Relevante henvisninger

På hjemmesiden ungdomsboliger.dk findes en oversigt over ungdomsboliger over hele landet, og man kan også skrive sig på venteliste.

Læs mere om ungdomsboliger i Danmark her

Begrebet 'almene boliger' dækker over tre forskellige boligtyper:

• Almene familieboliger
• Almene ungdomsboliger
• Almene ældreboliger.

De første to kan være relevante for unge og/eller studerende.

Læs mere om begrebet 'Almene boliger' her 
 

BL - Danmarks Almene Boliger tilbyder en oversigt over alle almene boligorganisationer, og ved hjælp af dem kan man finde frem til alle de almene ungdomsboliger.

Man kan også få et overblik over almene familie- og ungdomsboliger samt bestille og downloade en lang række pjecer vedrørende regler for udlejning, bytteregler, boligstøtte mv.

Læs mere og få en oversigt over almene boligorganisationer her 

Man kan desuden forhøre sig hos sit lokale indstillingsudvalg.

I landets store uddannelsesbyer er der lokalt oprettet centrale indstillingsudvalg, der har til opgave at fordele de ledige ungdomsboliger i den pågældende uddannelsesby (x Aalborg, Odense eller Sønderborg og man kan henvende sig til disse udvalg for at blive skrevet op til en ungdomsbolig.
 
Læs mere om lokale indstillingsudvalg her 

Startboliger er ungdomsboliger til udsatte unge, hvor der er tilknyttet en særlig bostøtte i form af sociale viceværter.

De sociale viceværter hjælper de unge med praktiske ting i hverdagen og med at fastholde uddannelse eller arbejde.

Studerende, som søger bolig i hovedstadsområdet, kan få hjælp hos Centralindstillingsudvalget og Kollegiernes Kontor i København.

Læs mere om studieboliger her 

Læs mere om Kollegiernes Kontor her 
 

Søger man bolig i Københavnsområdet, kan man finde hjælp hos Unges Boligservice på ubsbolig.dk.

Læs mere på Unges Boligservice her
 

Hos Centralindstillingsudvalget (CIU) kan man blive indstillet til kollegier og ungdomsboliger.

Læs mere om CIU's indstillingsregler her 

Find liste over ungdomsboliger her   

Man kan henvende sig til kommunen i den by, man skal bo i, for at få oplyst mulighederne for at få en ungdomsbolig.

Nogle kommuner har lavet aftaler om såkaldte fleksible udlejningsregler.

Det betyder, at nogle grupper af boligsøgende - fx unge tilflyttere under uddannelse - har fortrinsret til ledige boliger.

Find studie- og ungdomsboliger i Aarhus her

Find studie- og ungdomsboliger i Odense her

Find studie- og ungdomsboliger i Aalborg her

Find studie- og ungdomsboliger i Roskilde her

Find studie- og ungdomsboliger i Sønderborg her 

Find studie- og ungdomsboliger i Kolding her 

En privat bolig lejer man af en privatperson, et selskab, en pensionskasse eller en kommune.

De bliver som regel administreret af professionelle administratorer eller advokater, og der er ikke nogen central anvisning til private lejligheder eller værelser.

Det kan betale sig at henvende sig direkte til administratorer af private udlejningsejendomme, bruge sit netværk, søge på dba.dk og lignende.

Mange private udlejer fx et enkelt værelse i deres eget hjem. Som lejer bør man kende sine rettigheder i forbindelse med, at man flytter ind, flytter ud, opsiger lejemålet eller bliver opsagt, bytter eller fremlejer sin bolig mv.

Klubværelser er enkeltværelser, hvor man ikke kommer til at bo sammen med udlejeren.

Klubværelser ligger som regel i tagetagen i en privat udlejningsejendom og er ofte ombyggede loftsrum. Lejerne af værelserne deler køkken, bad og toilet, og det kan minde om et bofællesskab.

Man kan se efter annoncer i lokalaviser og spørge sig for i kommunen eller i studentervejledningen på sit studiested.

Hvis man køber en ejerlejlighed, skal man selv dække udgifter til vedligeholdelse og forbedringer i sin egen lejlighed.

Desuden skal man sammen med de andre ejere betale for ejendommens vedligeholdelse og drift.

Ejerlejlighedsforeningen har vedtægter, som bestemmer forholdet mellem de enkelte lejlighedsejere.

Som boligejer skal man betale ejerforeningsbidrag og forskellige ejendomsskatter. Når man køber ejerlejlighed, skal der desuden laves et skøde, der skal tinglyses, hvilket der skal betales tinglysningsafgift for.

Læs mere om handel med ejerboliger på boligejer.dk her

Hvis man køber andelsbolig, køber man reelt en andel i andelsforeningens formue, og man får brugsret til en bestemt bolig i andelsforeningens ejendom.

Man ejer altså ikke en del af ejendommen, men man er med i en forening, der som en juridisk enhed ejer ejendommen.

Som andelshaver skal man betale en månedlig afgift til at dække foreningens udgifter på ejendommen.

Andelsboligforeningen har vedtægter, som bestemmer forholdet mellem de enkelte andelshavere og mellem foreningen og andelshaverne.

Der gælder særlige regler, når man skal købe eller sælge en andelsbolig.

Læs mere om andelsboliger på borger.dk

Læs mere om handel med andelsboliger på boligejer.dk

Læs mere om andelsboliger hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation 

Man kan godt leje en lejlighed og bo sammen med andre, uden at alle står på lejekontrakten som lejere.

Det er dog kun dén eller de personer, der står på lejekontrakten, som har rettigheder og pligter over for udlejeren.

Det betyder, at hvis den, der står på lejekontrakten, flytter fra lejligheden, skal de andre beboere også flytte.

Man skal derfor tage stilling til, om man ønsker at få sit navn skrevet på lejekontrakten, når man flytter ind. Hvis man glemmer det, har man ikke krav på at få sit navn på lejekontrakten senere.

Læs mere i vejledningen om studieboliger i Danmark