Anbringelse uden samtykke er en indgribende afgørelse. Selvsagt for den enkelte familie. Men også for børne- og ungerådgiveren, der typisk skal afveje mange dilemmaer - fx mellem forældrenes rettigheder og barnets bedste.
Og også når det gælder selve spørgsmålet om samtykke eller ej, kan sagen være kompleks. Der er nemlig ikke nødvendigvis tale om et enten/eller. Grænsen mellem frivillighed og tvang er vanskelig at fastslå, og samtykket skal forstås som et kontinuum, der afhænger af kontekster og magtrelationer.
Det konkluderes i en ny vidensindsamling om anbringelse af børn og unge uden samtykke. Udgivelsen, der anlægger en nordisk vinkel, er udarbejdet af VIVE i Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv (se boks).
Samtykker for at få indflydelse
Vidensindsamlingen peger blandt andet på, at både forældre og børn oplever, at de kan få mere indflydelse på anbringelsesforløbet ved at give samtykke til anbringelsen. Af den grund kan de føle sig presset til at samtykke, selvom de egentlig ikke er enige i anbringelsen.
Spørgsmålet om samtykke kan også opleves som en forhandlingssituation, hvor forældrene fx kan acceptere at tage imod en støttende indsats for at undgå en anbringelse uden samtykke.
For børne- og ungerådgiveren kan der også være fordele ved at arbejde for et samtykke, bl.a. fordi en anbringelse med samtykke er en langt mindre ressourcekrævende proces end anbringelse uden samtykke. Kan samtykket ikke opnås, vil rådgiveren dog som regel gå videre med anbringelse uden samtykke.
Inddragelse og tryghed
Generelt tegner udgivelsen et billede af, at alle involverede - dvs. både fagpersoner, forældre og barnet/den unge - oplever anbringelsen som kompleks, men på forskellig vis. Der kan fx være væsentlige forskelle på sagsmaterialets skildring af indsatser inden en anbringelse uden samtykke og de oplevelser, som findes hos familierne.
Samtidig ses, at når først anbringelsen er sket, trives en stor del af børnene og de unge i anbringelsen og føler sig mere trygge end tidligere. Også relationen til børne- og ungerådgiveren synes at være bedre under anbringelsen end i det indledende forløb, hvor både børn og forældre savner inddragelse.
Udgivelsen bygger dels på en litteraturkortlægning, dels på en bearbejdning af eksisterende kvantitative data.
Hent vidensindsamlingen om anbringelse uden samtykke
E-læring og kortfilm om den gode anbringelse
Social- og Boligstyrelsen udgav i 2024 tre sæt anbefalinger til den gode anbringelse. Alle anbefalingerne er tilgængelige på vidensplatformen social.dk:
Se anbefalingerne på social.dk
I løbet af 2025 udgives et e-læringsmodul og tre korte film, der formidler anbefalingernes centrale pointer.