En ny udgivelse fra Socialstyrelsen sætter nu fokus på, hvordan man skaber et godt sagsforløb for de udsatte børn og unge, der anbringes udenfor eget hjem i enten plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie.
Udgivelsen er en håndbog og er tænkt som et opslagsværk i det daglige arbejde. Kapitlerne kan derfor læses uafhængigt af hinanden.
De udfordrende områder i anbringelsesforløbet
Den nye håndbog giver gennem eksemler og opmærksomhedspunkter kommunerne et konkret redskab til at arbejde struktureret og systematisk med de forskellige dele i et anbringelsesforløb, fra det besluttes, at et barn skal anbringes i plejefamilie, til plejefamilien vælges, barnet flytter hjem, skifter plejefamilie eller evt. tilbydes efterværn.
Intentionen med bogen er at give inspiration til den gode anbringelse, hvor barnet og dets familie høres og inddrages, og hvor det tværfaglige samarbejde fungerer.
At nå dette mål indebærer også at arbejde med områder, der kan være udfordrende. Det kan fx være ikke-planlagte brud i anbringelsen, inddragelse af barnet før og under anbringelsen, matchning, aflønning af plejefamilien og samarbejdet med den biologiske familie. Håndbogen kommer blandt mange andre emner rundt om disse.
Servicelovens § 46 er omdrejningspunktet
Formålsparagraffen for særlig støtte til børn og unge i servicelovens § 46 binder håndbogen sammen ved at definere hvilke elementer, der skal være til stede i et anbragt barns liv, for at barnet har mulighed for en tryg opvækst, personlig udvikling, sundhed og uddannelse og for at det med tiden kan få et selvstændigt voksenliv.
Håndbogen er et supplement til den relevante lovgivning og tilhørende vejledning. Håndbogen kan derfor ikke indgå i lovfortolkning.
Håndbogens målgruppe
Håndbogens målgruppe er familieplejekonsulenter og familierådgivere samt teamledere og afdelingsledere på både anbringelses- og familieplejeområdet.
Håndbog for det gode anbringelsesforløb i plejefamilie