Ansøgningspuljen til særlige sociale formål (SærligSoc)

Ansøgningspuljen skal styrke den samlede sociale indsats i samfundet gennem frivilligt socialt arbejde, ved at støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats og forebygger og afhjælper sociale problemer.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 16. august 2024 kl. 12.00.

Formål

Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til særlige sociale formål. Den samlede sociale indsats i samfundet skal styrkes gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde ved at støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats og forebygger og afhjælper sociale problemer.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Tilskud kan ydes til frivillige organisationer, foreninger eller lignende med et socialt formål, der er landsdækkende, har et landsdækkende sigte eller dækker et større geografisk område.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er mennesker med sociale problemstillinger eller i en svær livssituation.

Projektperiode

Projektperioden er den 1. december 2024 til den 31. december 2025.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om støtte til afholdelse af sociale aktiviteter, der styrker den frivillige ulønnede indsats og forebygger og afhjælper sociale problemer for målgruppen.

Midler til fordeling

Der er ca. 8.9 mio. kr. til fordeling. Det endelige beløb afventer regnskab fra Danske Spil i juni 2024.

Finanslovskonto

§ 07.18.19.50.

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet herunder eventuelle budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon, og indsende denne i PDF-format.

Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.

Informationsmøde

Social- og Boligstyrelsen afholder et gratis virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljen den 20. juni 2024 kl. 13:00

Mødet holdes via Zoom, hvor der kan stilles spørgsmål via chatfelt.

Tilmeld dig til informationsmødet

Fordelte tilskud

Se listen over fordelte tilskud her

Senest opdateret 25-04-2024

Kontakt

Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Bjarke Kampp Hansen
bjkh@sbst.dk