Evaluering af model for styrket match mellem barn og anbringelsessted - slutrapport

Social- og Boligstyrelsen2025

Udgivelsen indeholder resultaterne fra udviklingen og modningen af matchmodellen: en model, der styrker matchet mellem barn og anbringelsessted og derigennem skaber bedre betingelser for stabilitet og kontinuitet i en kommende anbringelse. Evalueringen har fokus på implementering, resultater og omkostninger forbundet med modellen.

Social- og Boligstyrelsen har fra 2021-2024 i samarbejde med Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Nordfyns og Svendborg Kommune udviklet en model for styrket match af barn og anbringelsessted. Udviklingsinitiativet er finansieret af Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet. Denne evaluering undersøger implementeringen, resultaterne, omkostningerne samt accept og efterspørgsel af modellen.

Evalueringen er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen og viser, at modellen kan implementeres på tværs af de deltagende kommuner som beskrevet i modelbeskrivelsen. Tre ud af fire kommuner har fuldt implementeret modellen, mens en kommune delvist har implementeret den. Modellen kan tilpasses og fungere under forskellige organiseringer.

Rapporten dokumenterer, at indsatsen viser lovende resultater for målgruppen såvel som kommunen:

  • Fald i skift af anbringelsessted: Evalueringen viser, at andelen af børn, der skifter anbringelsessted inden for et halvt år, er faldet efter implementeringen af matchmodellen. Selvom færre skift ikke kan tilskrives modellen entydigt på baggrund af det eksisterende vidensgrundlag, tyder flere forhold på, at modellen kan have positiv indflydelse på omfanget af skift, hvilket er essentielt for børns trivsel og udvikling.
  • Forbedret matchpraksis: Kommunerne har oplevet en betydelig forbedring i både grundighed og kvalitet af deres matchpraksis. Evalueringen viser, at børn, anbringelsessteder og delvist forældre vurderer, at der foretages gode match. Dette tyder på, at modellen skaber bedre forudsætninger for stabile og velfungerende anbringelser.
  • Positive resultater for børn og anbringelsessteder: Evalueringen viser, at børn, der er matchet efter modellen, føler sig godt støttet af de fagprofessionelle og trives på deres anbringelsessted. Derudover oplever plejefamilier og børne- og ungehjem, at matchene er de rette, og at samarbejdet med kommunerne er velfungerende. Dette bidrager til bedre trivsel og relationer for børn, der flytter ind hos en ny plejefamilie eller på et nyt børne- og ungehjem.
  • Blandede resultater for forældre: Mens forældre til førstegangsanbragte børn er positive over for matchforløbet, viser evalueringen, at der er behov for mere inddragelse og støtte til forældre, hvis børn skifter anbringelsessted. Forældre til førstegangsanbragte børn oplever i højere grad, at anbringelsesstedet er det rette match. Den manglende forældretilfredshed i forbindelse med skift ser imidlertid ikke ud til at påvirke børnenes oplevelse.

Resultaterne kan bl.a. forklares med en velimplementeret model, som kan tilpasses flere organiseringer og kommunale rammer, samt at projektkommuner oplever at matchmodellen har kvalificeret deres matchpraksis. Det kommer til udtryk ved:

  • Forbedret systematik i hvert enkelt skridt i matchforløbet.
  • De understøttende redskaber til inddragelse og samarbejde i kommunen.
  • Det tættere samarbejde mellem kommune, anbringelsessteder og barn.

Ledere og chefer fra kommuner uden for projektet fremhæver, at modellens meromkostninger ikke er urealistisk dyre, hvilket gør den økonomisk bæredygtig at implementere på tværs af kommuner.

Kommunerne, der deltog i projektet, havde i forvejen relativt få skift. Kommuner med flere skift forventes at kunne opnå endnu bedre resultater og skabe flere stabile anbringelsesforløb.

Der er derfor potentiale for at opnå endnu bedre resultater i landets øvrige kommuner ved at implementere modellen med særligt fokus på at inddrage og støtte forældre ved skift i anbringelse.

Samlet set viser evalueringen, at matchmodellen er både implementérbar og giver positive resultater for børnene og har potentiale til at forbedre stabiliteten og kvaliteten af anbringelser.