Der er sket en stigning i børn og unge, der bliver diagnosticeret med autisme og/eller ADHD. Med den nye ICD-11 (WHO's diagnosemanual) ændrer synet på diagnoserne sig også, da begge diagnoser nu defineres som neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser.
Videnskortlægningen giver opdateret viden om virksomme sociale indsatser, der tager udgangspunkt i de ressourcer og behov, som børn og unge med autisme og/eller ADHD har. Der er særligt fokus på at øge målgruppens livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Kortlægningen er udarbejdet af VIVE for Social- og Boligstyrelsen og henvender sig til fagprofessionelle og kommunale aktører, der arbejder med børn og unge, der har autisme, ADHD eller en kombination.
Videnskortlægningens fund
Kortlægningen baserer sig på 10 ekspertinterviews og en systematisk litteratursøgning i primært nordiske databaser. Den viser, at forståelsen af målgruppen har udviklet sig både nationalt og internationalt. Kortlægningen peger på, at især fire tendenser har præget feltet de seneste år:
- Autisme og ADHD skal ses som spektre, der i varierende grad kan forårsage udfordringer, og at disse kan ændre sig i takt med barnets eller den unges udvikling.
- Gener såvel som miljø kan have en påvirkning, og der er et øget fokus på geners betydning for at udvikle diagnoserne.
- Målgruppen kan have flere diagnoser samtidig og som følge deraf tilstødende udfordringer.
- Slutteligt er der et øget fokus på ressourcer frem for udfordringer hos barnet eller den unge, og at diagnoserne skal forstås som forskellige måder, at hjernen fungerer på – også kaldet neurodiversitet.
Derefter beskriver VIVE syv overordnede principper for indsatser, der er virksomme i forhold til at målgruppen oplever øget livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Disse er 1) individuelt tilpassede indsatser, 2) tidlige indsatser, 3) familie- og samspilsorienterede indsatser, 4) orienterede mod rammer og samfundsstrukturer, 5) inddragelse og mening, 6) specialiseret viden og 7) helhedsorienteret og tværgående.
Kortlægningen kategoriserer derefter de virksomme indsatser målrettet fire forskellige områder. Det gælder 1) indsatstyper målrettet barnet/den unge, 2) indsatser målrettet barnets eller den unges nære miljø, 3) indsatser målrettet relationer og fællesskaber og 4) indsatser og tiltag målrettet rammer, overgange og børne- og ungesyn. Til hvert område gives der eksempler på indsatser, som læseren kan lade sig inspirere af.
Det fremtidige arbejde
Kortlægningen skal fungere som afsæt for udarbejdelse af nationale anbefalinger, som Social- og Boligstyrelsen forventer at publicere ultimo 2023.