan du se en film om, hvordan vi kan forstå selektiv mutisme, og hvordan vi som fagpersoner bedst hjælper barnet eller den unge.

Selektiv mutisme rammer typisk børn, og indebærer, at barnet i nogle sammenhænge ikke taler, selvom han eller hun har et fuldt funktionelt sprog. Børnene er ikke tavse, fordi de mangler kommunikative færdigheder, men fordi de er i en tilstand af angst.

Filmen består af tre dele, hvor VISO-specialist Birgit Drasbæk Søgaard Isene fortæller om, hvordan vi kan forstå selektiv mutisme, hvordan vi som fagpersoner bedst hjælper barnet eller den unge, og hvordan vi kan inddrage barnets perspektiv.

Filmen henvender sig til lærere, pædagoger, myndighedsrådgivere, medarbejdere hos PPR eller lign., som møder børn og unge med selektiv mutisme. 

GUIDE

Brug læringsfilm til fælles refleksion

Der er indsat refleksionsspørgsmål efter hver del af filmen. Se filmen på et teammøde, personalemøde eller lign. Drøft efter hver del spørgsmålene to og to i 5 minutter og derefter fælles i 10-15 minutter.

Inden mødet kan I printe grafikker og refleksionsspørgsmål til brug i den fælles snak.

Ris og ros

Har du ris, ros eller andre kommentarer til den måde, vi har lavet filmen på, hører vi meget gerne fra dig. Skriv eller ring til chefkonsulent Nina Steensig på tlf. 41 93 24 07 eller mail nste@sbst.dk

Del 1: Viden om selektiv mutisme

I filmen fortæller VISO-specialist Birgit Drasbæk Søgaard Isene om, hvordan vi kan forstå selektiv mutisme, og hvordan det opleves at have selektiv mutisme.

Hent modeller og spørgsmål til refleksion

Del 2: Afdækning af den ufrivillige tavshed

I filmen fortæller VISO-specialist Birgit Drasbæk Søgaard Isene om, hvordan får vi mere viden om barnet/den unge med selektiv mutisme, og hvordan vi inddrager barnet/den unge.

Hent modeller og spørgsmål til refleksion

Del 3: Intervention og pædagogisk indsats

I filmen fortæller VISO-specialist Birgit Drasbæk Søgaard Isene om, hvordan vi kan forstå og tilgå selektiv mutisme, og hvad er der brug for ud fra barnets/den unges perspektiv.

Hent modeller og spørgsmål til refleksion

Om læringsfilmen

Om VISO-specialisten: Birgit Drasbæk Søgaard Isene er autoriseret psykolog og specialist i klinisk børneneuropsykologi. Ud over at være VISO-specialist arbejder hun på Langagerskolen i Aarhus Kommune og har mange års erfaring i at arbejde med børn og unge med selektiv mutisme. 

Læringsfilmen er produceret af AggiFilm for VISO, Social- og Boligstyrelsen.

Kontakt

Kristina Sandal Poder Kristensen
Socialfaglig konsulent

Vil du vide mere?

Få mere viden om selektiv mutisme og brugbare redskaber i arbejdet med børn og unge med selektiv mutisme.

Læs mere om selektiv mutisme her