I de seneste år har mange kommuner arbejdet med at styrke en tidlig forebyggende indsats til udsatte børn og unge. Der er allerede lavet en række undersøgelser af dette arbejde, men ikke med fokus på den økonomiske styring.
I en tidlig forebyggende indsats vil der typisk være fokus på at sætte ind på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen og bevare barnets eller den unges tilknytning til nærmiljøet. Indsatserne vil derfor ofte gå på tværs af det specialiserede og det almene børne- og ungeområde.
Der kan dog være særlige styringsmæssige problematikker forbundet med indsatser, som går på tværs af forskellige områder, chefer og budgetter. Det er derfor relevant at se på, hvordan arbejdet gribes an i praksis.
Netop det er i fokus i et nyt inspirationskatalog, der formidler erfaringerne fra forskellige kommuner, som alle arbejder med tværgående indsatser på børne- og ungeområde. Kataloget er udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen.
Tre cases
Inspirationskataloget rummer tre forskellige cases, der beskriver forskellige specifikke tidlige forebyggende indsatser og deres praksisser i forhold til økonomistyring.
Case 1: Adskillelse af bevillingskompetence og betalingsansvar for tidlige forebyggende §11-indsatser Indsatserne bliver lettilgængelige for almenområdet, når bevillingskompetencen er afgivet til skole- og dagtilbudsledere. Løbende aktivitetsdata om antal og varighed af indsatserne er en forudsætning for, at familieområdet fortsat kan sikre ressourcestyringen. (Mariagerfjord Kommune)
Case 2: Økonomistyring af tidlig indsats i en tværgående organisering
Et rådgivende team bestående af både sundhedsplejersker, familiebehandlere, socialrådgivere og PPR-medarbejdere opleves som en stor faglig fordel. Den fælles styringsinformation om aktivitetsdata er en udfordring, fordi medarbejderne arbejder i forskellige systemer og registrerer på forskellige måder. (Haderslev Kommune)
Case 3: Tidlig indsats som investeringscase forankret i tværgående styregruppe
Udarbejdelse af investeringscases konkretiserer forventninger om ressourceforbrug, aktiviteter og effekter, men usikkerhed i beregningerne gør, at man ikke automatisk kan indlægge forventede gevinster som fremtidige budgetreduktioner. (Gladsaxe og Silkeborg kommuner)
Bred tilgang til økonomistyring
Inspirationskataloget tager afsæt i en bred tilgang til kommunal økonomistyring og anskuer økonomistyring i tre dimensioner, nemlig ressourcestyring (økonomiske resultater), aktivitetsbaseret økonomistyring (produktivitet) og resultatbaseret økonomistyring (omkostningseffektivitet).
Det vurderes i udgivelsen, at de fire kommuner, der indgår i kataloget, ikke oplever store problemer med ressourcestyringen, mens den aktivitetsbaserede styring kan give lidt flere udfordringer. Der er flest vanskeligheder med den resultatbaserede styring, eksempelvis er det svært at finde de rette målepunkter på kort sigt, når resultaterne i høj grad tænkes på lang sigt.
Hent inspirationskatalog om økonomistyring