Muligheder i eksisterende lovgivning

Erfaringer viser, at overflødiggjorte og funktionstømte bygninger med genanvendelsespotentiale kan udgøre en egnet ramme for etablering af f.eks. bygge- og bofællesskaber.

Nyt liv i funktionstømte bygninger kan samtidig bidrage til øget bosætning samt nyt liv og udvikling i mindre by- og landsbysamfund.

Funktionstømte bygninger med genanvendelsespotentiale kan f.eks. være en nedlagt skole, plejehjem eller overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Hvilke konkrete muligheder der er for at tage de pågældende bygninger i brug til andet formål, herunder beboelse, afhænger bl.a. af bygningernes stand samt, hvor de pågældende bygninger ligger – i fx. byzone eller landzone.

Læs mere i guide til genbrug af bærende konstruktioner - til professionelle

Læs mere i guide til genbrug af bærende konstruktioner - til private

Læs mere om landzonetilladelse i vejledning om landzoneadministration

Etablering af nye boliger skal som udgangspunkt ske i eksisterende udlagte boligområder i byzone eller i landsbyer og i overensstemmelse med kommunens planlægning. 

Der kan som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse til spredt bebyggelse i det åbne land, heller ikke selv om der er tale om mindre bygninger, og de er på hjul.

Hvis ejendommen, hvor bebyggelsen ønskes opført, er omfattet af en lokalplan, afhænger det af lokalplanens bestemmelser, hvad der kan opføres i området. På Plandata.dk kan man se, hvilke planer der gælder for et område (kommuneplanrammer og lokalplaner).

Hvis der er tale om etablering af bofællesskaber i landzone, kræves landzonetilladelse fra kommunen. Et af hovedhensynene bag zoneinddelingen er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det, bl.a. af hensyn til infrastruktur og offentlig service – ”indefra- og ud”- princippet.

Kommunen har mulighed for at meddele enkelttilladelse efter planlovens landzoneregler f.eks. til huludfyldning i landsbyer, ligesom der er mulighed for at meddele landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger, hvis bygningen er egnet til boligformål som f.eks. en nedlagt skole eller tidligere plejehjem og under iagttagelse af de hensyn, der ligger bag landzonereglerne.

Hvis der er tale om et større antal boliger forudsættes som udgangspunkt lokalplanlægning, og at det sker i byzone. Der henvises til Vejledning om landzoneadministration.

Vejledning om landzoneadministration

Spørgsmål om etablering af nye boliger skal rettes til kommunen, der er planmyndighed og landzonemyndighed. Generelle spørgsmål om fortolkning af planloven kan rettes til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

En kommune kan fx som led i en lokal by- og boligpolitik foretage strategisk opkøb og salg af jord og bygninger for at fremme en særligt ønsket vækst og udvikling af kommunen eller udvalgte lokalområder.

Frasalg af jord eller bygning kan f.eks. ske med det ønske om at give plads og mulighed for, at flere bo- eller byggefællesskaber kan etablere sig i kommunen.

Interesserede købere kan her f.eks. være pensionsselskaber og udviklingsselskaber med faste koncepter for bofællesskaber, men også selvgroede borgergrupper. 

Selvgroede borgergrupper kan i en konkurrence situation med private, der eventuelt kan byde over markedspris, dog have vanskeligt ved at købe jord.

Selvgroede grupper har eksempelvis særlige gunstige muligheder for at købe jord, hvis der er perioder med ”billig” jord eller områder, der ellers ikke synes attraktive for markedet i øvrigt, men kan være attraktivt grundet etablering af et eget fællesskab. 

Et bofællesskab drevet af en aktiv borgergruppe kan give en særlig mulighed for indflydelse for de involverede på det endelige byggeri, men for nogle målgrupper.

Vejledning om etablering af bygge- og bofællesskaber ved kommunalt grundsalg

En kommune kan give garanti for lån til opførelse af ustøttede private andelsboliger, jf. almenboligloven kapitel 11 b.  

Salg til opførelse af ustøttede private andelsboliger med kommunegaranti kan ske uden offentligt udbud, jf. pkt. 6.2 i vejledningen til udbudsbekendtgørelsen (VEJ nr. 9175 af 03/03/2021).

Andelsboligformen er velegnet til bofællesskaber, idet boformens organisering og økonomiske struktur tager afsæt i, at du som andelshaver pr. automatik er en del af et fællesskab.

Kommuner kan i dag ikke øremærke salg af grunde eller bygninger til særlige boformer eller særlige målgrupper, eks. seniorer.

Kommunen kan dog i forbindelse med lokalplanlægning f.eks. understøtte et mål om flere bofællesskaber ved at indarbejde bestemmelser i lokalplaner om krav til etablering af fællesarealer i forbindelse med opførelse af nye boliger.

En kommune kan f.eks. gøre det til en betingelse for, at en ny bebyggelse kan tages i brug, at der etableres et fælleshus, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14.

Ved spørgsmål til Planloven kan der rettes henvendelse til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. 

Bofællesskaber kan etableres i forbindelse med opførelse af nye almene familieboliger (familiebolig bofællesskaber) eller almene ældreboliger (ældrebolig bofællesskaber), jf. almenboliglovens § 115 stk. 1, nr. 1 (og  § 115 stk. 2, nr. 1). Almene familieboliger kan etableres som bofællesskaber efter almenboliglovens § 3, stk. 2, og almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber efter almenboliglovens § 5, stk. 3.

Herudover kan almene ungdomsboliger ombygges til almene familieboliger eller almene ældreboliger, herunder almene familieboligbofællesskaber 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ommærke enten almene familieboliger eller almene ældreboliger til hhv. familiebolig bofællesskaber og ældrebolig bofællesskaber.

Muligheden følger af almenboliglovens § 3, stk. 2 og § 5, stk. 3.    

Når der etableres et bofællesskab, skal kommunen og boligorganisationen – uanset hvordan bofællesskabet er blevet etableret – indgå en aftale om, hvordan udlejningen skal finde sted, jf. almenboligloven § 51 a (familieboliger) og § 55, stk. 3 (ældreboliger).

Det skal således aftales, hvilken målgruppe der skal udlejes til, om kommunen skal have anvisningsret til de ledige værelser og i givet fald hvilken andel, ligesom parterne også må forholde sig til, om de eksisterende lejere skal have indflydelse på, hvem der kommer ind som nye lejere. 

Almene boligorganisationer kan erhverve eksisterende beboelsesejendomme, der er opført uden offentlig støtte, eventuelt ejendomme med behov for ombygning med henblik på etablering af almene familieboligbofællesskaber, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 4. Det er et vilkår, at der sker en tilvækst af boenheder.

For at skabe flere almene boliger er der etableret en pulje frem til 2031 til køb af beboelsesejendomme beliggende centralt i de større byer.

Bekendtgørelse om erhvervelse af beboelsesejendom

Pulje til almene boligorganisationers køb af privat udlejningsejendom

Almene boligorganisationer kan erhverve ejendomme som ikke anvendes til beboelse med henblik på etablering af almene familieboliger, herunder familiebolig bofællesskaber, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 3.

For at skabe flere almene boliger er der etableret en pulje frem til 2031 til køb og omdannelse af ejendomme beliggende centralt i de større byer, der ikke i dag anvendes til beboelse.

Bekendtgørelse om støtte til almene boligorganisationers erhvervelse af erhvervsejendomme

Pulje til almene boligorganisationers køb af erhvervsejendomme

Almene boligorganisationer kan udleje almene familieboliger til kommunen med det formål at etablere et bofællesskab for personer med særlige sociale behov, jf. almenboliglovens § 51, stk. 2.

Herudover kan en boligorganisation med kommunens godkendelse udleje almene familieboliger som et bofællesskab for personer med særlige sociale behov, jf. almenboligloven § 51, stk. 3.

Målgruppen for et bofællesskab for personer med særlige sociale behov kan bl.a. omfatte hjemløse, personer med psykiske lidelser og førtidspensionister.