Der findes i dag lidt over 400 bofællesskaber spredt ud i landets store og mindre byer samt på landet.
Bofællesskaber handler om at bo med fællesskabet i centrum og dele hverdagslivet med andre. Bofællesskaber er i sin fysiske udformning kendetegnet ved tilhørende fællesfaciliteter, der sammen med sociale aktiviteter kan understøtte fællesskabet på tværs af beboerne.
Bofællesskaber har ofte et fælleshus med storkøkken, hvor der jævnligt afholdes fællesspisning og andre sociale arrangementer.
Erfaringer viser, at boformen og det stærke fællesskab har mange positive effekter for beboerne. Naboskabet giver muligheden for en hjælpende hånd til børnefamilier med en presset hverdag og til de praktiske gøremål for de lidt ældre beboere.
Samtidig kan boformen understøtte en sundere økonomi, da man er flere om at dele udgifter til bl.a. drift og vedligeholdelse af bofællesskabet.
Der er også mange eksempler på bofællesskaber, der prioriterer en bæredygtig og miljøbevidst livsstil f.eks. ved delebiler og fælles dyrkning af grøntsager.
Derudover kan det stærke fællesskab bidrage til en øget livskvalitet og forebygge ensomhed blandt beboerne. Dette kan særligt være af betydning for ældre og seniorer.
Etablering af bofællesskaber kan samtidig anvendes som et strategisk greb i udviklingen af en by eller et lokalområde. Et bofællesskab kan bl.a. medføre øget bosætning og tiltrækning af aktive borgergrupper, der kan bidrage til nyt liv og aktivitet i lokalområdet.
For eksempel ved at indgå aktivt i det lokale foreningsliv samt afholde arrangementer, der inviterer lokalområdets beboere ind i bofællesskabet.
Bofællesskabet tilfører derved værdi til det lokalsamfund de er en del af og kan samtidig også bidrage til en større mangfoldighed i beboersammensætningen.
Derudover kan større bofællesskaber bidrage til nyt liv i eksisterende tomme og funktionstømte bygninger, som f.eks. nedlagte skoler, fabrikker eller tomme landbrugsbygninger, der ved en eventuel ombygning kan udgøre en god ramme for det pågældende bofællesskab.
Typer af bofællesskaber
De 400 eksisterende bofællesskaber indeholder ca. 10.000 boliger svarende til 0,3 procent af boligmassen i Danmark.
'Nogle bofællesskaber er opført som nybyggeri, hvor andre er etableret i eksisterende etageejendomme eller i omdannede eller funktionstømte bygninger.
Nogle bofællesskaber er målrettet særlige beboergrupper som f.eks. børnefamilier eller seniorer, mens andre bofællesskaber er bygget op omkring et særligt fællesskab, eksempelvis et fælles ønske om en mere bæredygtig livsstil.
Bofællesskaber kan både etableres som almene lejeboliger, private lejeboliger, andelsboliger, ejerboliger eller med blandede ejerformer.
Af disse udgør 44 % almene boliger, 25 % andelsboliger, 14 % ejerboliger, 8 % private lejeboliger og 9 % bofællesskaber er opført med blandede ejerformer.
Der findes derved mange forskellige typer af bofællesskaber, hvilket både kan ses i forhold til de forskellige ejerformer, som bofællesskaber kan etableres som, den geografisk spredning, antallet af boliger i bofællesskabet, den fysiske indretning, beboersammensætningen og værdierne for det enkelte bofælleskab.
Nedenfor kan andelen af bofællesskaber inden for de forskellige ejerformer ses illustreret.
Af nedenstående danmarkskort fremgår den geografiske udbredelse af bofællesskaber opdelt på ejerformer.
Af kortet ses, at bofællesskaber er geografisk udbredt i store dele af landet, men især er koncentreret i oplandet til de større byer Aalborg, Odense, Aarhus og København. Analyser viser desuden, at den største koncentration af borgere, der bor i bofællesskab forekommer i byer mellem 2.000-50.000 indbyggere.
Størrelsen på det enkelte bofællesskab kan variere fra tre til flere hundrede boliger. Størrelsen på bofælleskabet har stor betydning for, hvordan bofællesskabet er organiseret.
I meget store bofællesskaber vil ofte ses en opdeling i forskellige bo-grupper, der har deres egne mindre fællesskaber.
Bofællesskaberne er forskellige i forhold til de fysiske og arkitektoniske rammer. Nogle er opført som nybyggeri, hvor fællesskabet er tænkt ind i arkitekturen fra start. Der er oftest tale om rækkehuse eller andet tæt-lavt byggeri, men der er også eksempler på karrébyggeri og hele minilandsbyer med fritliggende huse. Andre bofællesskaber er etableret i eksisterende etageejendomme eller i omdannede eller funktionstømte bygninger.
Der ses en stor variation i beboersammensætning og værdier for det enkelte bofællesskab. Flere bofællesskaber er f.eks. målrettet specifikke målgrupper, såsom familier, seniorer, flere generationer eller socialt udsatte borgere.
Bofællesskaberne kan også tage afsæt i et særligt værdifællesskab med fokus på eksempelvis bæredygtighed, kreative håndværk med deleværksteder, et aktivt udeliv med gode idrætsfaciliteter eller andre typer af kulturelle og sociale aktiviteter.
Der findes mange forskellige typer af bofællesskaber, og de kan kategoriseres som henholdsvis aldersblandede bofællesskaber, seniorbofællesskaber, øko-samfund og bofællesskaber til socialt udsatte borgere. Det er ikke udtømmende kategorier og nogle bofællesskaber vil kunne placeres inden for flere af disse kategorier.
Herunder kan du finde få en nærmere beskrivelse af de forskellige typer af bofællesskaber.