Den recovery-orienterede metode LA2u har fokus på at fremme trivsel og undgå konfrontationer. I 2021-2024 blev metoden afprøvet på otte botilbud for mennesker med udviklingshæmning, bl.a. for at se, om metoden kunne bidrage til at nedbringe magtanvendelser.
Kompetenceudvikling og implementeringsteam
Ud fra erfaringerne og viden fra projektet beskriver videnshæftet seks centrale komponenter for en vellykket implementering af LA2u. Komponenterne er konkrete aktiviteter som fx:
- Kompetenceudvikling for alle medarbejdere, som giver et fælles sprog og fagligt mindset at arbejde med.
- Etableringen af et lokalt implementeringsteam, der kan drive og understøtte implementeringsprocessen på botilbuddet.
Derudover beskrives de væsentligste forudsætninger for at implementere LA2u, som en del af et botilbuds praksis og fælles faglige fundament. Fx er det centralt, både at etablere mødefora og at understøtte faglige dialoger og refleksioner kollegaer imellem, hvor man er nysgerrig på hinandens perspektiver og borgerens indefra-perspektiv.
Evalueringen viser færre magtanvendelser
En anden væsentlig faktor er graden af psykologisk tryghed i personalegruppen, som gør, at man tør dele, hvornår man er lykkedes, og hvornår det måske ikke er lykkedes.
Blandt de centrale evalueringsresultater, nævnt i hæftet, er en markant reduktion af magtanvendelser samt øget trivsel blandt borgerne og medarbejdere. Her viste det sig, at der, særligt på botilbud, hvor arbejdsmiljøet kunne være af udfordrende karakter, kom et øget engagement, og jobtilfredsheden steg samtidig med implementeringen af LA2u.
Om metoden
LA2 blev oprindeligt udviklet til socialpsykiatrien. Som led i justeringen til handicapområdet er redskaberne i denne version mere visuelt understøttet (jf. tilføjelsen af bogstavet u). LA2u et samtale- og refleksionsredskab, der har til formål at fremme trivslen og nedbringe voldsomme episoder.
Metoden er inspireret af ”Low Arousal” og tankerne om recovery-orienteret rehabilitering. Der anvendes derfor en ikke-konfronterende tilgang og arbejdes efter en særlig systematik, hvor den enkelte borgers perspektiv har en særlig vægt.
I de tilfælde, hvor borgeren ikke har et talesprog, eller der er en nedsat kognitiv sprogforståelse, arbejdes der med et såkaldt ”tilstræbt indefra-perspektiv”.