Muligheder i eksisterende lovgivning

Bofællesskaber kan etableres i forbindelse med opførelse af nye almene familieboliger (familiebolig bofællesskaber) eller almene ældreboliger (ældrebolig bofællesskaber), jf. almenboliglovens § 115 stk. 1, nr. 1.

Herudover kan almene ungdomsboliger ombygges til almene familieboliger eller almene ældreboliger, herunder almene familieboligbofællesskaber 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ommærke enten almene familieboliger eller almene ældreboliger til hhv. familiebolig bofællesskaber og ældrebolig bofællesskaber.

Muligheden følger af almenboliglovens § 3, stk. 2 og § 5, stk. 3.    

Når der etableres et bofællesskab, skal kommunen og boligorganisationen – uanset hvordan bofællesskabet er blevet etableret – indgå en aftale om, hvordan udlejningen skal finde sted, jf. almenboligloven § 51 a.

Det skal således aftales, hvilken målgruppe der skal udlejes til, om kommunen skal have anvisningsret til de ledige værelser og i givet fald hvilken andel, ligesom parterne også må forholde sig til, om de eksisterende lejere skal have indflydelse på, hvem der kommer ind som nye lejere. 

Almene boligorganisationer kan erhverve eksisterende beboelsesejendomme, der er opført uden offentlig støtte, eventuelt ejendomme med behov for ombygning med henblik på etablering af almene familieboligbofællesskaber, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 4.

For at skabe flere almene boliger er der etableret en pulje frem til 2031 til køb af beboelsesejendomme beliggende centralt i de større byer.

Almene boligorganisationer kan erhverve ejendomme som ikke anvendes til beboelse med henblik på etablering af almene familieboliger, herunder familiebolig bofællesskaber, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 3.

For at skabe flere almene boliger er der etableret en pulje frem til 2031 til køb og omdannelse af ejendomme beliggende centralt i de større byer, der ikke i dag anvendes til beboelse.

Almene boligorganisationer kan udleje almene familieboliger til kommunen med det formål at etablere et bofællesskab for personer med særlige sociale behov, jf. almenboliglovens § 51, stk. 2.

Herudover kan en boligorganisation med kommunens godkendelse udleje almene familieboliger som et bofællesskab for personer med særlige sociale behov, jf. almenboligloven § 51, stk. 3.

Målgruppen for et bofællesskab for personer med særlige sociale behov kan bl.a. omfatte hjemløse, personer med psykiske lidelser og førtidspensionister.

En kommune kan give garanti for lån til opførelse af ustøttede private andelsboliger, jf. almenboligloven kapitel 11 b.  

Salg til opførelse af ustøttede private andelsboliger med kommunegaranti kan ske uden offentligt udbud, jf. pkt. 6.2 i vejledningen til udbudsbekendtgørelsen (VEJ nr. 9175 af 03/03/2021).

Andelsboligformen er velegnet til bofællesskaber, idet boformens organisering og økonomiske struktur tager afsæt i, at du som andelshaver pr. automatik er en del af et fællesskab.

Private selvgroede borgergrupper kan købe jord eller bygning på markedsvilkår med henblik på etablering af et bygge- eller bofællesskab som private ejer- eller leje boliger.

Der kan i dag ses en bred vifte af eksempler, særligt på selvgroede bofællesskaber. Der kan bl.a. ses eksempler på selvopførte mini landsbyer/øko-samfund, etablerede bofællesskaber i tidligere landbrugsbygninger, nedlagte skoler eller industribygninger mv.

En kommune kan fx som led i en lokal by- og boligpolitik foretage strategisk opkøb og salg af jord og bygninger for at fremme en særligt ønsket vækst og udvikling af kommunen eller udvalgte lokalområder.

Frasalg af jord eller bygning kan f.eks. ske med det ønske om at give plads og mulighed for, at flere bo- eller byggefællesskaber kan etablere sig i kommunen.

Interesserede købere kan her f.eks. være pensionsselskaber og udviklingsselskaber med faste koncepter for bofællesskaber, men også eventuelle selvgroede borgergrupper. 

Selvgroede borgergrupper kan i en konkurrence situation med private, der eventuelt kan byde over markedspris, dog have vanskeligt ved at købe jord.

Selvgroede grupper har eksempelvis særlige gunstige muligheder for at købe jord, hvis der er perioder med ”billig” jord eller områder, der ellers ikke synes attraktive for markedet i øvrigt, men kan være attraktivt grundet etablering af et eget fællesskab. 

Et bofællesskab drevet af en aktiv borgergruppe kan give en særlig mulighed for indflydelse for de involverede på det endelige byggeri, men for nogle målgrupper.

Erfaringer viser, at overflødiggjorte og funktionstømte bygninger med genanvendelsespotentiale kan udgøre en egnet ramme for etablering af f.eks. bygge- og bofællesskaber.

Nyt liv i funktionstømte bygninger kan samtidig bidrage til øget bosætning samt nyt liv og udvikling i mindre by- og landsbysamfund.

Funktionstømte bygninger med genanvendelsespotentiale kan f.eks. være en nedlagt skole, plejehjem eller overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Hvilke konkrete muligheder der er for at tage de pågældende bygninger i brug til andet formål, herunder beboelse, afhænger bl.a. af bygningernes stand samt, hvor de pågældende bygninger ligger – i fx. byzone eller landzone.

Kommuner kan i dag ikke øremærke salg af grunde eller bygninger til særlige boformer eller særlige målgrupper, eks. seniorer.

Kommunen kan dog i forbindelse med lokalplanlægning f.eks. understøtte et mål om flere bofællesskaber ved at indarbejde bestemmelser i lokalplaner om krav til etablering af fællesarealer i forbindelse med opførelse af nye boliger.

En kommune kan f.eks. gøre det til en betingelse for, at en ny bebyggelse kan tages i brug, at der etableres et fælleshus, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 12.

Ved spørgsmål til Planloven kan der rettes henvendelse til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.