Borgere i hjemløshed er en broget gruppe, der har forskellige livsvilkår og derfor også differentierede behov for hjælp og støtte. Den største andel udgøres af brugere af § 110-boformerne, hvor der generelt ses en stor kompleksitet i udsatheden. Også her er der dog tale om borgere med varierende grader af udfordringer.
Det fremgår af en ny rapport fra VIVE, der tegner en profil af § 110-boformernes brugere og deres brug af indsatser og ydelser fra velfærdssystemet.
Mange ydelser og indsatser i spil
Brugerne har typisk et omfattende brug af velfærdssystemets ydelser og indsatser. Det kan fx være behandling for stofmisbrug og somatisk og psykiatrisk sygdom. Langt de fleste modtager også overførselsindkomst. Den tungeste udgiftspost er dog opholdene på boformerne.
En udgiftspost, der til gengæld ikke fylder meget, er individuel social støtte efter servicelovens § 85, som cirka hver femte modtager. Det er en indsats, der blandt andet kan bruges, når borgere i hjemløshed flytter fra boformen og ud i egen bolig. Paragraffen inkluderer både almindelig bostøtte og støtte efter de specialiserede metoder, der kendes fra Housing First-tilgangen.
De mest udsatte ryger ind og ud af boformerne
De fleste har få og korte ophold på boformerne, mens den næststørste gruppe udgøres af borgere med relativt få, men langvarige ophold. Og endelig er der nogle brugere, som typisk kun er på boformerne i kort tid ad gangen, men er der hyppigt.
Denne sidste gruppe er den mindste i antal, men samtidig den mest belastede. Det er således her, der er flest borgere med misbrug, psykiske lidelser og tidligere fængselsophold - ofte i kombination.
Den høje kompleksitet i udsatheden kan medvirke til, at de går ind og ud ad boformerne, fordi de - udover hjemløsheden - har et specialiseret støtte- og behandlingsbehov, som ikke kan imødekommes af et §110-ophold.
Behov for mere sammenhængende indsats
Det vurderes i rapporten, at der - ud fra både et menneskeligt og økonomisk perspektiv – er behov for at etablere en bedre sammenhæng og helhed i indsatsen for denne gruppe af særligt udsatte borgere i hjemløshed.
Fx med en større anvendelse af ACT og M-ACT, der er de mest intensive, specialiserede støttemetoder inden for Housing First-tilgangen, hvor borgeren tilbydes en bolig i det almindelige byggeri og samtidig får hjælp til at håndtere sociale problemer.
En grundsten i ACT og M-ACT er brugen af et tværfagligt støtteteam. Metoderne har derfor et godt potentiale for at imødekomme de komplekse støttebehov, som netop kendetegner de borgere, der igen og igen vender tilbage til boformerne.
Hent rapporten om hjemløshed og velfærdssystemet
Udbredelse af Housing First-tilgangen
Med den politiske aftale ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed” blev en markant omlægning af indsatsen mod hjemløshed i Danmark rammesat og senere udmøntet i lovændringer.
Der er blandt andet vedtaget en ny bostøtteparagraf (servicelovens § 85 a), der skal bidrage til en større udbredelse af de specialiserede støttemetoder indenfor Housing First-tilgangen, som der er gode erfaringer med både internationalt og herhjemme. Det er især metoderne CTI og ICM, der anvendes i Danmark, mens ACT og M-ACT bruges meget begrænset.
Læs mere om Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder på social.dk