Grundlagsprojekt om konsekvensklasser

Fastlæggelse af principper, metoder og grundlag for krav til robusthed og konsekvensklasser

Formålet med dette grundlagsprojekt er at fastlægge grundlaget for de nationale krav til robusthed for bærende konstruktioner samt indplacering i konsekvensklasser i forbindelse med udviklingen af nationale annekser til den kommende generation af eurocodes. Resultatet indgår som grundlag for udarbejdelse af nye nationale annekser.

Formålet er, at indplaceringen i konsekvensklasser, som er defineret i EC 0, baseres på krav samt en fagteknisk vurdering af de bærende konstruktioner frem for geometriske parametre.

Målet er at etablere en konsistent model for indplacering i konsekvensklasser på basis af acceptabel svigtrisiko samt vurdering af robusthed. Dette omfatter såvel de bærende konstruktioner som helhed og de enkelte konstruktionsafsnit, og det omfatter også broer og transportable konstruktioner.

Tiltag til reduktion af klimabelastning

Grundlagsprojektet skal evaluere de nuværende principper og metoder for robusthed, så det sikres, at principper og metoder ikke giver unødigt materialeforbrug i forhold til hensigten med krav til robusthed. Det kan f.eks. være en evaluering af nøgleelementmetoden, der i nuværende metode kan medvirke til et højere materialeforbrug.

Indplacering af bærende konstruktioner i en for høj konsekvensklasse kan være medvirkende til et højere materialeforbrug. Med nye eller supplerende principper for indplacering af bærende konstruktioner i konsekvensklasser forventes det, at færre konstruktioner indplaceres i en for høj konsekvensklasse i forhold til konsekvenserne ved et eventuelt svigt af det aktuelle byggeri. Det skal også undersøges, om der med fordel kan indføres en yderligere differentiering af konsekvensklasser eller krav.

Arbejdende kernepersoner

De arbejdende kernepersoner i dette projekt er:

  • Trine la Cour Sibbesen, NIRAS
  • Finn Olaf Precht Sørensen, EKJ
  • John Dalsgaard, BUILD