Når man taler om forskellige grader af fællesskab kan den geografiske afstand mellem boligerne, arkitekturen og de fysiske rammer have stor betydning for fællesskabet.
Er der f.eks. etableret fælleslokaler og faciliteter som kan understøtte fællesskabet i form af et fælles køkken eller opgangs- eller udeområder med tanke for møder med ens naboer?
Endelig har de strukturelle rammer og organiseringen omkring boligen stor betydning for muligheden for fællesskab.
Møder man kun sine naboer til det årlige møde i grundejerforeningen eller til den årlige gadefest? Eller er der en bestyrelse og aktivitetsgrupper, der løbende håndterer fælles drift og arrangementer i en boligforening?
I boligformer med stor vægt på fællesskab, som f.eks. bofællesskabet, vil der ofte både være en formel organisation med løbende stormøder, men også mange uformelle arrangementer og fælles rammer for at udfolde særlige interesser.
I nedenstående model er angivet graden af fællesskab, set ud fra den konkrete boforms geografiske og fysiske udformning af betydning for at understøtte et fællesskab mellem beboerne. Der kan forekomme boformer med anden grad af fællesskab end angivet i modellen
Hvad er bygge- og bofællesskaber? Bygge- og bofællesskaber er to eksempler på fællesskabsorienterede boformer. Bygge- og bofællesskaber er betegnelser for det at bygge og bo sammen, men reelt set er der tale om to adskilte processer, som henholdsvis betegner processen før og efter indflytning i en bolig.
Et byggefællesskab er karakteriseret ved det at bygge sammen. I byggefællesskabet er de kommende beboere en del af processen lige fra første ide til den videre udvikling og udformning af det endelige byggeri.
I den ideelle form agerer gruppen selv bygherre for deres kommende hjem. Byggefællesskaber er endnu sjældent forekommende i Danmark, men har stor udbredelse i Holland og Tyskland.
Et bofællesskab er en boform med vægt på fællesskab, hvor der i den fysiske udformning typisk er fællesarealer, der kan understøtte socialt samvær, som f.eks. fællesspisning.
Bofællesskaber kan bestå af individuelle boliger, med eget køkken og bad m.m. eller bestå af et kollektiv, hvor man som beboer ofte kun har sit eget værelse og derved deler køkken og bad/toilet med kollektivets øvrige beboere.
Både bygge- og bofællesskaber eksisterer i mange forskellige former, grundet forskellige typer af ejerskab og grader af beboerindflydelse på processer og udformning.
Et byggefællesskab kan udvikle sig til et bofællesskab på baggrund af den involverende proces, men kan også ende udelukkende som f.eks. en ejerforening, andelsboligforening, eller individuelle ejerboliger i en grundejerforening.
I udviklingen af et bofællesskab kan der tilsvarende være forskellige grader af medindflydelse på det endelige byggeri forud for indflytning.
Der eksisterer således alt fra færdigbyggede koncepter for bofællesskaber til selvgroede bofællesskaber, hvor borgere aktivt indgår i et byggefællesskab og bidrager til udviklingen af det kommende byggeri forud for indflytning.
Det konkrete initiativ til etablering af bygge- og bofællesskaber kan både komme fra professionelle aktører som f.eks. kommuner, almene boligorganisationer og private udviklere eller fra aktive borgere og selvgroede netværk med afsæt i særlige ønsker og visioner for bofællesskabet.