Inspirationskatalog – lokal udbredelse af den lettilgængelige indgang for børn og unge på kommuners hjemmeside

2024

Kataloget indeholder inspiration til, hvordan kommunerne kan oplyse børn og unge om indgangen på kommunens hjemmeside, fx via sociale medier, pressen og kommunens egne kanaler.

Inspirationskataloget har til formål at understøtte kommunernes lokale formidling af den digitale indgang, som er særligt målrettet børn og unge i den enkelte kommune.

Kataloget henvender sig til medarbejdere i kommunerne, som har ansvar for at udbrede viden om hjemmesiderne, så børn og unge - og medarbejdere i skoler, fritidstilbud mv. får kendskab til dem.  

Kataloget indeholder inspiration til, hvordan formidlingen kan foregå gennem brug af:

  • SoMe-platforme
  • Interne kanaler og samarbejder
  • Lokal presse
  • Print selv-plakater og -postkort
  • Outdoor
  • Events

Der er desuden konkrete indholdselementer, som kan benyttes til den lokale udbredelse:

  • SoMe-grafikker
  • Print selv-plakater og –postkort
  • Filmpakke

Alle forslag tager udgangspunkt i, at oplysningen om indgangen skal være synlig der, hvor børn og unge – og de professionelle/frivillige voksne tættest på børnene – befinder sig, enten digitalt eller fysisk.

Hent inspirationskataloget her

Grafisk pakke til kommuners udbredelse af børnevenlige indgange

NB! Filmmaterialet må udelukkende bruges på SoMe-kanaler (Facebook, Instagram, LinkedIn m.m.) i kampagneperioden 2. april til 30. september 2024. Opslagene skal ikke tages ned herefter, men må ikke genopslås. Det betyder samtidig, at filmene ikke må bruges på eget website.

Inspirationskataloget er udarbejdet af kommunikationsbureauet Publico på vegne af Social- og Boligstyrelsen.

Kataloget er udarbejdet på baggrund af en rundspørge med i alt 31 deltagende kommuner, som har givet input til og feedback på, hvad de kunne ønske i forhold til understøttelse af deres lokale udbredelse af den digitale indgang.