Organisering og samarbejde

I København, Aarhus og Esbjerg er der oprettet forskellige fora, hvor fagprofessionelle på tværs af sektorer mødes kvartalsmæssigt eller halvårligt og drøfter generelle problemstillinger hos socialt udsatte grønlændere. 

Målet er delvist at øge kendskabet til målgruppen. Det kan fx være om de kulturelle og sproglige barrierer, mange socialt udsatte grønlændere oplever i Danmark. Det kan også dreje sig om problemstillinger, de kan have med sig i bagagen fra Grønland.

Temaarrangementer

I Aarhus holdes der fx temaarrangementer, hvor forskellige oplægsholdere belyser målgruppen på nye måder. Et andet mål med møderne er at øge kendskabet til hinandens tilbud og indsatser, så de forskellige aktører har gode forudsætninger for at samarbejde og sikre velkoordinerede forløb.

Til møderne kommer myndighedsrådgivere (som arbejder med fx beskæftigelse, kontanthjælp, børn og unge, sundhed), SSP, repræsentanter fra folkeregisteret, forsorgshjem, krisecentre, væresteder, herberger, boligsociale projekter, misbrugscentre, aktiveringstilbud, Det Grønlandske Hus, Foreningen Grønlandske Børn, Kofoeds Skole m.fl.. Der sendes årlige mødeplaner ud, for at gøre det muligt at planlægge på tværs af de mange aktører.

Det er ikke kun borgere, der kan have svært ved at finde rundt i det offentlige system. I Københavns Kommune har Hjemløseenheden lavet faste træffedage på forskellige sociale væresteder, hvor både professionelle og borgere kan henvende sig til åben rådgivning.

Det betyder, at samarbejde om borgere og henvisninger af borgere er blevet hurtigere og mere målrettet. Derudover har denne mulighed givet et bedre overblik over præcis, hvilke problemstillinger socialt udsatte grønlændere har. 

I København er der nedsat en række arbejdsgrupper, bestående af medarbejdere fra frivillige organisationer og medarbejdere fra Socialforvaltningen. I fællesskab skal de afdække problemstillinger, opbygge samarbejder samt løsninger i forhold til målgruppen.

Eksempelvis er der nedsat en informationsgruppe med fokus på den gode ankomst og en traumegruppe med fokus på samarbejde og netværk mellem de forskellige tilbud til grønlændere med prostitutionslignende adfærd el. lign.

Formålet er at supplere og koordinere med hinanden og gøre bedst muligt brug af de eksisterende tilbud. Og at understøtte faglig udvikling i forhold til målgruppens behov og problematikker.

Derudover er der en gruppe med fokus på vidensdeling og sparring omkring unge, deres behov og problemstillinger.

Samarbejdet i arbejdsgruppen på tværs af kommunale og frivillige tilbud har ført til større viden om hinandens arbejdsgange og omstrukturering heraf samt udvikling af nye indsatser i forhold til målgruppen. 

I Aalborg har socialt udsatte grønlændere en særlig indgang til det kommunale system gennem Grønlænderenheden. 

Grønlænderenheden henvender sig til grønlændere, som er på
kontanthjælp, uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelse, og som har problemer udover ledighed. Grønlænderenheden er en tværfaglig enhed, hvor jobcenteret og socialcenteret
samarbejder tæt om de borgere, der er tilknyttet.

Medarbejderteamet har særlig viden om målgruppen og sidder fysisk samme sted, hvilket gør samarbejdet nemt. Da der alene er tale om borgere med problemer udover ledighed, har hver rådgiver færre borgere end generelt i kommunen. 

Ifølge en brugerevaluering lavet i 2013 er borgerne generelt meget tilfredse med kontakten til deres rådgiver. Borgerne oplever at blive behandlet med respekt, de føler sig hørt og har generelt stor tillid til deres rådgivere. Det gør det både lettere for borgeren at forstå det kommunale system og lettere at få hjælp.

Nogle borgere med komplekse problemstillinger har brug for hjælp til at navigere rundt i systemerne. Her kan det være en ide at udnævne en kommunal tovholder, der kan sikre overblik og koordinering. 

Tovholderfunktionen i borgerforløb er et centralt element i den samarbejdsmodel, der er udviklet for at fremme samarbejdet mellem kommunen og frivillige og private tilbud.

Tovholderfunktionen i forløb for udsatte grønlændere 

Samarbejdsmodellen for indsatser til udsatte grønlændere