Antallet af borgere, som har behov for indsatser og ydelser på tværs af kommunen, har været stigende over de seneste år og talte i 2020 176.000 personer. Når en borger med flere samtidige udfordringer har brug for hjælp fra kommunen, vil det ofte være fra forskellige forvaltninger og fagområder at hjælpen tilbydes.
Det stiller krav til en helhedsorienteret indsats, der sikrer en nem og enkel adgang til kommunen, hvor den enkelte borger kan få hjælp til sine samlede udfordringer, og hvor den indsats, der tilbydes, udspringer af borgerens behov, ønsker og drømme.
Når det ikke sker, kan det have store menneskelige konsekvenser for borgerne og deres pårørende. Samtidig kan kommunerne opleve at bruge betydelige ressourcer på en indsats, som ikke får den tilstrækkelige effekt.
Helhedsorientering kræver en stor omstilling
Det er en række udfordringer knyttet til at levere en helhedsorienteret indsats i en offentlig sektor, som er delt op efter lovgivning, budgetter og organisering.
I de professionsfaglige kulturer på tværs af fagområder og forvaltninger er der forskellige tilgange og perspektiver på, hvilke indsatser der er de rette at prioritere. Manglende kendskab på tværs af fag- og lovområder betyder samtidig, at det fælles mulighedsrum bliver indsnævret. Kommunerne oplever også udfordringer i forhold til manglende tværgående økonomiske incitamentsstrukturer og manglende fundament for tværgående ledelse.
For borgere med komplekse udfordringer kan det betyde, at de modtager indsatser, som går i hver sin retning, ikke er tænkt sammen og i sidste ende ikke har en positiv effekt for borgerens udvikling.
Et bredt fundament af gode erfaringer
Mange kommuner er allerede i gang med at omstille til at levere en helhedsorienteret indsats. Analysen afdækker erfaringerne fra syv kommuner, hvor nogle er nået langt, mens andre fortsat er i opstartsfasen.
Erfaringerne fra kommunerne er, at der ikke er en hurtig og enkel løsning. Det kræver, at man som kommune prioriterer tid og ressourcer på alle niveauer i organisationen med henblik på at sikre en bred forankring og et stærkt vedblivende organisatorisk, ledelsesmæssigt og kompetencemæssigt fundament for en helhedsorienteret indsats.
Analysen afdækker, hvilke drivkræfter og barrierer der er på spil, når en kommune ønsker at arbejde helhedsorienteret med udsatte borgere, og peger på seks kritiske succesfaktorer for at lykkes med den organisatoriske omstilling.
Seks kritiske succesfaktorer
De seks kritiske succesfaktorer i analysen er:
- Et tydeligt hvorfor helhedsorientering
- Strategisk forankret fælles mål
- Tydelige organiserende rammer for arbejdet omkring borgeren
- Smidig og klar styringsramme
- Prioritering af faglige relationer
- Stærkt fagligt grundlag.
De kritiske succesfaktorer er gensidigt afhængige. En stærk helhedsorienteret indsats kan ikke alene implementeres gennem organisering, opkvalificering af medarbejdere eller klare politiske visioner. En stærk helhedsorienteret indsats er afhængig af, at alle seks faktorer prioriteres på lige fod.
Analysen gennemgår de seks kritiske succesfaktorer med en beskrivelse af;
- hvad den enkelte succesfaktor indeholder
- hvorfor den er afgørende for implementering af helhedsorienteret indsats
- eksempler på hvordan de enkelte kommuner arbejder med den i praksis for at understøtte implementeringen af helhedsorienteret indsats.
Hvem er analysen målrettet?
Analysen er målrettet det politiske (top)ledelsesniveau i kommunerne på tværs af velfærdsområder, som gerne vil arbejde med omstillingen til helhedsorienteret indsats.