Kun ca. 50 pct. af de unge, der er anbragt uden for hjemmet, og kun 63 pct. af de unge, der har fået en anden social indsats, gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Blandt andre unge er det 93 pct.
22 pct. af de unge, der er anbragt uden for hjemmet, og 34 pct. af unge, der har fået en anden social indsats, tager senere en almindelig ungdomsuddannelse. Blandt øvrige unge drejer det sig om 73 pct.
Det er tal, der på mange måder taler for sig selv - og som også appellerer til forandring.
Men hvorfor er det, at vi som samfund har så svært ved at hjælpe udsatte børn og unge med at lykkes med deres skolegang og læring? Det giver et nyt partnerskab om skolegang og læring (se boks) nu et bud på i en udgivelse.
Lave forventninger og spredte indsatser
En af de vigtigste udfordringer partnerskabet peger på er, at forventningerne til børn og unge ofte er for lave.
”Børn og unge i udsatte positioner har brug for, at de voksne tror på dem og deres faglige kunnen. Det gentager de unge igen og igen. Det skal vi tage til os! Børn og unges skolegang er måske én af de vigtigste fokuspunkter for, at vi kan lykkes med den sociale indsats til børn og unge, som har brug for særlig støtte,” siger vicedirektør Jakob Lynge Lind, Social- og Boligstyrelsen.
Når skolen, anbringelsesstedet eller andre voksne ikke tror på barnet eller den unge, så kan det være svært for de unge selv at stole på, at de kan gennemføre folkeskolens afgangseksamen og fortsætte i en ungdomsuddannelse.
En anden udfordring kan være, at indsatserne ikke inddrager de unge selv i tilstrækkelig grad og at målsætninger og indsatser ikke er tænkt sammen. Der opstilles måske nok målsætninger både på social- og skoleområdet, men ofte tænkes de ikke sammen, selvom det er det samme barn eller den samme ung, indsatserne drejer sig om.
Her kan et større fokus på den enkelte unges ønsker for både hverdagsliv og fremtid være med til at sikre den røde tråd på tværs af områderne.
”Børn og unge i udsatte positioner skal have de samme muligheder som alle andre børn og unge. Men når skolegangen bliver et nederlag, er det svært at komme godt videre til uddannelse og beskæftigelse og bringe sine talenter i spil. Det bør – og skal - vi kunne gøre bedre! Og et skridt på vejen er at kende de udfordringer, der kan stille sig i vejen,” siger vicedirektør Cathrine Lindberg Bak, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Manglende systematik og kompetencer
Partnerskabet har identificeret i alt otte centrale udfordringer.
Ud over de allerede nævnte handler det bl.a. om manglende systematik og fælles ansvar i det tværgående samarbejde, og at den viden, der findes på feltet, ikke altid anvendes i praksis.
Der peges også på, at skoler og familieafdelinger kan mangle de nødvendige kompetencer og redskaber, og at der gennemføres for få sociale investeringer i området.
Hent partnerskabets udgivelse
Om Partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring
Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i samarbejde taget initiativ til at nedsætte et fagligt partnerskab med 25 forskellige organisationer på skole- og socialområdet og på tværs af styrelser, kommuner, faglige organisationer, vidensmiljøer og civilsamfund.
Formålet med partnerskabet er bl.a. at skabe større synlighed på tværs af skole- og socialområdet om skolegang og læring for udsatte børn og unge.
Det udfordringsbillede, som partnerskabet har tegnet, er baseret på partnerskabets vurdering og skal ikke ses som udtømmende.
Partnerskabet arbejder i 2024 videre med at identificere handleveje, som kan imødegå udfordringerne og styrke indsatsen for udsatte børn og unges skolegang.
Læs mere om partnerskabet