Udlejning af og opskrivning til almene familieboliger

Udlejning af almene familieboliger sker efter anciennitet på venteliste. Her har visse persongrupper fortrinsret på ventelisten for almene familieboliger.

Udgangspunktet for udlejning af almene familieboliger er, at de udlejes efter anciennitet på venteliste.

De følgende persongrupper har fortrinsret på ventelisten for almene familieboliger:

  • Ældre og handicappede har fortrinsret til bestemte ældre- og handicap-egnede boliger.

  • Personer, der allerede har bolig i boligorganisationen, har fortrinsret frem for udefrakommende ansøgere (oprykningsretten)

  • Det kan være aftalt med kommunalbestyrelsen, at børnefamilier har fortrinsret til de større lejligheder.

  • Det kan være aftalt med kommunalbestyrelsen, at ansøgere, der opfylder bestemte kriterier, får fortrinsret på ventelisten (fleksibel udlejning).

  • Boligorganisationen kan have besluttet at tilbyde boliggarantibeviser til lejere, som fraflytter deres bolig. Boliggarantibeviset giver indehavere fortrinsret på ventelisten inden for en periode på højst 3 år fra fraflytningstidspunktet.

Læs bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger her 

Opskrivning til almene familieboliger 

For at få en almen familiebolig skal man skrives på venteliste i en eller flere af de mange almene boligorganisationer.

Der skal betales et mindre gebyr for optagelse på ventelisten og derefter et årligt ajourføringsgebyr.

På boligportalen DanmarkBolig.dk findes en udførlig præsentation af mere end 490.000 almene familieboliger samt oplysninger om, hvilken boligorganisation man skal skrives op i for at leje den ønskede bolig.

På siden kan vælges en række forskellige søgekriterier.

Læs mere om opskrivning til familieboliger her  

Senest opdateret 19-12-2023

Kontakt

Kontor for Bolig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her