En tidligt forebyggende indsats kan være afgørende for småbørnsfamilier og kommende forældre, der har behov for ekstra støtte og vejledning til at skabe gode forudsætninger for både barnets og familiens trivsel. Det har betydning for barnet og den samlede families trivsel her og nu, at deres hverdag og familieliv hænger sammen. Og det har betydning for deres mulighed for at klare sig godt på længere sigt.
Familiehuse tilbyder en let adgang til tidlig og sammenhængende hjælp og støtte for kommende forældre og familier med børn i alderen 0-6 år. Udbredelsen af familiehuse er en del af den politiske aftale om Børnene Først
Gennem hele inspirationsmaterialet beskrives en række praksiseksempler fra kommuner, der arbejder med at udvikle familiehuse.
De to indledende kapitler beskriver formålet med et familiehus, målgruppen, relevante tilbud og indsatser samt de aktører, som potentielt indgår i samarbejdet.
Herefter beskrives det tværfaglige grundlag som består af centrale værdier, som bør være gennemgående i arbejdet, organisatoriske forudsætninger for at udvikle indsatsen samt centrale kernelementer i den faglige støtte til familierne.
Senere sættes der fokus på arbejdet med dokumentation, og hvordan en datainformeret tilgang både kan være med til at kvalificere udviklingen af tilbud og indsatser i familiehuset og vise, om familiehuset gør den ønskede forskel for brugerne.
Det næste kapitel omhandler det tværgående samarbejde på tværs af sektorer og lovgivninger, og hvordan et sådant samarbejde bedst muligt kan understøtte familiernes ønsker og behov.
I det sidste kapitel beskrives tre cases, der illustrerer, hvordan småbørnsfamilier og kommende forældre i forskellige livssituationer får hjælp og støtte til at løse deres udfordringer i regi af et familiehus.
Inspirationsmaterialet henvender sig til ledelse og fagprofessionelle i kommuner, der arbejder med tidlig forebyggende indsats til målgruppen, fx inden for sundhedspleje, dagtilbud, PPR, myndighed i familieafdelingen og sociale tilbud til familierne.
Materialet henvender sig også mere bredt til andre faggrupper og aktører, som indgår i det tværgående samarbejde omkring familiehuse. Det kan være på job- og uddannelsesområdet eller i svangreomsorgen, fx jordemødre eller civilsamfundsaktører med tilbud på området.
Materialet er udviklet med sparring fra en referencegruppe med repræsentanter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sundhedsstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde samt Esbjerg Kommune og Ringsted Kommune. Desuden har en række kommuner bidraget med erfaringer og konkrete praksiseksempler fra deres arbejde med at udvikle familiehuse.