Mor har leddegigt og er lige blevet sygemeldt fra sit job på grund af stress. Far er i alkoholbehandling. Storebror, der har ADHD, har længe haft det svært med skolen, og nu kommer han der stort set ikke. Lillebror går i børnehave, og pædagogerne oplever, at han er begyndt at lukke sig lidt inde i sig selv.
I en sådan situation er der behov for, at både forældre og barn mødes af et offentligt system, der har blik for familiens samlede situation, så familien ikke skal forholde sig til forskellige indsatser og adskilte handleplaner. I stedet skal de opleve en sammenhængende indsats, der kommer hele vejen rundt om alle i familien, deres behov, ønsker og ressourcer.
Gensidighederne i familien
Og lykkes det, er der flere gevinster at hente på børns og voksnes trivsel, uddannelse og beskæftigelse - for i en familie påvirker alle hinandens trivsel. Får forældrene eksempelvis en vellykket indsats, får børnene det også bedre – og omvendt.
Det peges der på i en ny analyse fra Social- og Boligstyrelsen om familier, hvor både børn og forældre er i udsatte positioner og derfor er i kontakt med det offentlige system.
”Der er et stort potentiale i at arbejde aktivt med en helhedsorienteret indsats til familien. Mistrivsel hos et barn påvirker forældrene – og omvendt. Men det modsatte gælder også. Øget trivsel hos den ene part smitter af på den anden. Vi ved for eksempel, at det er en beskyttende faktor for børn, at deres forældre har tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at der trækkes på samme hammel på tværs af voksen- og børneområdet,” siger direktør for Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen.
Potentialer ved øget sammenhæng
Analysen peger på, at der ud over det menneskelige også er økonomiske gevinster i at sikre en større sammenhæng i indsatsen til udsatte familier.
Eksempelvis er der ikke bare et budgetøkonomisk potentiale, når de voksne kommer i beskæftigelse – når de voksne kommer i beskæftigelse ses der også et budgetøkonomisk potentiale for børnene. For forældrene ses de største effekter på beskæftigelsesområdet, og for børnene ses de positive effekter blandt andet ved, at færre er anbragt.
Tre afgørende succesfaktorer
I analysen identificeres tre faktorer, som er centrale, hvis man på tværs af velfærdsområderne ønsker at arbejde med et fælles familiesyn og skabe en mere sammenhængende indsats til familier i udsatte positioner:
- Fælles målbillede og opfølgning: Et fælles målbillede skal sikre, at familien og de involverede fagpersoner arbejder i samme retning. Det kræver, at familien og fagpersonerne har et fælles billede af hvilke udfordringer og løsningsmuligheder, der er både for den samlede familie og for de enkelte familiemedlemmer, og hvordan de gensidigt påvirker hinanden.
- Koordinering med og om familien: Familien skal møde en enkel og samlende indgang til samarbejdet med kommunen. Udgangspunktet for koordineringen er et fælles familiesyn, hvor der er fokus på synergien mellem familiemedlemmernes progression og trivsel, og hvor der tages udgangspunkt i familiens samlede behov.
- Prioritering af tillidsfuldt samarbejde: Et tillidsfuldt samarbejde kan skabes via relevant inddragelse og ved at familierne mødes ens, uanset hvem i kommunen de samarbejder med. Det professionelle samarbejde kræver også, at fagpersonerne har tillid til hinandens faglige perspektiver.
Hent analysen af familieindsatser
Om analysen
Analysen Familiens vej - på tværs af velfærdsområder bygger blandt andet på erfaringer fra Ballerup, Varde, Syddjurs, Assens og Høje Taastrup Kommune med at skabe en mere sammenhængende familieindsats.
Analysen ligger i forlængelse af Social- og Boligstyrelsens tidligere udgivelse Seks kritiske succesfaktorer for implementering af helhedsorienteret indsats for udsatte voksne (2023).
Hent udgivelsen om helhedsorienteret indsats (2023)