De yngste elever har fået mest ud af skoleindsatser efter corona-nedlukninger

22-08-2024

Et partnerskab mellem fonde, kommunerne og staten har udbredt vidensbaserede indsatser til 188 skoler over hele landet. En evaluering viser mindre fravær og en lille fremgang i skoleglæde for de yngste elever. Der er også tegn på, at børn med ikke-vestlig baggrund har haft særlig gavn af initiativet.

I 2022 investerede regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i samarbejde med Novo Nordisk Fonden, Egmont Fonden og KL i særlige undervisningsindsatser for børn i udsatte positioner. Formålet var at modvirke de negative konsekvenser af coronatiden, hvor eleverne længe var hjemsendt fra skolen og modtog fjernundervisning. Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i samarbejde understøttet selve udbredelsen af indsatserne.

188 skoler - fordelt på 23 kommuner - fik midler til at arbejde med vidensbaserede indsatser. De fleste kommuner valgte at implementere tolærerordninger og undervisning i små grupper. Nu er der målt på effekterne, og her ses forskellige positive resultater. Der er dog også en del områder, hvor der ikke kan måles en udvikling - og på et enkelt punkt ses en negativ effekt.

Det fremgår af den anden og afsluttende evalueringsrapport, som VIVE har udarbejdet.

Effekter for eleverne

Evalueringen viser, at det særligt er blandt de yngste elever, der kan ses positive resultater af indsatserne. Rapporten peger på en lille fremgang i skoleglæde og et fald i fraværet blandt de små elever på 0,6 dag set over et halvt skoleår.  

Fraværet blandt de deltagende ældste elever falder også i perioden, men ikke lige så meget som blandt de elever, der ikke indgik i initiativet. Der ses desuden ingen udvikling i forhold til elevernes trivsel, men til gengæld en lille forbedring af standpunktskarakteren i dansk i 9. eller 10. klasse.

Undervisning i små grupper fører til mindre fravær blandt udvalgte elever i 5.-10. klasse. I denne gruppe ses et markant fald i fraværet på 1,3 dage pr. halvår, mens trivslen ikke påvirkes.

Evalueringen viser også, at elever med ikke-vestlig oprindelse har haft en særlig gavn af indsatsen. De ældste elevers self efficacy – dvs. tro på egne evner og formåen – øges markant. Blandt de yngste elever med ikke-vestlig baggrund ses en tilsvarende positiv effekt på skoleglæde og desuden et fald i fravær på 0,9 skoledag pr. halvår.

Implementering kræver tid og ledelse

Erfaringerne fra initiativet viser, at ressourcerne omsættes bedst og kommer flest børn til gavn i de kommuner, hvor der er en højere grad af styring, ledelse og koordination i forhold til implementeringen af indsatserne i praksis.

Tilsvarende viser evalueringen, at der er brug for længere tid til implementeringen. Viden peger på, at flere ressourcer særligt har en effekt, hvis de gives over en årrække, og den korte implementeringsperiode fremstår derfor som en ulempe for at opnå de ønskede resultater med initiativet.

Hent evalueringen af skoleindsatser

Hvis du vil vide mere

Den første delrapport (2023) viste, at det pædagogiske personale i skolerne var tilfredse med de valgte indsatser. Tilfredsheden steg, når de blev inddraget i tilrettelæggelsen af arbejdet og fik kompetenceudvikling.

Første delrapport viste også, at 8 ud af 10 elever oplevede lettere adgang til hjælp i undervisningen, når de har to voksne i klassen, men også larm i timerne.

Hent den første delrapport (2023)

Kontakt

Julie Møller-Høy Worm

Nyt partnerskab på tværs af skole- og socialområdet

Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har nedsat et bredt partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring.

Formålet er at indkredse de centrale udfordringer og handleveje til at styrke læring og skolegang for børn og unge i udsatte positioner.   

Læs mere om partnerskabet