Nedlukningen af skolerne i forbindelsen med covid-19 medførte et læringsefterslæb. Danske undersøgelser peger på, at det særligt var de elever, der i forvejen havde det svært i skolen, som oplevede de største faglige og trivselsmæssige udfordringer under nedlukning af skolerne.
På den baggrund blev der iværksat et nationalt initiativ, som havde til hensigt at understøtte trivsel og læring for de mest udsatte børn efter covid-19. Med initiativet fik de 23 kommuner med den største andel udsatte børn og unge i 2022 mulighed for at udmønte og opbygge erfaringer med at gennemføre skoleunderstøttende indsatser. Kommunerne kunne vælge imellem fem forskellige typer af indsatser, der alle tidligere har vist positive effekter på elevers læring. Indsatserne var: tolærerordning, makkerlæring, undervisning i små grupper, intensive læringsforløb og bogpakker.
Denne anden og afsluttende delrapport beskriver de evt. virkninger, initiativet har haft på trivsel og læring blandt alle de børn og unge, der modtog en indsats. Den afsluttende rapport ser i den forbindelse også på, hvilke virkninger initiativet har haft for de særligt udsatte elever.
Der er tale om en rent kvantitativ undersøgelse, baseret på registerdata.
Den afsluttende evalueringsrapport beskriver følgende resultater:
- De yngste elever: Det er særligt blandt de yngste, der kan ses positive resultater. Rapporten peger således på en lille fremgang i skoleglæde og et fald i fraværet blandt de små elever på 0,6 dag set over et halvt skoleår.
- De ældste elever: Fraværet blandt de ældste elever, der medvirkede i initiativet, falder også i perioden, men ikke lige så meget som blandt de elever, der ikke indgik i initiativet. Der ses ingen udvikling i forhold til elevernes trivsel, men til gengæld en lille forbedring af standpunktskarakteren i dansk i 9. eller 10. klasse. Der kan ikke ses en statistisk sikker forskel i matematik.
- Undervisning i små grupper: En mindre gruppe af elever i 5.-10. klasse modtog undervisning i små grupper. Ser vi alene på denne gruppe, er der her et markant fald i fraværet på 1,3 dage pr. halvår, mens trivslen ikke påvirkes.
- Elever med ikke-vestlig baggrund: Evalueringen viser tegn på, at elever med ikke-vestlig oprindelse har haft en særlig gavn af initiativet. Det konkluderes på baggrund af, at de ældste elevers self efficacy – dvs. tro på egne evner og formåen – øges markant. Blandt de yngste elever med ikke-vestlig baggrund finder vi en tilsvarende positiv effekt på skoleglæde og desuden fald i fravær på 0,9 skoledag pr. halvår.
Denne del af evalueringen af initiativet bygger på oplysninger fra ca. 7.000 elever ud af de i alt 9.500 elever, som modtog en eller flere indsatser i regi af initiativet. Der er der hentet oplysninger om forældrebaggrund og karakterer fra folkeskolens prøver fra Danmarks Statistisk samt oplysninger om fravær og trivsel fra Styrelsen for It og Læring.
Evalueringen af virkningen af initiativet på elevernes trivsel, fravær og faglighed foretages vha. analyser, hvor elever, som har modtaget en indsats i regi af initiativet, sammenlignes med deres ”statistiske tvillinger”, dvs. andre elever, som ligner elever i initiativet, men kommer fra skoler, der ikke har modtaget midler fra initiativet.
Hent publikationen her