Brug af velfærdssystemet blandt borgere i hjemløshed

VIVE2024

Rapporten præsenterer brugen af velfærdssystemets indsatser og ydelser blandt borgere i hjemløshed. Særligt beskriver rapporten forskelle iblandt borgere med hhv. kortvarigt, episodisk og langvarigt ophold på §110-boformer og peger på et behov for at etablere en bedre sammenhæng og helhed i indsatsen for de mest udsatte borgere i hjemløshed.

Rapporten er udarbejdet for Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, der består af aktører fra stat, kommuner, forskning, civilsamfund og fonde inden for hjemløshedsområdet, herunder Social- og Boligstyrelsen.

Undersøgelsen er baseret på en analyse af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Rapporten indeholder en målgruppebeskrivelse af borgere med ophold på § 110-boformer, gadesovere og sofasovere og afdækker disse borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer samt de tilhørende omkostninger.

Desuden udfoldes en række perspektiver på udbredelsen af Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder.

Rapporten viser, at brugerne af §110-boformer kan opdeles i tre grupper – nemlig brugere med henholdsvis kortvarige, episodiske (dvs. tilbagevendende) og langvarige ophold.

Der er generelt tale om, at der er en høj kompleksitet i udsatheden, særligt hos gruppen med episodiske ophold, hvor der er flest borgere med misbrug, psykiske lidelser og tidligere fængselsophold. For borgere med kortvarigt og langvarigt ophold ses en nogenlunde lige stor andel af borgere med psykiske lidelser og misbrug.

Rapporten viser også, at borgerne har et stort forbrug af en række indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets forskellige sektorer. Udgifterne til borgere i episodisk hjemløshed er højest (gennemsnitlig nettoudgift på 518.947 kr. pr. år), efterfulgt af gruppen med borgere i langvarig hjemløshed (gennemsnitlig nettoudgift er 464.532 kr. pr. år.) og borgere i kortvarig hjemløshed (gennemsnitlig nettoudgift på 352.865 kr. om året.)

Det er kun er cirka en femtedel af borgerne, der får individuel social støtte efter servicelovens § 85, som omfatter både almindelig bostøtte efter § 85 og støtte efter de specialiserede støttemetoder i Housing First-tilgangen. Data peger dermed også på en begrænset udbredelse og anvendelse af de specialiserede støttemetoder indenfor Housing First-tilgangen.

Det vurderes i rapporten, at der ud fra både et menneskeligt og økonomisk perspektiv er behov for at etablere en bedre sammenhæng og helhed i indsatsen for de mest udsatte borgere i hjemløshed. Fx med en større udbredelse og anvendelse af ACT og M-ACT, som er de mest intensive, specialiserede støttemetoder inden for Housing First-tilgangen. Indsatsen er en integreret indsats, der bliver givet af et tværfagligt team, som kan imødekomme de komplekse støttebehov hos borgerne.