Videnspakke: Hvordan bliver en EPD udarbejdet? Og hvilke data er vigtige i en EPD?

Hvis man har brug for hjælp til at komme i gang med udarbejdelsen af en EPD, kan det være en god idé at tage kontakt til en EPD-verifikator og en LCA-konsulent. De kan svare på produktspecifikke spørgsmål, og de kan hjælpe med at forventningsafstemme både proces og økonomi baseret på producentens specifikke situation.

Der er fire overordnede aktører involveret, når en EPD skal udarbejdes:

• Producent
• EPD-programoperatør
• LCA-konsulent eller intern LCA-ekspert
• Verifikator (tredjepartsverifikator).

Der findes ikke en dansk database over LCA-konsulenter, og det kræver heller ikke nogen certificering at arbejde som LCA-konsulent i Danmark. Det er dog vigtigt at være opmærksom og se sig for. Det er en teknisk svær proces at udarbejde den LCA-beregning, som danner basis for EPD’en, og langt fra alle bæredygtighedskonsulenter har de nødvendige kompetencer til at kunne udføre en LCA-beregning korrekt.

Når man skal finde en LCA-konsulent (til at hjælpe med udviklingen af en EPD), kan man med fordel kigge validerede EPD’er igennem – fx på EPD Danmarks hjemmeside. Her vil det nemlig fremgå, hvilken LCA-konsulent der har stået for udarbejdelsen af den pågældende EPD. På den måde kan man hurtigt finde en konsulent, som i hvert fald har prøvet kræfter med processen tidligere og ikke er helt ny på området.

En anden vej er at kontakte en tredjepartsverifikator. De tilbyder nemlig ofte forskellige services inden for udarbejdelse af LCA-beregninger til EPD’er, og de vil kunne anbefale LCA-konsulenter med erfaring på området.

Derudover kan man også se på listen over LCA-konsulenter fra The International EPD Systems (environdec.com). Her kan man bl.a. filtrere på danske konsulenter. Man skal dog være opmærksom på, at denne liste er åben for alle. Det betyder, at man ikke kan være sikker på, at de oplistede LCA-konsulenter nødvendigvis har erfaring med at udarbejde EPD’er for byggevarer.

Man kan frit vælge den EPD-programoperatør, man ønsker at anvende til at varetage udgivelsen af sin verificerede EPD . Blandt programoperatørerne anvender danske producenter typisk EPD Danmark, EPD Norge, tyske IBU eller The International EPD System. Disse er alle medlem af ECO Platform, der er den samlende organisation for europæiske EPD-programoperatører. På ECO Platforms hjemmeside (www.eco-platform.org) findes en oversigt over de nuværende 20 europæiske EPD-programoperatører med henvisning til deres respektive hjemmesider samt en opgørelse over det antal EPD’er, de hver især har udgivet.

Et par af de forhold, som det kan være relevant at kigge på, når man som producent skal vælge EPD-programoperatør(er), er:

• Prisen for udgivelse og tillægsydelser, som kan variere blandt de forskellige EPD-programoperatører.
• Hvilke geografiske markeder, kunderne befinder sig på. Har man fx mange norske kunder, kan det være en fordel at få udgivet sin EPD hos EPD Norge, som er den nationale programoperatør i Norge.
• Flere nationale programoperatører har indgået gensidige anerkendelsesaftaler ift. udgivelsen af EPD’er. Dette gælder fx for EPD Danmark, EPD Norge, tyske IBU og The International EPD System. Det betyder, at en EPD, som er udgivet hos én af disse programoperatører, også kan udgives hos de øvrige operatører. Der vil dog stadig være registreringsomkostninger forbundet med udgivelsen.

Der er en række forskellige faktorer, man som producent med fordel kan være opmærksom på i udarbejdelsesprocessen. Disse gennemgås nedenfor.

Når man skal indsamle data til LCA-beregningen, som ligger til grund for EPD’en, kan man typisk opdele processen i tre faser:

1. I den første fase laver man en udspecificeret liste over alle de materialer, der indgår i produktionen af selve produktet og produktemballagen samt de individuelle materialers vægt. Denne del af dataindsamlingsprocessen håndteres ofte af en produktspecialist i samarbejde med medarbejdere fra indkøbsafdelingen. Det er vigtigt, at de indsamlede data er specifikke for det pågældende produkt.
   
   Den udspecificerede stykliste kaldes ofte en "BOM” (Bill of Materials). En BOM udformes i de fleste tilfælde i et Excel-ark af producenten, hvor samtlige komponenter og materialer, som indgår i byggevaren, oplistes sammen med den specifikke vægt. Listen anvendes efterfølgende i kombination med data for eventuelle komponenter og materialer fra underleverandører (pkt. 3) til at udarbejde den samlede LCA. Det vil være LCA-konsulenten eller den interne LCA-ekspert, som udfører den beregning. BOM’en skal i princippet omfatte 100 pct. af produktet, og alle afvigelser skal forsvares i verifikationen. Det er dog ofte muligt at gruppere lignende eller identiske materialer. Har man fx 10 forskellige typer stålskruer, kan disse normalt indgå som én gruppe skruer.
   
   Nogle virksomheder har vægtdata for hvert materiale eller hver komponent i et kvalitetsstyringssystem eller designsoftware, men det er ikke ualmindeligt at bruge en vægt og faktisk veje komponenter manuelt for en del af produktet.
   
   
2. I denne fase indsamles data om selve produktionsprocessen. Data dækker her fx over forbrug af elektricitet og gas, generering af affald og diverse udledning/miljøpåvirkning af luft, jord og vand. Data skal indsamles så detaljeret som muligt. Hvis der fx produceres flere produkter ved brug af de samme ressourcer, skal der udregnes data for det pågældende produkts andel. Disse data kan typisk indsamles af produktionsmanageren i samarbejde med medarbejdere fra indkøbsafdelingen. Data skal så vidt muligt være specifikke for det pågældende produkt, selvom det ikke altid er muligt i denne del af dataindsamlingen. Desuden skal de indsamlede data dække over et års produktion for at sikre en repræsentativitet hen over et helt år og derved sikre, at der ikke er en årstidsvariation.
   
   Det er således ikke nødvendigt at måle energiforbrug og hjælpematerialer for hvert enkelt produkt/produktionslinje, hvis dette ikke er muligt. Det er dog nødvendigt at se på enten vægt, volumen eller omsætning fra alle produkter, der deler energiforbrug eller hjælpestoffer på fabrikken. LCA-konsulenten kan derefter bestemme, hvordan de ressourcer, der bruges til hvert produkt, skal allokeres. I de fleste tilfælde er disse data indsamlet i en Excel-skabelon, men det kan også være fra aflæsninger i kvalitets- eller miljøstyringssystemer for faciliteterne.
   
   
3. I denne fase indsamles der data for de materialer, der købes af underleverandører, og som indgår i produktionen af det pågældende produkt. Disse data skal for så vidt muligt indhentes fra underleverandørerne. Hvis dette ikke er muligt, kan man bruge generiske data i stedet. Denne del af dataindsamlingen udføres oftest af en LCA-konsulent, som fremskaffer data fra kommercielle databaser. Denne fase kan opleves besværlig og være langvarig, da ikke alle brancher og leverandører har mulighed for at levere disse data.
   
   Anvendes generiske data, udvælges disse ud fra størst teknologisk, geografisk og tidsmæssig lighed med det materiale, der faktisk benyttes i produktionen af produktet.
   
   Denne del af dataindsamlingen foregår normalt i specialiseret LCA-software, som allerede indeholder generiske data for byggematerialer. LCA-software og de inkluderede data er i de fleste tilfælde dækket af licensbetingelser. Dette betyder, at man ikke kan eksportere data til Excel eller anden software uden tilladelse fra databaseejerne. Man vil samtidig typisk skulle betale et større gebyr. Det er en af grundene til, at LCA’er primært opstilles og modelleres i værktøjerne, hvorefter de komplette resultattabeller overføres til et andet software og til selve udarbejdelsen af EPD’en.

Når man har fået udarbejdet en EPD, skal den verificeres af en uafhængig tredjepart, før den er gyldig. Det er verifikatorens job at verificere , at EPD’en er udarbejdet i henhold til ISO 14025, EN 15804 samt den angivne cPCR.

Det er samtidigt et krav, at man benytter en verifikator, som er godkendt af den programoperatør, som man ønsker at udgive sin EPD hos.

Man kan vælge selv at tage kontakt til en verifikator eller bede en LCA-konsulent om at håndtere denne del. Det er altid en god idé at kontakte verifikatoren, når processen for indhentning af data er påbegyndt, da der kan være lang ventetid hos verifikatorerne.

Når EPD’en har gennemgået en tredjepartsverificering og er udgivet hos programoperatøren, er den gyldig i fem år. Herefter skal den genverificeres – og typisk skal den revideres inden. Revideringen hænger sammen med, at data kan være blevet forældet, herunder bl.a. teknologier eller anvendte datasæt (fx el-mix). Der kan også være sket ændringer i produktionen af byggevaren, eller der kan være ændret i de energikilder, som anvendes i produktionen. I de tilfælde, hvor der ikke er sket betydelige ændringer, behøver EPD'ens bagvedliggende livscyklusanalyse (LCA) i princippet ikke at blive revideret/opdateret. Dette skal vurderes af en verifikator.

Sker der signifikante ændringer i produktet eller produktionsmetoden, inden der er gået fem år, skal revisionen foretages tidligere. Et eksempel på en signifikant ændring, som vil kræve en revision, er, hvis producenten ikke længere benytter vedvarende energi i sin produktion.

Når en EPD er verificeret , kan den digitaliseres - hvis man ønsker det - og offentliggøres.

Ifølge ISO 14025-standarden skal EPD-programoperatøren offentliggøre programinstruktioner, produktkategoriregler (PCR) og registrerede EPD’er. Det betyder, at EPD’en først er gyldig, når den er registreret hos programoperatøren, fx EPD Danmark. Udover registreringen kan EPD’en også offentliggøres via den valgte programoperatørs hjemmeside (EPD-database) og dermed også ECO Platforms ECO Portal, som samler alle EPD’er udgivet af de tilknyttede programoperatører. Derudover kan man med fordel gøre sin EPD tilgængelig på sin egen hjemmeside. Man kan evt. også benytte sig af andre fælles databaser eller platforme, som er relevante for ens primære målgruppe. Det kan fx være Danske Byggecentres EPD-database BygDok.

En ’digitaliseret EPD’ betyder ikke bare, at EPD’en er udgivet hos en programoperatør eller på anden vis ligger tilgængelig online. En digitaliseret EPD er udgivet i et digitalt format, som bl.a. gør det nemmere at arbejde med EPD’en ifm. udregninger af fx LCA’er.

En digitaliseret EPD kan være en fordel for andre aktører i byggebranchen, der skal bruge EPD’en. Det kan fx være en rådgivende ingeniør, som er ansvarlig for LCA-beregningen af et nybyggeri og derfor skal bruge data på de byggevarer, der indgår i byggeriet. Et byggeri består af mange forskellige byggevarer, og derfor kan det være en fordel for de rådgivende ingeniører at anvende materialer med digitaliserede EPD’er, da de er lette at importere til LCA-værktøjer som fx LCAbyg23.

Der er ingen formelle krav til, at en EPD skal digitaliseres. Det er et aktivt tilvalg, som kan vise sig at være en konkurrencefordel på sigt, og som kan minimere risikoen for, at fx en rådgivende ingeniør senere i processen indtaster data fra EPD’en forkert i et LCA-værktøj.

En EPD kan overordnet digitaliseres efter to forskellige formater:

• LCAbyg-format
• LCD+EPD-formatet, som er det godkendte format blandt alle EPD-systemer under ECO Platform.

En EPD kan digitaliseres på to måder:

• LCA-konsulenten, der udarbejder EPD’en (hvis man inddrager sådan en) eller en intern LCA-ekspert (hvis man har sådan en), kan stå for at digitalisere den.
• Flere programoperatører tilbyder at stå for digitalisering af EPD’en. Eksempelvis tilbyder EPD Danmark at digitalisere en EPD mod betaling, mens det hos EPD Norge er inkluderet i prisen. EPD Danmark er dog den eneste programoperatør, som tilbyder at digitalisere en EPD til LCAbyg-format, som er det LCA-værktøj, der officielt stilles gratis til rådighed for LCA på bygningsniveau i Danmark.

Det er svært at angive, hvor lang tid det tager at udarbejde en EPD, fordi det afhænger af mange faktorer og aktører. Det kan fx have stor betydning, hvor lang ventetid der er hos både LCA-konsulenter og verifikatorer . Man skal som producent dog ikke blive overrasket, hvis processen varer et år.

Hvis man som producent vælger at benytte sig af en LCA-konsulent, tager det ofte mellem fire og seks måneder, fra man har kontaktet konsulenten, til EPD’en er udarbejdet. Langt størstedelen af tiden går med indsamlingen af de nødvendige data. Hvor lang tid, det tager, kan variere en hel del, afhængigt af, hvor veldokumenteret ens produkt er. Hvis data om produktet og produktionen fx allerede er tilgængelige i et internt system, går det naturligvis hurtige, end hvis al data skal indsamles fra bunden. Såfremt der er tale om en nyopstartet produktion, kan det blive nødvendigt at indsamle data for et helt år for at sikre en årstidsmæssig variation.

Hvis LCA-konsulenten eller den interne medarbejder, der udarbejder EPD’en, har meget erfaring på området, vil tredjepartsverifikationen typisk tage to til fire uger, afhængigt af ventetiden hos verifikatoren. Har LCA-konsulenten derimod ikke særlig meget erfaring, kan det tage en hel del længere tid, fordi der typisk er behov for signifikante ændringer i beregningen, før den kan godkendes.

Jo mere komplekst produktet er (fx i form af komponenter fra underleverandører eller flere forskellige steps i selve produktionsprocessen), jo længere vil processen typisk tage.

Prisen for en EPD kan variere meget, og man kan derfor ikke angive nogen meningsfuld gennemsnitspris.

Prisen afhænger særligt af følgende fire forhold:

1. Udarbejdelsen:
   • Det kan være kompliceret og ressourcemæssigt krævende – både i forhold til tid og kompetencer – at indsamle de nødvendige data, udregne produktets LCA og udarbejde den endelige EPD.
   • Er de nødvendige ressourcer ikke tilgængelige internt i virksomheden, skal man afsætte penge til en ekstern LCA-konsulent , som kan stå for udarbejdelsen. Får man hjælp fra en LCA-konsulent, skal man dog stadig regne med at bruge et betydeligt antal timer på at understøtte LCA-konsulenten med bl.a. dataindsamling og granskning af produktionsprocesserne.
   • Hvor meget selve udarbejdelsen af EPD’en kommer til at koste, afhænger af byggevarens og produktionens kompleksitet, samt hvor stort et behov man har for ekstern hjælp. Man skal som hovedregel ikke forvente priser under 100.000 DKK, men i stedet forberede sig på priser fra omkring 120.000 DKK. Benytter man sig af en LCA-konsulent, tilbyder de fleste en lavere stykpris pr. EPD, hvis man får udarbejdet flere EPD’er samtidig.
     
     
2. Verifikationen:
   • Man betaler tredjepartsverifikatoren for at verificere sin EPD. Dette koster typisk mellem 20-30.000 DKK og omkring 5.000 DKK ekstra pr. yderligere EPD.
   • Har man ikke de korrekte data på plads i første omgang, kan EPD’en ikke verificeres, og så koster det en ekstra runde med verifikatoren at få EPD’en godkendt.
     
     
3. Offentliggørelse af EPD’en hos programoperatører:
   • Her er der typisk omkostninger i form af et årligt administrationsgebyr eller registreringsgebyr samt udgifter til udvikling af tillægsblad (hvis man ønsker det), engangsafgift på oversættelser til andre sprog (hvis man ønsker det) eller engangsafgift på digitalisering af EPD’en (hvis man ønsker det). De aktuelle priser kan findes på de respektive programoperatørers hjemmesider.
     
     
4. Revision af EPD’en:
   • Når EPD’en er udgivet, er den gyldig i fem år, medmindre der sker væsentlige ændringer i produktionen. Herefter er der omkostninger til genverificering hos en verifikator.

Der kan også være yderligere udgifter, hvis EPD’en skal tilrettes i samme omgang.