De seneste 20 år er der kommet en øget opmærksomhed på behovet for at imødegå den omfattende byrde, som uidentificerede og ubehandlede traumer hos børn og unge medfører. I en række lande har det ført til, at man på forskellige områder er begyndt at arbejde ud fra det, der kaldes traumebevidst tilgang (TBT), som især er udviklet i USA og Storbritannien.
For at give inspiration til, hvordan man også i Danmark kan arbejde med tilgangen, har VIVE i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen foretaget en vidensafdækning af TBT, baseret på international litteratur og analyser af skandinaviske eksperters viden og praksiserfaringer.
Forskningen på området er generelt begrænset, men VIVE og Social- og Boligstyrelsen vurderer på baggrund af litteraturgennemgangen og ekspertinterviewene, at TBT kan gøre en positiv forskel for børn og unge, der har oplevet traumer.
Hvad er en traumebevidst tilgang?
TBT er ikke én bestemt metode, men en mere overordnet tilgang, der indebærer, at man søger at identificere børn og unge, som har været udsat for traumer og understøtte, at de kommer sig, blandt andet gennem pædagogiske psykosociale tiltag. Samtidig er der fokus på at forebygge såkaldt traumevandring fra omsorgspersoner til børn og unge og omvendt.
TBT har et kraftigt organisatorisk aspekt, idet det er afgørende, at tilgangen udbredes i hele organisationen, således at alle ansatte opnår en grundlæggende forståelse for traumers betydning og kan agere traumebevidst. Aspektet er bl.a. centralt for at kunne forebygge re-traumatisering.
Syv kerneelementer for brugen af TBT
Vidensafdækningen udpeger syv kerneelementer, der bør indgå ved udbredelse af TBT i en dansk kommunal kontekst, nemlig:
- Screening: Aktivt opsporing af traumeproblematikker en vigtig del af TBT. Forskningen påpeger, at en høj andel af børn og unge er udsat for episoder, der potentielt kan udløse belastnings- og traume reaktioner.
- Udredning: Børn og unges reaktioner på traumatiserende hændelser er ofte komplekse og kan forveksles med andre former for vanskeligheder, dette nødvendiggør en helhedsorienteret og tværfaglig professionel udredning.
- Videns- og kompetenceopbygning: Det er en forudsætning for TBT, at alle medarbejdere, der er i kontakt med barnet eller den unge, sikres den nødvendige viden og de rette kompetencer til at kunne arbejde traumebevidst.
- Resiliens og beskyttende faktorer: I tilgangen indgår målrettede tiltag for at understøtte resiliens og styrke indre såvel som ydre beskyttende faktorer.
- Forældres og omsorgspersoners traumer: Tilgangen indebærer et fokus på indvirkningen af forældres og omsorgspersoners eventuelle egne traumeproblematikker.
- Tværgående samarbejde: Tværgående samarbejde og vidensdeling er nødvendig for at imødekomme de ofte komplekse behov for støtte og sikre, at de voksne omkring barnet har en fælles forståelse og kan arbejde i samme retning.
- Sekundær traumatisering: Forebyggelse af sekundær traumatisering er en central del af TBT. Da ansatte, andre voksne samt børn og unge i tæt samspil med traumatiserede er i risiko for belastninger i en grad, der kan bevirke sekundære traumatiseringer, kræves et ledelsesmæssigt og organisatorisk beredskab.
Kerneelementerne vil skulle tilpasses den konkrete praksis. I og med at forskningen om TBT er forholdsvis begrænset, og vidensgrundlag i høj grad baseres på ekspertvurdering og praksis erfaringer, kan det ikke vurderes, om alle kerneelementer er lige afgørende i alle kontekster. Generelt understøtter de dog hinanden.
Hent vidensafdækningen her