Et byggefællesskab er karakteriseret ved det at bygge sammen. I byggefællesskabet er de kommende beboere en del af processen lige fra første ide til den videre udvikling og udformning af det endelige byggeri. I den ideelle form agerer gruppen selv bygherre for deres kommende hjem. Byggefællesskaber er endnu sjældent forekommende i Danmark, men har stor udbredelse i Holland og Tyskland.
I Danmark findes flere forskellige typer af byggefællesskaber. Det der adskiller de forskellige typer er særligt, hvem der er initiativtager til projektet samt graden af de kommende beboeres indflydelse på opførelsen af byggeriet. Udspringer projektet fx af en borgergruppes ønske om at bygge og bo sammen eller tager byggeprojektet afsæt i et initiativ fra en privat udvikler, kommune eller almen boligorganisation. Boligerne i et byggefællesskab kan både opføres som andelsboliger, ejerboliger eller almene boliger.
Derudover har det betydning om beboerne har den fulde indflydelse på byggeriet og derved det økonomiske ansvar eller er der et begrænset ansvar samt begrænset borgerinddragelse i processen.
I Danmark er der mange eksempler på selvgroede bofællesskaber, som udspringer af en gruppe borgeres ønske om at bo sammen, og derfor er gået sammen om at bygge deres kommende bofællesskab. Disse selvgroede bofællesskaber, hvor beboerne selv har stået for udvikling af ide, etablering af byggeforening, opkøb af jord eller bygning til ombygning samt opførelse, betragtes også som et byggefællesskab.
Et byggefællesskab kan udvikle sig til et bofællesskab på baggrund af den involverende proces, men kan også ende udelukkende som f.eks. en ejerforening, andelsboligforening, eller individuelle ejerboliger i en grundejerforening.
Fordele ved byggefællesskaber
I etableringen af et byggefællesskab indgår de fremtidige beboere i projektudviklingen og har dermed medbestemmelse på byggeriets udformning. Beboerne har både indflydelse på den individuelle bolig, men også på byggeriets funktioner og fællesarealer samt på, hvordan byggeriet spiller sammen med den omkringliggende by.
Et byggefællesskab vil ofte have fokus på at skabe et unikt byggeprojekt, hvor de involverede kan udleve netop deres drøm om, hvordan de ønsker at bo. Byggefællesskaber kan derved bidrage til lokalområder med blandede boligtyper og en arkitektonisk mangfoldighed.
Uanset hvilken form, der vælges for byggefællesskabet, er selve processen ved at bygge sammen med til at skabe et grundlag for et særligt fællesskab og ejerskab til bebyggelsen og ens bolig.
Herudover giver byggefællesskaber også en mulighed for at opføre boliger, som er billigere at bygge, da bygherrerollen varetages af beboerne via en etableret byggeforening. Erfaringer viser, at man ved en god proces kan spare op til 20 pct. på boligens almindelige markedspris grundet lavere etableringsomkostninger.
Graden af borgernes ansvar og indflydelse
Borgernes ansvar og indflydelse i byggefællesskaber kan være meget forskellig. Der kan i dag både ses byggefællesskaber, hvor de kommende beboere har det fulde ejerskab, indflydelse samt økonomiske ansvar lige fra den første ide og vision til det færdige byggeri står klar til indflytning samt byggefællesskaber med begrænset borgerinddragelse i forhold til det endelige byggeri.
Byggefællesskabet bliver i sin reneste form realiseret med en fast gruppe af borgere (byggeforening) som formel bygherre. Byggeforeningen vil her bevare rollen som bygherre gennem hele processen, dvs. selv optage byggelån og selv underskrive kontrakten med entreprenøren og derigennem reducere etableringsomkostninger. Byggefællesskabet har dog brug for professionel vejledning både i forhold til projektledelse, økonomi, jura, arkitektur, byggeteknik med mere. Ligesom en professionel bygherre, vil byggefællesskabet derfor have behov for at have en eller flere professionelle rådgivere tilknyttet.
Byggefællesskaber kan også etableres som et partnerskab med en delegeret bygherre. Dette bl.a. for at kunne stille den nødvendige finansiering til udvikling og opførelse af byggeriet, hvor det kan være nødvendigt at ”sælge” projektet til en fond, entreprenør eller developer – og købe det tilbage igen, når projektet er realiseret.
Der er også eksempler på byggefællesskaber, der drives af en professionel bygherre. Det kan f.eks. være en almen boligorganisation eller en privat developer, der samler en kommende beboergruppe ud fra en fælles vision forud for at byggeriet påbegyndes, og hvor den kommende beboergruppe gives medindflydelse på byggeriets udformning.
Der kan også være et byggefællesskab, der selv har fundet sammen og beslutter at overlade selve byggeriet til den professionelle bygherre. Ved opførelse af almene boliger kan beboerne have stor medindflydelse, men kan dog ikke stå som bygherre, da det er den almene boligorganisation, der er ejer af boligerne.
Graden af indflydelse kan ses afspejlet på nedenstående skala for indflydelse.