Unge, der har været anbragt eller haft en kontaktperson, oplever ofte vanskeligheder i overgangen til voksenlivet.
Nogle klarer sig godt, men mange møder udfordringer i forhold til uddannelse, arbejde, økonomi og boligforhold. De har ofte psykiske og sociale udfordringer, og de er i højere grad ensomme end andre unge. I overgangen fra ungdomsliv til voksenliv er det således en meget sårbar gruppe, som skal lære at stå på egne ben.
De senere år har der været et øget politisk fokus på brugen af efterværn til denne målgruppe, og i 2017 igangsatte Socialstyrelsen et projekt i partnerskab med syv kommuner med det formål at styrke efterværnsindsatsen og derved støtte de unge i overgangen til et stabilt og selvstændigt voksenliv.
Nu foreligger en evaluering, der bl.a. viser, at en større andel unge får bevilliget efterværn, og at de unge på en række parametre har profiteret af indsatsen.
Efterværn som norm
Den styrkede efterværnsindsats indebærer en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alle, der er i målgruppen for efterværn, skal have tilbuddet – naturligvis fortsat efter en individuel socialfaglig vurdering.
Den nye tilgang kan tydeligt aflæses i tallene: I partnerskabskommunerne er det 70 pct. af de unge i målgruppen, som er fyldt 18 år i projektperioden, der har fået bevilget efterværn, mens det blandt landets øvrige kommuner drejer sig om 53 pct. I begge grupper er der dog store forskelle fra kommune til kommune.
Ud fra det fælles afsæt har kommunerne hver især designet deres projekter og besluttet, hvor det i deres lokale kontekst gav bedst mening at sætte ind. Blandt prioriteringerne er kompetenceudvikling, afprøvning af nye efterværnsindsatser og udvikling af sagsbehandlingen.
Fokuspunkter for god kvalitet
Evalueringen belyser både de fagprofessionelles og de unges oplevelse af den styrkede efterværnsindsats, og når på denne baggrund frem til en række fokuspunkter, der er centrale for at sikre en god kvalitet i indsatsen.
På tværs af projekterne er det en generel erfaring, at det er vigtigt, at der sker en tidlig og systematisk involvering af den unge i forhold til at motivere og sikre klarhed om muligheder for efterværn, og at de unge også inddrages undervejs.
Centralt er også, at der følges op på de unges udvikling og at de tilbud, som kommunen tilbyder er afstemt med de unges egne ideer og behov.
Positiv udvikling for de unge
Evalueringen har også undersøgt udviklingen for de i alt ca. 700 unge, der har fået efterværn i projektperioden. Evalueringen viser her, at selvom mange af de unge fortsat har udfordringer på flere områder, er der sket en positiv udvikling på de fleste parametre, fx i forhold til trivsel, netværk og livsmestring.
Relativt flere unge i partnerskabskommunerne end de i de øvrige kommuner har påbegyndt en uddannelse, mens det endnu er for tidligt at vurdere, om der er en effekt i forhold til afsluttet uddannelse og beskæftigelse.
Evalueringen viser også, at de unge generelt oplever, at de bliver inddraget og lyttet til, og at den hjælp og støtte, de får, passer til deres ønsker og behov.
Evalueringen er gennemført af PwC for Socialstyrelsen og bygger på både kvalitative og kvantitative datakilder. PwC følger op med en ny evaluering i 2023 mhp. at belyse de langsigtede effekter og økonomiske perspektiver.
Hent evalueringen om efterværn (pdf)
Hent bilag til evalueringen om efterværn (pdf)
Om projektet
Projekt ”Investering i efterværn” er gennemført i 2017-20 af Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Middelfart, Randers, Odsherred og Vesthimmerlands kommuner.
Socialstyrelsen har initieret projektet og ydet proces- og implementeringsstøtte sammen med Implement og Socialt Udviklingscenter SUS.
Projektet er gennemført i et partnerskab.