I inspirationsmaterialet præsenterer Partnerskab om Børnene Først fem fokusområder, som er centrale, når man som leder skal iværksætte initiativer, der har betydning for styring af sagsintensitet og kontinuitet.
Sagsintensitet
Sagsintensitet beskrives i materialet som en kompleks størrelse, der blandt andet afhænger af mængden af sager, den enkelte rådgiver er ansvarlig for, sagernes kompleksitet, hvor meget og hvor tæt rådgiveren arbejder i sagerne på specifikke tidspunkter, lokale forhold og af rådgiverens uddannelse, kompetencer og erfaring. Herudover afhænger sagsintensitet også af, hvordan den enkelte rådgiver oplever og håndterer den følelsesmæssige belastning, som arbejdet indebærer.
Kontinuitet
Kontinuitet hos børne- og ungerådgiverne beskrives i materialet som et vigtigt element i, at børn, unge og familier oplever en god sagsbehandling, og at de får den hjælp og støtte, de har brug for. Det har betydning for sagsbehandlingen, at barnet, den unge og forældrene møder børne- og ungerådgivere, som de kender, og tilsvarende at børne- og ungerådgiverne ikke ofte skal sætte sig ind i nye sager og opbygge kendskab, relation og forståelse.
De fem fokusområder
De fem fokusområder, som præsenteres i inspirationsmaterialet, og som har betydning for sagsintensitet og kontinuitet, er:
Hvert fokusområde indledes med en kort beskrivelse af området, der suppleres med perspektiver fra forskning og viden. Herefter følger en række praksiseksempler, der bidrager med et organisatorisk såvel som et ledelsesperspektiv. Praksiseksemplerne er indsamlet fra 13 forskellige kommuner, der på hver deres måde har arbejdet med initiativer, som kan bidrage til ledelsens arbejde med at sikre kontinuitet mellem børn, unge, familier og børne- og ungerådgivere, og som kan bidrage til børne- og ungerådgivernes oplevelse af en passende sagsintensitet.
Med de forskellige perspektiver på de fem fokusområder er det ønsket at skabe inspiration og refleksion i egen praksis til, hvordan ledelsen kan arbejde med sagsintensitet og kontinuitet hos børne- og ungerådgiverne og den videre proces med implementering af barnets lov.
Målgruppe
Inspirationsmaterialet er målrettet ledere på myndighedsområdet for børn, unge og familier i udsatte positioner samt børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Hent publikationen her