FIT i bostøtteindsatsen - København

Dialog- og evalueringsredskabet Feedback Informed Treatment (FIT) er oprindelig udviklet i en terapeutisk sammenhæng med dertil hørende manualer. Så da København Kommunes Socialforvaltning (SOF) for tre år siden besluttede systematisk at arbejde med FIT, viste der sig et behov for at kigge nærmere på principperne i en socialfaglig virkelighed.

Hvad kan jeg bruge FIT til, når jeg står med en borger i en kaotisk situation, der er ved at blive smidt ud af sin bolig, fordi han ikke har betalt sin husleje?

Det var et af de typiske spørgsmål, der blev stillet af medarbejderne, da Københavns Kommune besluttede at implementere FIT i socialforvaltningens bostøtteindsats. De cirka 60 bostøttemedarbejdere yder støtte til udsatte, sindslidende og misbrugende borgere i eget hjem, og medarbejderne havde i starten svært ved at se, hvordan de skulle få FIT omsat til virkelighed i hverdagen.

Robin Vickery, Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Robin Vickery, specialkonsulent i Socialforvaltningen, Kbh. Kommune

”Ofte er bostøttemedarbejdernes opgaver af meget praktisk karakter. De står ofte i situationer, hvor de skal hjælpe med at få orden på kaos og gøre tidligere hjemløse i stand til at kunne forblive i egen bolig,” fortæller Robin Vickery, der er specialkonsulent i SOF og projektansvarlig for implementeringen af FIT i bostøtteindsatsen.

FIT handler om løbende at få feedback fra borgeren og bruge denne feedback til at justere samarbejdet. Det sker ved, at borgeren udfylder to simple skemaer med fokus på effekt og samarbejde i henholdsvis starten og slutningen af samtalen: Outcome Rating Scale og Session Rating Scale.

”Den professionelle vurdering af borgerens situation svarer ikke altid til borgerens egen oplevelse,” siger Robin Vickery. ”Ved at indhente systematisk feedback fra borgeren kan vi få hjælp til at holde os på sporet, når det går godt. Og når det går skidt, kan vi korrigere indsatsen, fordi feedbacken gør os klogere”.

En realistisk plan for implementering

Beslutningen om at arbejde systematisk med FIT kom på baggrund af et tidligere pilotprojekt i Københavns Kommune, som indikerede, at metoden kunne styrke relationsarbejdet mellem medarbejder og borger og skabe positive forandringer hos borgerne. En tre mand stor projektgruppe fik ansvaret for implementeringen.

I bostøtteindsatsen blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af både ledere, medarbejdere og Robin Vickery som ressourceperson for implementeringen.

”En arbejdsgruppe med forskellige stemmer er et godt afsæt for at lægge en realistisk og nuanceret implementeringsplan, der tager højde for, hvad de begejstrede, de skeptiske og dem, der er mere afventende, har brug for,” siger Robin Vickery.

Medarbejderinddragelse tidligt i processen var med til at skabe ejerskab og engagement. Sammen med lederen satte arbejdsgruppen rammerne for de aktiviteter, der skulle være med til at drive implementeringsprocessen fremad. Væsentligt var det også, at der skulle være plads til løbende justeringer undervejs.

”Vi fik behov for at kickstarte implementeringen efter et stykke tid, fordi der var stor udskiftning i personalegruppen, og der opstod tvivl om metoden blandt medarbejderne,” fortæller Robin Vickery.

FIT-seminar og hands-on kurser

De involverede kom på FIT-seminar og hands-on kurser for at få den fornødne viden og uddannelse og føle sig klædt på til opgaven. Men opstarten virkede for nogle som en voldsom ekstra arbejdsbyrde. For andre var det en barriere i sig selv at finde ipad’en frem og introducere FIT for borgerne.

”Vi har erfaret, at tips til gode sætninger, vendinger, spørgsmål og svar kan være hjælpsomt at have i baghovedet, så medarbejderne har noget at gøre godt med, mens de sidder over for borgeren,” siger Robin Vickery. ”Det har også været nyttigt at gå med en kollega ud på borgerbesøg og derved tage ved lære af hinanden”.

SOF producerede et postkort, der kort fortæller, hvad FIT er. Postkortet kan medarbejderen give til borgeren og derudfra tage snakken om, at skemaerne skal bruges til at opnå bedre trivsel og samarbejde.

Et andet vigtigt redskab, som blev udviklet, var håndbogen ”FIT – en guide til implementering af FIT i SOF”. Ideen opstod på baggrund af behovet for en lokal oversættelse af FIT-manualerne til den socialfaglige kontekst i SOF. Håndbogen tager fat i nogle af de praktiske og faglige problemstillinger, man møder, når man med FIT-teori og manualer i hånden skal praktisere FIT.

Diskussioner om det praktiske arbejde med FIT

Der var blandt nogle af medarbejderne en vis skepsis om, hvorvidt FIT egnede sig i det praktiske arbejde med udsatte borgere. Metoden er oprindelig udviklet i en psykologfaglig kontekst, og det krævede en vis oversættelse for at metoden skulle kunne anvendes i en socialfaglig kontekst.

SOF etablerede et FIT-forum og producerede diskussionsoplæg, som kunne gøre FIT nærværende og relevant i det socialfaglige arbejde. Oplæggene afstedkom mere principielle diskussioner om, hvad socialarbejdernes kerneopgaver består i, og hvordan FIT kan bruges som et fagligt redskab.

”Medarbejderne fik lejlighed til at diskutere FIT ud fra deres praksis. Der blev fx talt om, hvorvidt en socialarbejder har indvirkning på borgerens samlede trivsel, og om det gør en forskel i arbejdet, når borgeren bliver spurgt om, hvordan hun har det,” fortæller Robin Vickery.

Et andet spørgsmål var, hvordan medarbejderne kunne håndtere situationen, hvis der er så meget kaos i borgerens liv, at hun ikke forstår meningen med skemaerne.

”Første gang en socialarbejder møder en borger, vil det være forskelligt, om FIT passer ind i situationen. Mødet kan være kaotisk eller præget af brandslukning. Og det kan være, at introduktionen af FIT skal udskydes til der er mere ro eller form over forløbet”.

Cirka hver anden eller tredje uge var der FIT-supervision, hvor medarbejderne for alvor afprøvede praksis, satte FIT-målingerne i spil og fik metoden ind under huden.

”FIT-data kan give den enkelte medarbejder input til at se et mønster i sit eget arbejde. Fx hvor mange der dropper ud af et forløb,” siger Robin Vickery. ”Med FIT-data, borgerfeedback og andre faglige rum som FIT-supervision og kollegial sparring, kan den enkelte arbejde med at udvikle sin egen praksis.”

Lederne skal kende FIT i detaljen

FIT kræver vedholdenhed, tålmodighed og ledelse. Og for at FIT kan blive en levedygtig kultur på arbejdspladsen er det nødvendigt, at lederne baner vejen for feedback-kulturen.

”Vores erfaring er, at vi ikke tidligt nok fik klædt lederne godt nok på til opgaven, så vi etablerede efterfølgende et leder-forum for at opkvalificere og styrke lederne til at kunne udøve FIT-ledelse,” siger Robin Vickery. Leder-forummet blev faciliteret af en ekstern FIT-supervisor.

”Lederne fik lektier for til hver gang. Det kunne være at læse FIT-manualerne igennem og diskutere indholdet med hinanden. Eller det kunne være træning i at forstå FIT-grafer,” siger Robin Vickery. Erfaringen er også, at det er en god idé, at lederen deltager i medarbejder¬supervisionen.

FIT-værksteder med erfaringsudveksling

FIT er i første omgang blevet implementeret i bostøtteenheden, og på sigt skal metoden bredere ud i SOF. Til det formål afholdes der FIT-værksteder, hvor forskellige FIT-tematikker sættes på spil i forhold til de rammer og vilkår, der arbejdes med i SOF.

”Der er allerede mange pionerer, der er i fuld gang, mens andre leger med tanken. På FIT-værkstederne er der rum for at veksle erfaringer på tværs af forvaltningen,” siger Robin Vickery. ”Meningen med værkstederne er at give rum til at reflektere over egen FIT-praksis og reflektere over, hvordan FIT-kernekompetencerne kan passes til og gøres relevante”.

Tekst: Alice Bonnichsen Jensen

Foto: Michael Daugaard

Senest opdateret 05-12-2019

Kontakt

Finn Blickfeldt Juliussen
Specialkonsulent

Mere om FIT

Læs om Feedback Information Treatment på Vidensportalen:

Vidensportalen

Læs mere om de dokumenterede metoder på Social- og Boligstyrelsens vidensportal om udsatte børn og unge.