Byggerådgivere og EPD'er

EPD’er er baseret på fælles internationale retningslinjer og kan hentes flere steder. Som udgangspunkt anbefales det, at EPD’er indsamles fra EPD-programoperatørerne eller fra fælles EPD-platforme – og sekundært fra producenter, brancheforeninger og grossister, da man således kan sikre sig, at EPD’erne er godkendt og verificeret.

Fælles databaser/platforme
De fleste europæiske programoperatører opererer under paraplyorganisationen ECO Platform, som bl.a. sikrer, at medlemmerne fører tilstrækkelig kvalitetskontrol med de udgivende EPD’er. ECO Platforms ”fællesdatabase” ECO Portal kan derfor være en nem vej til at finde internationale EPD’er.

Der findes også en håndfuld EPD-databaser. Ikke alle databaser følger dog kvalitetssystemet, som EPD-programmerne følger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt den pågældende EPD følger den europæiske standard for byggevarer EN15804 og ikke er forældet. En EPD skal genverificeres hvert femte år for at være gyldig.

Hos byggevareproducenten
Hos producenten henter man typisk EPD’en på deres hjemmeside, fra salgsafdelingen, den tekniske afdeling eller i produktionen. Når man efterspørger EPD’er direkte hos producenten, skal man være opmærksom på, at ikke alle led i virksomheden nødvendigvis ved, hvad en ’EPD’ er. Hos producenten kan en EPD også være kendt som ’miljødokumentation’, ’miljøvaredeklaration’, ’miljødata’ og lignende .

Byggecentre og grossister
Brancheforeningen Danske Byggecentre samler EPD’er for byggevarer i databasen BygDok.dk, ligesom de enkelte forhandlere og distributører af byggematerialer vedlægger EPD’er, såfremt materialeproducenten har udarbejdet en.

Brancheforeninger
Flere brancheforeninger har taget initiativ til at udarbejde branche-EPD’er. Det gælder bl.a. inden for beton, mursten, trækonstruktioner og tagrør til stråtækte tage og facader. Branche-EPD’er vil bl.a. kunne hentes på brancheforeningernes hjemmesider.

EPD’er på byggevarer anvendes, når bygningers samlede miljøpåvirkning skal udregnes i en LCA på bygningsniveau. Med udgangspunkt i EPD’er for byggevarer med samme funktion, kan man i designfasen identificere den kombination af byggevarer, der giver den mindst belastende miljøprofil. I designfasen benyttes typisk generiske data.

En LCA på bygningsniveau beskriver hele bygningens miljøpåvirkning over dens livscyklus. Den kan både anvendes som en dokumentation for produktets miljøpåvirkning eller bruges som et dokumentationsværktøj i forbindelse med bygningscertificeringer som fx DGNB.

Forestil dig, at en bygning sættes sammen af klodser, som består af forskellige byggevarer med tilhørende EPD’er. Man vælger så den ”EPD-klods”, der passer bedst ind, afhængigt af, hvad man gerne vil have, at bygningen skal kunne, og hvor længe den skal holde. En klods kan godt se ”grøn” ud, men hvis nu produktet har en kort levetid, eller hvis man bruger en masse energi på at drifte det, så bliver klodsen måske ”sort” i det samlede billede.

EPD'er udarbejdes for mange forskellige produkttyper - og altså ikke kun byggevarer. Der findes fx også EPD’er for elektricitet, fødevarer og andre produkter. Disse EPD'er følger dog ikke EPD-standarden for byggevarer (EN15804) og kan derfor ikke sammenlignes med EPD’er for byggevarer.

Når det kommer til byggevarer, findes der overordnet - udover generiske miljødata - tre typer af EPD’er. De tre typer er branchespecifikke EPD’er, produktspecifikke EPD’er og projektspecifikke EPD’er:

1. Branchespecifikke EPD’er
   En branchespecifik EPD repræsenterer et gennemsnit for en bestemt branche eller produkttype, fx betonelementer, konstruktionstræ eller tegl/mursten. EPD’en baseres på et datagennemsnit fra branchen, fx på en dominerende andel af repræsentative producenter. Derfor bistår brancheforeningerne ofte producenterne med at få udarbejdet en EPD, som den samlede branche kan gøre brug af.
   
   
2. Produktspecifikke EPD’er
   En produktspecifik EPD udformes for et specifikt produkt. Det kan fx være en bestemt type isoleringsmateriale fra en bestemt producent. En produktspecifik EPD kan også dække over et helt produktsortiment. Hvis et produkt fx indeholder forskellige typer af overfladebehandlinger eller farveudgaver, kan flere produkter inddrages i én produktspecifik EPD.
   
   
3. Projektspecifikke EPD’er
   En projektspecifik EPD er en speciel udgave af en produktspecifik EPD, hvor der er anvendt projektspecifikke data, fx kørselsafstand til en specifik byggeplads. En projektspecifik EPD skal altid baseres på og referere til en eller flere produktspecifikke EPD’er. De produktspecifikke EPD’er skal være registreret hos en programoperatør og tjene som en reference-EPD for den tilknyttede projektspecifikke EPD.

De generiske data, som stadig udgør en stor del af datagrundlaget i beregningerne af LCA på bygningsniveau, har i mange år været hentet fra den tyske database ÖKOBAUDAT. Generiske data dækker for det meste over et branchegennemsnit og er derfor ikke lige så præcise som produkt- eller projektspecifikke EPD’er. Generiske data bør derfor kun anvendes til LCA’er på bygningsniveau, når ingen EPD'er for de anvendte byggevarer er tilgængelige.

Detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt tidspunktet i projektprocessen afgør, hvilken type EPD der skal anvendes.

Der er ingen lovgivning om brug af EPD’er i forbindelse med beregning af LCA’er på bygningsniveau. Derfor skal man se på detaljegraden i det specifikke udbud/tilbud samt på tidspunktet i projektprocessen i forhold til at vurdere, hvilken type EPD der er relevant at bruge:

Tidligt i design- og projekteringfasen, hvor forskellige materialevalg eller designløsninger er i spil, vil man typisk anvende generiske data eller branchespecifikke EPD’er for en given produktgruppe.

Længere henne i processen, når det defineres, hvilket produkt og hvilken producent der skal anvendes i det faktiske byggeri, er det en fordel at bruge produktspecifikke EPD’er, hvis de kan fremskaffes. Produktspecifikke EPD’er er som udgangspunkt altid mere præcise end både generiske data og branchespecifikke EPD’er.

I den afsluttende fase af projektprocessen, når bygningens endelige klimapåvirkning skal dokumenteres, er det en fordel at benytte EPD’er, som repræsenterer de faktisk anvendte byggevarer. Det giver så præcis en LCA-beregning som muligt. Det betyder, at passende produkt- eller projektspecifikke EPD’er bør være førstevalg. Det gælder særligt for byggerier, som skal overholde en grænseværdi - samt for alle udbud, hvor bygherren har fastsat mere ambitiøse grænseværdier for bygningens samlede miljøbelastning.

Udover ovenstående er det som rådgiver med ansvar for udarbejdelsen af LCA på bygningsniveau også vigtigt at være opmærksom på, hvilken type udbud der er tale om. Jf. Udbudsloven og Byggevareforordningen må en offentlig bygherre nemlig ikke stille krav om, at der skal anvendes byggevarer med produktspecifikke EPD’er i forbindelse med et udbud. Det må private bygherrer til gengæld gerne. Derfor vil den videre proces med at optimere LCA’en på bygningsniveau og anvende produktspecifikke EPD’er afhænge af, om det er en offentlig eller privat bygherre, og af hvorvidt byggeriet evt. også skal certificeres.

Private bygherrer kan altså stille krav om, at der skal projekteres med byggematerialer, der har en produktspecifik EPD. Det må offentlige bygherrer derimod ikke, men de kan gennemføre funktionsudbud, som fx specificerer, hvor meget CO2 en bestemt byggevaregruppe maksimalt må udlede, eller hvor stor en klimapåvirkning det samlede byggeri må have.

Der er ikke noget lovkrav om, at man som producent skal udarbejde en EPD på sine byggevarer. Der har siden 1. januar 2023 været krav om dokumentation af bygningers samlede klimaaftryk igennem hele levetiden – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år. Kravet skal motivere bygherrer til at anvende klimavenlige materialer og processer i byggeriet og bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Krav til EPD’er

Der er ingen lovkrav om, at man skal udarbejde en EPD. Der er heller ingen lovkrav til, hvordan en EPD udformes. Det forventes dog, at der inden for nær fremtid vil blive stillet krav til dokumentation af byggevarers miljøpåvirkning i en revideret byggevareforordning, CPR (Construction Products Regulation) - eller krav til produktspecifikke EPD’er, ligesom det fx allerede gøres i Norge i forbindelse med offentligt byggeri.

EPD’er udarbejdet før november 2022 skal som minimum blot inkludere Produktionsfasen (A1-A3) . Med ændringerne i EPD-standarden er det derfor ikke muligt at sammenligne EPD’er udarbejdet før og efter november 2022, da kravene til indholdet og miljøkategorierne varierer.

Krav til LCA på bygningsniveau

De krav i Bygningsreglementet (BR18), som trådte i kraft pr. 1. januar 2023, stiller krav til dokumentation af bygningers samlede klimapåvirkning igennem byggeriets levetid – fra projektering til nedrivning og bortskaffelse over en periode på 50 år.

Dokumentationen sker i form af en livscyklusanalyse (LCA), som indeholder en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning i hele bygningens levetid. LCA-beregningen baseres på værdier for de anvendte byggematerialer og byggeprocessers udledning af klimagasser. De miljødata, der benyttes i beregningen, kan enten være generiske (hovedsageligt baseret på data fra den tyske database ÖKOBAUDAT) eller faktiske data (baseret på EPD’er for konkrete byggematerialer).

For nybyggeri over 1.000 m² blev der 1. januar 2023 (foruden kravet om en LCA) også indført krav om en grænseværdi for bygningens udledning af klimagasser på max. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2 på max. Disse initiativer øger efterspørgslen på EPD’er, fordi en EPD dokumenterer miljøpåvirkningerne. En EPD vil samtidig - for nogle produkters vedkommende - præstere bedre end de generiske data, fordi de er baseret på en konservativ betragtning af produkternes miljøpåvirkning på tværs af en branche. Produktspecifikke EPD’er er derfor typisk mere favorable at benytte i bygningens samlede LCA-beregning, også fordi de blandt andet kan give en bedre score i certificeringsordninger som DGNB.

EPD’er efterspørges stadig mere og mere, og den forventede udvikling i lovgivningen på området vil kun skubbe mere til denne tendens. Politisk er det aftalt at genbesøge aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri i årene frem for at fastsætte nye grænseværdier for bygningers klimapåvirkning frem mod 2029. Fra 2025 vil den nuværende grænseværdi for opvarmet nybyggeri over 1.000 m2 også komme til at gælde for alt nybyggeri (dvs. også nybyggeri under 1.000 m2). I 2029 vil et krav på fx 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år svare til, at ca. 9/10 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt end aktuelt. Der er samtidig introduceret en såkaldt frivillig lav emissionsklasse, som de mest klimaambitiøse bygherrer kan stile efter. Grænseværdien for lav-emissionsklassen er i 2029 fastsat til 5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

I EU-regi fik vi i 2020 en taksonomiforordning, der stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige investeringer og økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter finansielle aktører som fx pensionskasser, banker og investeringsselskaber samt store virksomheder med mere end 500 medarbejdere. I løbet af de kommende år vil kravene dog også gælde andre aktører og virksomheder med færre medarbejdere.

Tilsvarende er et revideret bygningsdirektiv undervejs. I udkastet stilles der krav om en yderst energieffektiv og CO2-fri bygningsmasse senest i 2050. Målet er at omdanne de eksisterende bygninger, offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, til såkaldte nulemissions bygninger.

Vi afventer også en revideret byggevareforordning. Her er forventningen, at dokumentation af byggevarernes miljøpåvirkning bliver en del af CE-mærkningen og den tilhørende ydeevnedeklaration (DoP), hvor byggevarens egenskaber deklareres. Formålet er blandt andet at regulere byggevarer på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en mere bæredygtig måde og understøtter genbrug og genanvendelse af byggevarer med et fokus på holdbarhed og anvendelse af miljøvenlige råmaterialer og sekundære materialer.

I forbindelse med anlægsarbejder i både Sverige (Trafikverket) og Norge (Vegvesen) stilles der endda krav om EPD'er for beton, stål og asfalt i alle kontrakter, og der arbejdes med bonusser for CO2-forbedringer i mange projekter. Det er en stærk drivkraft for, at man som byggevareproducent har en EPD klar. Man skal desuden medregne en CO2-straffaktor på ekstra 25 pct., hvis der anvendes byggevarer uden EPD'er i forbindelse med klimadeklaration af bygninger, som er obligatorisk i Sverige. Tilsvarende krav ses indført flere steder i Europa, og de er baseret på EPD'er efter standarden EN 15804+A2.

Nedenstående figur viser de moduler, der bruges i LCA’en på bygningsniveau. De syv mørkegrå moduler er obligatoriske og skal derfor inkluderes, når LCA’en beregnes. Modul D – Potentialer for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse skal også beregnes, men det opgøres separat, fordi det ikke tæller med i det samlede resultat for bygningens miljøpåvirkning. Det samlede resultat for en LCA på bygningsniveau er summen af modul A1-A3, B4, B6 og C3-C4.

Når man benytter EPD’er som miljødata på en byggevare i sin beregning af LCA på bygningsniveau, skal man sørge for at dokumentere følgende ifm. LCA-beregningen: ID, navn, deklareret faktor, deklareret enhed samt klimapåvirkning opgjort for modulerne A1-A3, C1-4 og D.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den opgjorte klimapåvirkning/GWP (Global Warming Potential) for de enkelte moduler skal være opgjort i kg CO2-ækvivalenter for at kunne bruges i LCA på bygningsniveau. På samme måde er det også vigtigt at være opmærksom på EPD’ens deklarerede mængde og enhed. Dette dækker nemlig over, hvor stor en mængde og målestok EPD’en er udregnet efter (fx 1 ton, 1 m2 eller 1 m3) og kan kræve en omregning, så det passer med det aktuelle projekt og de faktiske mængder.

Derudover skal man som rådgiver også være opmærksom på byggevarens funktionelle enhed, fx i forbindelse med variantstudier af forskellige isoleringsmaterialer. Her er det væsentligt, at isoleringsevnen er ens, mens materialetype og mængde kan variere. Ellers svarer det til at sammenligne pærer og bananer.

En EPD indeholder langt mere information om en byggevares miljøpåvirkning end de data, der anvendes i en LCA på bygningsniveau. Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke informationer du ellers kan udlede af en EPD, kan du læse EPD Danmarks guide: Hvordan læses og bruges en EPD? Guiden forklarer alle de data, du kan finde i de EPD’er, der er udgivet af EPD Danmark.

Download guiden via EPD Danmarks hjemmeside

Hvis du ønsker at vide mere om LCA på bygningsniveau, henviser vi til Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkningers vejledning ’LCA ifølge klimakravene - Introduktion til LCA i henhold til klimakravene i bygningsreglementet’.

Download vejledningen via Videnscenter om Bygningers Klimapåvirknings hjemmeside

På videnscenterets hjemmeside kan du også finde mere dybdegående information om beregning af LCA på bygningsniveau samt beregningseksempler.