Anbringelsesmønstret for børn og unge med minoritetsetnisk baggrund er på en række punkter anderledes end for danske børn og unge. Det gælder især for børn og unge med mellemøstlig og afrikansk baggrund.
Hæftet beskriver disse forskelle og anden viden om målgruppen og lægger op til refleksion over den faglige praksis på området i kommunernes myndighedsafdelinger og på børne- og ungehjem.
Materialet er opdelt i fire temaer:
- Kendetegn for anbragte børn og unge med minoritetsetnisk baggrund.
- Hvordan oplever børnene og de unge, at de trives og bliver inddraget?
- Kontinuitet i kulturel, sproglig og religiøs praksis.
- Det vigtige forældresamarbejde.
Videns- og refleksionshæftet er blevet til i forlængelse af VIVEs rapport Børn og unge med minoritetsetnisk baggrund, som er anbragt uden for hjemmet. Materialet bygger desuden på Social- og Boligstyrelsens erfaringer fra rådgivningsforløb med kommuner om børn, unge og familier med minoritetsetnisk baggrund, hvor der er bekymring for mistrivsel.
Hæftet henvender sig til børne- og ungerådgivere, som behandler sager om anbringelse, samt deres ledere på myndighedsområdet. Derudover henvender materialet sig til fagpersoner og ledere på børne- og ungehjem.
Hent publikationen her