KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som skaber løntilskuds- og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.
Analysen baserer sig på data fra nationale registre om blandt andet beskæftigelsestilknytning, sociale serviceydelser og sundhedsydelser, samt på indsamlede oplysninger om deltagere i KLAPjob i perioden 2014-2019. Til at belyse effekter og budgetøkonomiske konsekvenser ved KLAPjob, er der anvendt den statistiske metode Propensity Score Matching til at finde en sammenlignelig kontrolgruppe.
Hovedresultaterne er:
Deltagerne i KLAPjob adskiller sig væsentligt fra den øvrige befolkning i alderen 18-64 år på en række generelle karakteristika samt ved brug af sociale serviceydelser og sundhedsydelser, inden de påbegynder et KLAPjob. Deltagerne i KLAPjob ligner overordnet set kontrolgruppen, men adskiller sig dog på enkelte karakteristiske, fx brug af specialpædagogisk støtte i eget hjem og kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen.
KLAPjob lykkes med at få flere i støttet eller ustøttet beskæftigelse. I året for påbegyndelse af KLAPjob er 80 pct. af deltagerne i beskæftigelse mod 42 pct. i kontrolgruppen. Merandelen af deltagerne i KLAPjob, der er i beskæftigelse, stabiliserer sig på et niveau omkring 21 procentpoint fem til syv år efter påbegyndelse af indsatsen. Deltagerne i KLAPjob er i genne-snit ca. 2,8 timer mere i beskæftigelse pr. uge sammenlignet med kontrolgruppen set over en otteårig periode fra påbegyndelse af indsatsen.
En væsentligt mindre andel af deltagerne i KLAPjob gør brug af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud sammenlignet med kontrolgruppen i årene efter påbegyndelse af KLAPjob. Det samme gør sig gældende i forhold til botilbud. Modsat gør relativt flere af deltagerene i KLAPjob brug af socialpædagogisk støtte i eget hjem sammenlignet med kontrolgruppen. Dette indikerer samlet set, at behovet for hjælp og støtte er mindsket for deltagere i KLAPjob.
En budgetøkonomisk beregning af KLAPjob, foretaget i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), viser, at indsatsen er økonomisk rentabel for det offentlige, når indsatsens omkostninger vejes over for de afledte budgetøkonomiske konsekvenser, fx reducerede udgifter til sociale serviceydelser. Det samlede budgetøkonomiske nettoresultat over en seksårig periode fra påbegyndelse af KLAPjob beløber sig til omkring 100.000 kr. pr. deltager, mens det budgetøkonomiske nettoresultat for kommunerne særskilt beløber sig til knap 115.000 kr. pr. deltager. De budgetøkonomiske konsekvenser ved KLAPjob er særligt drevet af reduceret brug af botilbud samt beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud.
Der er en række forbehold og begrænsninger forbundet med analysen. Det er blandt andet ikke muligt at tage højde for forskelle i motivation for at komme i beskæftigelse mellem indsats- og kontrolgruppen, og det har heller ikke været muligt at medregne alle relevante offentlige ydelser og aktiviteter i den budgetøkonomiske beregning.