Denne undersøgelse har fokus på at afdække, hvad der kendetegner anbringelse af børn og unge uden samtykke i praksis, og hvordan indsatsen opleves af de berørte familier samt børne- og ungerådgivere.
Vidensindsamlingen er todelt og består dels af en litteraturkortlægning, dels af en kvantitativ afdækning af, hvad der karakteriserer gruppen af børn og unge fra 11 til 17 år, som er anbragt uden samtykke. Den kvantitative afdækning er meget overensstemmende med fund fra litteraturkortlægningen.
Overordnet tegner der sig et billede af anbringelse uden samtykke som et komplekst og vanskeligt fænomen. Oplevelsen ses hos alle involverede, dvs. både hos børnene og de unge, forældrene samt børne- og ungerådgivere.
De centrale fund beskrives under disse overskrifter:
Grænsen mellem frivillighed og tvang er flydende:
Forældre og unges samtykke skal ikke forstås binært (som et ja eller nej), men skal i stedet forstås som et kontinuum, der afhænger af kontekster og magtrelationer. Det kan gøre grænsen mellem frivillighed og tvang vanskelig at fastslå.
Forskelle i nationale og kulturelle værdier afspejler sig i de nordiske landes forståelse og brug af samtykke:
Selvom der er mange ligheder mellem de nordiske lande, ses der også visse forskelle på, hvordan samtykke forstås og anvendes. Det gælder fx i forståelsen af forholdet mellem barnets behov over for hensynet til forældrenes interesser.
Samarbejdet om at undgå en anbringelse uden samtykke:
Anbringelse med samtykke er en langt mindre ressourcekrævende proces for børne- og ungerådgiverne, end anbringelse uden samtykke, som er er et følelsesbetonet indgreb for såvel familierne som børne- og ungerådgivere. Derfor vil børne- og ungerådgiverne som udgangspunkt arbejde mod at opnå samtykke, hvilket kan føre til forhandlinger mellem forældre og børne- og ungerådgivere om anbringelsens grundlag.
Anbringelse uden samtykke er en vanskelig og kompleks beslutning:
Der kan for børne- og ungerådgivere være mange dilemmaer forbundet med anbringelse uden samtykke, hvor forholdet mellem støtte og kontrol, frivillighed og tvang, forældres rettigheder og barnets bedste skal balanceres.
Forældre og børn oplever manglende inddragelse:
Forældre, børn og unge har ofte en oplevelse af, at de ikke bliver lyttet til eller inddraget i beslutninger i relation til selve anbringelsen eller forløbet op til. Dette er med til at skabe en mistillid over for myndighederne, og om myndighedernes hensigt reelt er at hjælpe dem.
Alder, etnicitet og socioøkonomisk baggrund har betydning i forhold til anbringelse uden samtykke:
Der ses en overrepræsentation af små børn og børn med minoritetsetnisk baggrund i gruppen af børn og unge, der anbringes uden samtykke. Ligeledes sker der oftere anbringelse uden samtykke i familier, hvor forældrene har lavt uddannelsesniveau, står uden for arbejdsmarkedet, og ofte også består af enlig mor.
Vidensindsamlingen er udarbejdet af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, som er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.