En traumebevidst tilgang (TBT) handler på det sociale område om, at man har fokus på at identificere børn og unge, som har været udsat for traumer, og understøtter, at de kommer sig, blandt andet gennem pædagogiske tilgange og psykosociale indsatser. Derudover handler tilgangen om at forebygge såkaldt traumevandring fra omsorgspersoner til børn og unge og omvendt.
TBT har en vis international udbredelse, særligt i USA og Storbritannien samt i Norge og Sverige. Derudover findes der en række videnscentre og praktikere herhjemme, som arbejder med traumer på det sociale område ud fra tilgange, som er i tråd med TBT.
Forskningen på området er dog stærkt begrænset, og derfor hviler vidensafdækningens analyse af kerneelementer i en traumebevidst tilgang hovedsagelig på skandinaviske eksperters viden og praksiserfaringer.
Rapporten identificerer syv potentielt virkningsfulde kerneelementer i en dansk kommunal praksis med TBT:
- Screening. Aktivt opsporing af traumeproblematikker en vigtig del af TBT. Dette begrundes i erkendelsen af, at rigtig mange børn hvert år er udsat for hændelser, der potentielt kan være belastende i en grad, der kan udløse traumatiseringer.
- Udredning. Børn og unges reaktioner på belastninger og traumatiserende hændelser er ofte komplekse og kan forveksles med andre former for vanskeligheder. En grundig, helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til at forstå og udrede børn og unges behov for støtte og behandling er afgørende. Udredningen foretages af uddannet personale.
- Videns- og kompetenceopbygning. Det er en forudsætning for TBT, at alle medarbejdere sikres den nødvendige viden og de rette kompetencer til at kunne arbejde traumebevidst. Dette omfatter viden om udbredelse af traumer, traumers påvirkning på børn og unge adfærd, udvikling og relationer samt hvordan traumer påvirker medarbejderne selv.
- Resiliens og beskyttende faktorer. Både overordnede TBT interventioner som konkrete interaktioner med børn og unge må være målrettet til at understøtte resiliens og styrke indre såvel som ydre beskyttende faktorer.
- Forældres og omsorgspersoners traumer. TBT indebærer et fokus på, hvordan forældre og omsorgspersoners eventuelle egne traumeproblematikker belaster barnet eller den unge samt familien som helhed.
- Tværgående samarbejde. Ved TBT må man være bevidst om, at alle omkring de traumatiserede har en betydning for at kunne støtte barnet og den unge til at komme sig efter traumet. Ved TBT er det vigtigt at sikre tværgående samarbejde og vidensdeling.
- Sekundær traumatisering. Forebyggelse af sekundær traumatisering er en central del af TBT. Ansatte, andre voksne samt børn og unge i tæt samspil med traumatiserede er i risiko for belastninger i en grad, der kan bevirke sekundære traumatiseringer.
Da det sociale område dækker en bred vifte af kontekster og faggrupper vil kerneelementerne skulle tilpasses til den konkrete danske praksis. Der er på nuværende ikke et højt vidensgrundlag for kerneelementerne, ligesom det ikke kan vurderes om alle kerneelementer er lige afgørende i alle kontekster.
Hent publikationen her