Rapporten er udarbejdet for Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, der består af aktører inden for stat, kommuner, forskning, civilsamfund og fonde inden for hjemløshedsområdet. Partnerskabet skal i perioden 2022-2025 følge omlægningen på hjemløshedsområdet, herunder implementeringen af Housing First-tilgangen, som skal bidrage til at reducere antallet af mennesker i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed.
Rapporten er målrettet fagprofessionelle og frivillige og har særligt fokus på, hvordan de kan støtte borgerne i at skabe en hjemfølelse i egen bolig efter endt hjemløshed og deltage i meningsfulde aktiviteter i lokalområdet.
Rapporten pointerer blandt andet vigtigheden af, at de fagprofessionelle formår at støtte borgerne uden egne normative forestillinger om, hvad der skal til for, at boligen bliver til et hjem.
Hjemlighed og hjemfølelse opleves individuelt, og det er derfor essentielt, at man som fagprofessionel tager udgangspunkt i borgernes ønsker, håb og drømme. Det gælder både tidligt i processen, så der sker et rigtigt match mellem borger og bolig, og senere i indretningen af boligen, i støtten til borgerens hverdagsrutiner og i brugen af omgivelserne i lokalområdet.
Borgere, der har levet i hjemløshed, har ofte meget få ejendele, og mange har derfor brug for økonomisk hjælp til at skaffe de vigtigste ting som fx en seng og sengetøj.
Deltagelse i fællesskaber i, fra og omkring hjemmet, kan være væsentlige for borgernes trivsel i de nye omgivelser. Rapporten ser nærmere på forskellige aktiviteter som idrætsfællesskaber, kreative fællesskaber, digitale fælleskaber og arbejdsfællesskaber, som kan være med til at give borgerne nye roller.
Det nævnes også, at andre foretrækker ’tavse’ fællesskaber såsom værtshuse og det offentlige rum, hvor de kan være sig selv, uden at de behøver interagere med andre mennesker.
Rapporten fremhæver, at det er vigtigt, at der findes en vifte af fællesskabs- og aktivitetstilbud, hvad enten de tilbydes fra kommunal, privat eller civilsamfundets side, og at de skal være nemt tilgængelige og socialt rummelige. De mere formaliserede fællesskaber, som borgerne indgår i, fx på væresteder, bør endvidere understøttes af fagpersoner, der kan sætte rammerne for det sociale samvær.
Rapporten bygger på udvalgt litteratur og 22 interviews med fagprofessionelle, ledere, frivillige, forskere og borgere, som tidligere har levet i hjemløshed.