I 2021-2024 blev metoden LA2u afprøvet i på otte botilbud for mennesker med udviklingshæmning, fordelt på fem kommuner. Det primære formål var at se, om implementering af LA2u, i en justeret form, kunne bidrage til at nedbringe magtanvendelser og samtidig fremme trivsel hos målgruppen.
VIVE har haft til opgave at evaluere afprøvningen af indsatsen i forhold til implementering af LA2u på botilbuddene, virkninger for borgere og medarbejdere samt økonomi.
Evalueringen viser blandt andet at:
- Metoden LA2u nedbringer antallet af magtanvendelser, og det indikeres, at borgerne både har mindre udadreagerende adfærd og udøver mindre selvskade.
- LA2u opleves som velegnet til en bred målgruppe af borgere med udviklingshæmning – også borgere med et begrænset eller intet verbalt sprog.
- Arbejdet med LA2u har samlet set forbedret arbejdsmiljøet. Forbedringerne er særligt markante på botilbud, der startede ud med betragtelige udfordringer i medarbejdernes trivsel og faglighed.
- Metodens fokus på borgernes trivsel vurderes at have en klart afsmittende effekt på medarbejdernes trivsel.
- LAu2 opleves som en styrkelse af botilbuddenes faglighed og læringskultur og relevant på tværs af de forskelligartede botilbud, der har deltaget i afprøvningen.
- Der er ikke tydelige indikatorer på, hvad de økonomiske virkninger er ved implementering af LA2u.
Evalueringen er foretaget ved indsamling af kvalitative og kvantitative data i en toårig periode. Data er bl.a. indsamlet via spørgeskemaer til medarbejdere om arbejdsmiljø og om den enkelte borgers trivsel, opgørelser over magtanvendelser og voldsomme episoder samt kvalitative interviews med ledere, medarbejdere og borgere.
Om LA2u
Grundlæggende er LA2u et samtale- og refleksionsredskab, der har til formål at fremme trivslen og nedbringe voldsomme episoder. Det sker ved en særlig systematik, hvor både borgers og medarbejderes perspektiv anvendes i den faglige indsats.
LA2 blev oprindelig udviklet til socialpsykiatrien og er nu justret til i forhold til handicapområdet. Materialet i LA2u er mere visuelt understøttet, og der arbejdes med et tilstræbt indefra-perspektiv, hvis ikke der er et talesprog hos borgeren.