Brobygning

25-11-2024

Brobygning hjælper mennesker ind i fællesskaber ved at fjerne barrierer og skabe trygge overgange. Læs mere om, hvordan kommuner og organisationer arbejder med følgeskab, velkomst og inklusion.

Brobygning handler om at understøtte menneskers vej til fællesskaber, aktiviteter og tilbud. Mange har brug for mere end bare en kontakt eller henvisning for at blive en del af et fællesskab.

Brobygning handler derfor om mindske de barrierer, der kan være for, at en person kan blive en del af et fællesskab, aktivitet eller tilbud.

Brobygning kan tilrettelægges på mange måder og have fokus på forskellige elementer som kendskab til aktiviteter, følgeskab til aktiviteten, den gode velkomst i fællesskabet og inklusion i fællesskabet.

Du kan finde inspiration til de forskellige elementer i brorbygning, og hvordan nogle kommuner og frivillige organisationer har valgt at arbejde med det nedenfor.

Silkeborg Kommune: Flere i fællesskaber

Flere i Fællesskaber er et samarbejdsprojekt mellem Silkeborg Kommune og civilsamfundet i kommunen. I samarbejdet arbejdes der med brobygningen til fællesskaber og med fællesskab på recept.

Læs mere om Flere i fællesskaber her

Find kampagnematerialer til Flere i Fællesskaber her

Viborg kommune: Brobyggere

I Viborg kommunes arbejder Brobyggerne med et særligt fokus på at nedbringe antallet af ældre som oplever ensomhed og isolation. Brobyggerne tilbyder at komme i hjemmet, og samarbejde med den enkelte, om at tage hånd om ensomheden, og gøre følelsen håndterbar.

Læs mere om Brobyggerne i Viborg Kommune her

Ringsted: Fællesskabsby

I Ringsted har de lavet et lokalt overblik over tilbud, aktiviteter og fællesskaber, og har fællesskabsguider, der guider, vejleder og hjælper borgere med at få kontakt og blive en del af et fællesskab.

Læs mere om Fællesskabsbyen her

Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe)

FriSe arbejder for at fjerne barrierer og skabe fællesskaber, der kan bekæmpe ensomhed og mistrivsel. Det gør FriSe blandt andet med udgangspunkt i en brobygningsmodel med fire elementer – kendskab, følgeskab, værtskab og fællesskab – for at støtte mennesker i at finde trygge og meningsfulde relationer.

Læs mere om, hvordan FriSe arbejder med brobygning her