Ansøgningsfrist
3. april 2025 kl. 23.59.
Formål
Ansøgningspuljens formål er at styrke det kommunale samarbejde om særligt mænd, der har modtaget en dom, så de ved løsladelse modtager den kommunale hjælp og støtte, de samlet set har behov for, herunder tilbud om bolig, fortsat rusmiddelbehandling samt øvrig hjælp og støtte, der kan forebygge hjemløshed og ny kriminalitet.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er borgere over 18 år, der står til at skulle afsone eller afsoner en dom. Målgruppen er primært målrettet mænd, da de er overrepræsenterede blandt både dømte og borgere i hjemløshed, men puljen vil også komme kvinder til gode.
Projektperiode
1. august 2025 til 31. december 2027.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan ydes støtte til projektrelevante aktiviteter, herunder løn til projektledelse og medarbejdere, der indgår i projektet, kontorhold, transport, aktiviteter, revision mv.
Midler til fordeling
10,1 mio. kr.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales kvartalsvis.
Finanslovskonto
§ 15.75.41.10.
Tidshorisont
Ansøgningspuljen forventes udmøntet i maj 2025.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Adgang til at ansøge
Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.
Denne ansøgningspulje skal ansøges via Tilskudsportalen.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.
Informationsmøde
Social- og Boligstyrelsen afholder et gratis virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljen den 27. februar 2025 kl. 10.00 - 11.15.
Mødet holdes via Zoom, hvor der kan stilles spørgsmål via chatfelt.
Tilmeld dig til informationsmødet.