Læringsfilm om børn og unge med ADHD eller autisme

Flere børn og unge bliver diagnosticeret med ADHD og autisme, men hvad kendetegner dem, og hvordan kan man som fagperson arbejde systematisk med deres trivsel? Her kan du se en film om børn og unge med ADHD eller autisme, som giver svar på disse spørgsmål.

Der er sket en stigning i børn og unge, der diagnosticeres med ADHD og autisme, og det kan opleves som en udfordring for kommunerne at have den rette viden og kompetencer i forhold til disse børn og unge. Men hvad kendetegner disse børn og unge, og hvordan kan man som fagperson arbejde systematisk med at styrke børnenes og de unges trivsel?

Det er nogle af de spørgsmål, VISO-specialist Marie Louise Stochholm giver sit bud på i denne læringsfilm, hvor hun også bl.a. kommer ind på, hvilke sårbarheder man skal være opmærksom på i samarbejdet med børnene og de unge.

Filmen består af to dele og henvender sig til pædagoger, lærere, myndighedsrådgivere eller lign., som møder børn og unge med ADHD eller autisme.

GUIDE

Brug læringsfilm til fælles refleksion

Der er indsat refleksionsspørgsmål efter hver del af filmen. Se filmen på et teammøde, personalemøde eller lign. Drøft efter hver del spørgsmålene to og to i 5 minutter og derefter fælles i 10-15 minutter.

Inden mødet kan I printe grafikker og refleksionsspørgsmål til brug i den fælles snak.

Ris og ros

Har du ris, ros eller andre kommentarer til den måde, vi har lavet filmen på, hører vi meget gerne fra dig. Skriv eller ring til chefkonsulent Nina Steensig på tlf. 41 93 24 07 eller mail nste@sbst.dk

Del 1: Hvad kan være på spil?

I filmen fortæller VISO-specialist Marie Louise Stochholm om, hvad der kendetegner børn og unge med autisme eller ADHD og hvilke sårbarheder, man skal være opmærksom på i samarbejdet med barnet eller den unge.

Hent modeller og spørgsmål til refleksion

Del 2: Hvad gør vi?

I filmen fortæller VISO-specialist Marie Louise Stochholm om, hvordan man som fagperson kan styrke den vigtige relation til barnet eller den unge, og hvordan man kan arbejde systematisk med trivsel.

Hent modeller og spørgsmål til refleksion

Om læringsfilmen 

Om VISO-specialisten: Marie Louise Stochholm er uddannet cand. scient. soc. i socialvidenskab og psykologi, er medejer af Sopra Konsulenterne og har mange års erfaring i at arbejde med børn og unge med ADHD og autisme.

Læringsfilmen er produceret af AggiFilm for VISO, Social- og Boligstyrelsen.

Kontakt

Gitte Brogaard
Specialkonsulent

Vil du vide mere?

Få mere viden om børn og unge med autisme og ADHD.

Læs mere her