Informationsmøde for tilskudsmodtagere

08-10-2024

Få gode råd og hør om regler og rammer for budget og regnskab ved vores virtuelle informationsmøde, der holdes den 30. oktober 2024. Mødet er relevant for modtagere af både projekttilskud og direkte tilskud på social- og ældreområdet.

Få styr på økonomien! Social- og Boligstyrelsen inviterer til virtuelt informationsmøde for tilskudsmodtagere på social- og ældreområdet.

På mødet fortæller vi om regler og rammer for budget og regnskab og andre økonomiske emner, som kan være relevante for alle, der modtager enten projekttilskud eller direkte tilskud.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs via chatfelt.

Praktisk information

Det er gratis at deltage på informationsmødet, der afholdes på Zoom den 30. oktober 2024 kl. 10. Mødet forventes at vare ca. 45 minutter.

Alle kan deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Zoom.

I må gerne være flere fra samme organisation, der deltager. I skal dog tilmelde jer enkeltvis.

Tilmeldingsfrist: Den 29. oktober 2024 kl. 12.00. Der udsendes link til mødet senest dagen før.

Tilmeld dig infomødet

Kontakt

Tilskudsadministration

Tlf. 72 42 41 33
tilskudsforvaltning@sbst.dk

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her