Fællesskabsorienterede boformer er betegnende for boformer, hvor fællesskabet er i centrum. Det kan være i forbindelse med at indgå i et fællesskab om at bygge sine kommende boliger sammen eller indgå i et hverdagsfællesskab der hvor man bor.
Fællesskabsorienterede boformers samfundsmæssige potentialer
Fællesskabsorienterede boformer har potentiale til at fremme fællesskab, modvirke ensomhed og bidrage til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Disse boformer tilbyder en mere praktisk og social hverdag ved at dele daglige opgaver som madlavning, opvask, havearbejde og børnepasning, hvilket kan optimere ressourceudnyttelsen og lette hverdagen.
Derudover muliggør fællesskabsorienterede boformer deling af ressourcer som værktøj, køretøjer og husholdningsfaciliteter. Ved at dele disse ressourcer kan beboerne reducere både deres individuelle forbrug og det samlede miljøaftryk, hvilket kan bidrage til en mere bæredygtig livsstil.
En af de sociale fordele ved fællesskabsorienterede boformer er deres evne til at modvirke ensomhed. I en tid, hvor mange oplever isolation, kan disse boformer fremme en følelse af tilhørsforhold og fællesskab gennem daglig interaktion med naboer. Dette er særligt gavnligt for ældre mennesker, da bofællesskaber giver mulighed for tættere relationer med naboer og adgang til mangeartede fælles aktiviteter. Derudover kan beboerne holde øje med hinandens velbefindende og yde hjælp ved behov, hvilket skaber en tryg og omsorgsfuld hverdag.
Eksempler fra både Danmark og andre lande viser, at fællesskabsorienterede boformer kan øge trivsel og livskvaliteten blandt beboerne. På længere sigt har fællesskabsorienterede boformer potentiale til at bidrage til løsningen af nogle af nutidens store samfundsudfordringer ved at fremme social og miljømæssig bæredygtighed.
Variation af fællesskabsorienterede boformer
De forskellige boformer i Danmark understøtter forskelige grader af fællesskab. Boformens karakter og hvilken grad af fællesskab boformen understøtter varierer i kraft af den geografiske placering, den fysiske indretning og boformens organisering.
Fysiske forhold
Er der f.eks. etableret fælleslokaler og faciliteter som kan understøtte fællesskabet i form af et fælles køkken eller opgangs- eller udeområder med tanke for møder med ens naboer?
Endelig har de strukturelle rammer og organiseringen omkring boligen stor betydning for muligheden for fællesskab.
Møder man kun sine naboer til det årlige møde i grundejerforeningen eller til den årlige gadefest? Eller er der en bestyrelse og aktivitetsgrupper, der løbende håndterer fælles drift og arrangementer i en boligforening?
Organisatoriske forhold
I boligformer med stor vægt på fællesskab, som f.eks. bofællesskabet, vil der ofte både være en formel organisation med løbende stormøder, men også mange uformelle arrangementer og fælles rammer for at udfolde særlige interesser.
I nedenstående model er angivet graden af fællesskab, set ud fra den konkrete boforms geografiske og fysiske udformning af betydning for at understøtte et fællesskab mellem beboerne. Der kan forekomme boformer med anden grad af fællesskab end angivet i modellen.
Bygge- og bofællesskaber som fællesskabsorienteret boform
Bygge- og bofællesskaber er to eksempler på fællesskabsorienterede boformer. Bygge- og bofællesskaber er betegnelser for det at bygge og bo sammen, men reelt set er der tale om to adskilte processer, som henholdsvis betegner processen før og efter indflytning i en bolig.
Både bygge- og bofællesskaber eksisterer i mange forskellige former, grundet forskellige typer af ejerskab og grader af beboerindflydelse på processer og udformning.
Det konkrete initiativ til etablering af bygge- og bofællesskaber kan både komme fra professionelle aktører som f.eks. kommuner, almene boligorganisationer og private udviklere eller fra aktive borgere og selvgroede netværk med afsæt i særlige ønsker og visioner for bofællesskabet.
Der kan være flere formål med at etablere bygge- og bofællesskaber. Bygge- og bofællesskaber kan bl.a. bidrage til levende og mangfoldige byer ved en større variation i boligudbuddet, en større arkitektonisk mangfoldighed og gode rammer for fællesskab, der kan understøtte et aktivt naboskab og modvirke ensomhed.
På følgende sider kan du læse mere om hhv. byggefællesskaber og bofællesskaber.