Børn og unge, som har et fysisk eller mentalt handicap bliver i højere grad end andre børn og unge udsat for seksuelle og voldelige overgreb. Social- og Boligstyrelsen har derfor udarbejdet en håndbog, der skal bidrage til at sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelser er beskyttet og trygge i deres hverdag.
Om håndbogen
Håndbogen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med målgruppen, og sætter fokus på, hvordan forebyggelse, opsporing og håndtering går hånd i hånd med den pædagogiske praksis.
Håndbogen er især rettet til det pædagogiske personale på botilbud.
Håndbog om forebyggelse mv. af overgreb mod børn med handicap
I tillæg til håndbogen har Social- og Boligstyrelsen produceret tre små animationsfilm, der introducerer til området. Filmene, der også henvender sig til pædagogisk personale, har fokus på hhv. forebyggelse, opsporing og fagpersoners rolle og ansvar.