Konference: ”Fælles om en bedre barndom”

12-03-2018

Kom og del erfaringer med at virkeliggøre en tidligere forebyggende og mere effektiv praksis på børne- og ungeområdet. Socialstyrelsen og Herning, Hvidovre og Haderslev kommuner inviterer til en tværfaglig konference den 6. juni i Nyborg. Tilmeldingen er åben.

Hvordan tænker vi forebyggelse hele vejen rundt - på tværs af myndighed, tilbud og almenområdet? Det diskuterer vi til konferencen ”Fælles om en bedre barndom”, der holdes 6. juni i Nyborg. Hør, hvordan Hvidovre, Haderslev og Herning har grebet opgaven an og byd ind med jeres egne erfaringer og visioner. Formålet er at vidensudveksle og inspirere hinanden.

Desuden vil Carsten Obel, professor i mental børnesundhed, fortælle om forebyggelsespotentialet i en systematisk tilgang i indsatserne til børn og unge i mistrivsel. Og Klaus Majgaard, forstander ved Askov Højskole, vil give sit blik på spændingsfelterne i samarbejdet på tværs af fag og professioner på børne- og ungeområdet.

Interesserede kan få en stand til at præsentere sine erfaringer og diskutere dem med andre. I programmet er der indlagt tid til at gå på besøg hos de forskellige stande.

Konferencen er afslutningen på det 3-årige partnerskabsprojekt ”Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats” mellem Socialstyrelsen og de tre kommuner.

Praktiske oplysninger

Konferencen henvender sig til alle, som arbejder inden for det almene og specialiserede børne- og ungeområde, fx kommunale chefer og ledere, udviklingskonsulenter og medarbejdere i dagtilbud, skole, sundhedsplejen og børnefamilieafdelingen.

Konferencen afholdes på Hotel Nyborg Strand kl. 8.30-16.00. Det er gratis at deltage, og tilmelding er bindende. Der er plads til 300 deltagere.

Se programmet til konferencen "Fælles om en bedre barndom"

Tilmeld dig konferencen "Fælles om en bedre barndom"

Kontaktperson vedr. stand: Fuldmægtig Holger Kristoffersen, tlf. 50 81 09 57, hkr@socialstyrelsen.dk

Se den nye udgivelse om den faglige ramme for omlægningen i de tre kommuner

Læs om partnerskabsprojektet i øvrigt

Nyheden er justeret 12. marts 2018 med oplysninger om tilmelding og program

  

Senest opdateret 13-03-2018

Kontakt

Louise Elisabeth Madsen
Specialkonsulent

Inspirationsmøde 30. april

Se også inspirationsmødet om tidlig forebyggelse. Mødet har fokus på udførerområdet.

Læs om inspirationsmødet 30. april

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her