Litteratur om ensomhed

Dyk ned i dansk og international litteratur om ensomhed. Find forskningsartikler og rapporter, der giver nye perspektiver på emnet.

Dansk litteratur

  • ALS Research (2020): Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have LGBTI-identitet i Danmark. Ligestillingsafdelingen
  • Benjaminsen, L. et al. (2019). Bag om Fællesskabsmålingen: En kvalitativ undersøgelse af social eksklusion og social deltagelse. Kbh.: VIVE.
  • Birkjær, M. & Kaats, M. (2019). Er sociale medier faktisk en trussel for unges trivsel? #StyrPåSoMe. Kbh.: Nordisk Ministerråd.
  • Birkjær, M. & Kaats, M. (2021). Lange og lykkelige liv: Hvordan fremtidssikrer vi det gode liv i et aldrende samfund? : The Happiness Research Institute.
  • Christiansen, J. et al. (2016). Do stress, health behavior, and sleep mediate the association between loneliness and adverse health conditions among older people? Social Science and Medicine, Vol. 152: 80-86.
  • Christiansen, J. et al. (2020). Loneliness, social isolation and healthcare utilisation in the general population. European Journal of Public Health, Vol. 30 (suppl. 5): V472.
  • Christiansen, J. et al. (2021). Loneliness, Social Isolation, and Chronic Disease Outcomes. Annals of Behavioral Medicine, Vol. 55 (3): 203-215.
  • Dahlberg, L. et al. (2020). Ensamhet bland äldre personer i Norden. : Nordisk Ministerråd.
  • Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed (2023): Sammen mod ensomhed – En national 2040 strategi for nedbringelse af ensomhed i Danmark.
  • Institut for Folkesundhedsvidenskab (2020). De unge føler sig ensomme under coronakrisen. Kbh: Københavns Universitet. Tilgængelig fra: https://coronaminds.ku.dk/resultater/de-ungefoeler-sig-ensomme-under-krisen/ [lokaliseret 18-02-2022].
  • Eriksen, L. et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofaktorer. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.
  • Kristensen, M. S. et al. (2019). Ensomhed og svage sociale relationer blandt ældre: Tal fra den Nationale Sundhedsprofil 2017. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
  • Institut for Folkesundhedsvidenskab (2020). De unge føler sig ensomme under coronakrisen. Kbh: Københavns Universitet. Tilgængelig fra: https://coronaminds.ku.dk/resultater/de-ungefoeler-sig-ensomme-under-krisen/ [lokaliseret 18-02-2022].
  • Kristensen, M. S. et al. (2019). Ensomhed og svage sociale relationer blandt ældre: Tal fra den Nationale Sundhedsprofil 2017. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
  • Lasgaard, M. & Friis, K. (2015). Ensomhed i befolkningen: Forekomst og metodiske overvejelser. Serie: Temaanalyse, Vol. 3, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
  • Lasgaard, M. (2007). Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale. Personality and Individual Differences, Vol. 42(7):1359-1366.
  • Lasgaard, M. et al. (2016). "Where are all the lonely people?" A population-based study of highrisk groups across the life span. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 51(10):1373-1384.
  • Lasgaard, M. et al. (2019). Ensomhed blandt unge. Serie: Temaanalyse, Vol. 7, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
  • Lasgaard, M. et al. (2020). Ensomhed i Danmark: Analyse af befolkningsdata fra 2017. Serie: Temaanalyse, Vol. 8, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
  • Lasgaard, M & Mortensen, Heidi Krumhardt (2024): ”Ensom Ungdom”. Akademisk Forlag
  • Lauritzen, H. H. et al. (2012). Ældres ressourcer og behov: Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen. : SFI.
  • Munk, K. Pallesgaard et al. (2016). Er ensomhed skæbne ved høj alder? I: Beck, Anne Marie (Red.) et al., At skabe gode dage: Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. Kbh.: Dansk Gerontologisk Selskab.
  • Røde Kors & Ældre Sagen (2021). Sammen mod ensomhed: Inspirationsoplæg om en national politisk strategi mod ensomhed. Kbh: Røde Kors; Ældre Sagen.
  • Sundhedsstyrelsen (2024). Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil. Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale udfordringer
  • Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2018). Frafald og studieskift: Spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne studerende ved videregående uddannelser. Kbh.: Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
  • Sundhedsstyrelsen (2022). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Thelander, K. (2020). Ensamhet dödar: Ofrivillig ensamhet i Sverige. Stockholm: Arena Idé.
  • Sundhedsstyrelsen (2023). Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer.
  • Ungdomsbureauet (2024): De [Ensomme]. Fortællinger af unge med ensomhedserfaringer. Ungdomsbureaet.

Udenlandsk litteratur

  • Alberti, F.B. (2019). A biography of loneliness: The history of an emotion. Oxford: Oxford University Press.
  • d’Hombres, B. et al. (2021). Loneliness and social isolation: An unequally shared burden in Europe. Discussion Paper Series, IZA DP No. 14245. Bonn: IZA – Institute of Labor Economics.
  • Dahlberg, L. et al. (2020). Ensamhet bland äldre personer i Norden. : Nordisk Ministerråd.
  • Eccles, A. M. & Qualter, P. (2021). Review: Alleviating loneliness in young people: A metaanalysis of interventions. Child and Adolescent Mental Health, Vol. 26 (1): 17-33.
  • Ensamhetskomissionen (2021). Ensamhetens karta: En sammanställning om ensamheten i Sverige. Stockholm: Ensamhetskommissionen.
  • Fakoya, O. A. et al. (2020). Loneliness and social isolation interventions for older adults: a scoping review of Reviews. BMC Public Health, Vol. 20(1): 129.
  • Hansen, T. & Slagsvold, B. (2019). Et Øst-Vest skille for eldres livskvalitet i Europa? En sammenligning av ensomhet og depressive symptomer i 12 land. Nordisk Østforum, Vol. 33: 74- 90.
  • Henriksen, J. et al. (2019). Loneliness, health, and mortality. Epidemiology and Psychiatric Sciences, Vol. 28(2): 234-239.
  • Hyland, P. et al. (2018). Quality not quantity: Loneliness subtypes, psychological trauma, and mental health in the US adult population. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 54 (9): 1089-1099.
  • Larsson, H. et al. (2017). Older persons’ existential loneliness as interpreted by their significant others: An interview study. BMC Geriatrics, Vol. 17(Art. Nr. 138).
  • McClelland, H. et al. (2020). Loneliness as a predictor of suicidal ideation and behaviour: A systematic review and meta-analysis of prospective studies. Journal of Affective Disorders, Vol. 274: 880-896.
  • Olsson, C. et al. (2018). Existentiell ensamhet bland äldre personer: Volontärers uppfattningar. Kristianstad: Kristianstad University Press.
  • Sjöberg, M. (2020). Existentiell ensamhet hos sköra äldre personer: Äldre personers upplevelser samt dokumentation i patientjournalen. Doktorsavhandling 2020:5. Malmö: Malmö Universitet, Fakulteten för hälsa och samhälle.
  • Sjöberg, M. et al. (2018). Being disconnected from life: Meanings of existential loneliness as narrated by frail older people. Aging & Mental Health, Vol. 22(10): 1357-1364