Klargøre biler. Slå græs og ordne have. Fylde varer op i supermarkedet. Eller måske malke køer.
Det er nogle af de arbejdsopgaver, man aktuelt kan lægge billet ind på via ordningen KLAPjob.
KLAPjob er en beskæftigelsesindsats, der blev søsat af foreningen Lev i 2009 med håbet om et mere inkluderende og rummeligt arbejdsmarked, og siden da har Lev arbejdet for at matche job og jobsøgende i tæt samarbejde med bl.a. kommuner og virksomheder.
Målgruppen er mennesker med udviklingshæmning eller andre kognitive handicap – ofte førtidspensionister – og jobbene er fleks- eller løntilskudsjob i en almindlig virksomhed.
Øget beskæftigelse og mindre støtte
Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en analyse af indsatsen, og den viser, at KLAPjob både hjælper deltagerne i job og bidrager til, at de fastholdes i støttet eller ustøttet beskæftigelse.
Mere specifikt viser analysen, at andelen, der er i beskæftigelse, stiger fra 45 pct. til 80 pct. blandt borgere, der modtager indsatsen.
Og kigger man frem i tiden, kan man også se positive langtidseffekter. Fem til syv år efter indsatsen ligger andelen af beskæftigede omkring 21 procentpoint højere end i en sammenlignelig gruppe af borgere. De har også lidt flere timer; i en otterårig periode fra påbegyndelse af indsatsen arbejder deltagerne i KLAPjob i gennemsnit ca. 2,8 timer mere om ugen end sammenligningsgruppen.
Analysen indikerer også, at KLAPjob reducerer behovet for hjælp og støtte i hverdagen. Der er væsentligt færre blandt dem, der har fået indsatsen, som senere gør brug af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Andelen, der bor på botilbud, er også mindre, mens der tilsvarende er relativt flere, der får socialpædagogisk støtte i eget hjem.
God økonomisk investering
En budgetøkonomisk beregning af KLAPjob viser, at indsatsen samlet set er en god investering for det offentlige. Set over en seksårig periode er der således en reduktion i offentlige udgifter på omkring 100.000 kr. pr. deltager. Det er særligt kommunerne, der har glæde af besparelsen, som især skyldes, at der er færre udgifter til botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.
Vicedirektør i Social- og Boligstyrelsen, Maria Berkowitz Wichmann, udtaler:
”Analysen bekræfter, at kognitive funktionsnedsættelser ikke behøver at være en hindring for, at man kan løse opgaver på en almindelig arbejdsplads, hvis der er det rigtige match, og der bliver taget de nødvendige hensyn. Det er godt for borgerne, der får oplevelsen af at bidrage og indgå i et arbejdsfællesskab. Og det er selvfølgelig også en stor gevinst for både virksomhederne og de offentlige budgetter.”
Se analysen af KLAPjob