Evalueringen beskriver resultaterne fra udviklingen af en indsatsmodel i tre kommuner og deres arbejde med at styrke læringsmiljøet på tværs af skole- og anbringelsessted. Formålet med modellen var at løfte børn og unge, der er anbragt uden for hjemmets faglige udvikling og sociale trivsel i et tæt samarbejde mellem skole og anbringelsessted og med udgangspunkt i barnets egne ønsker og behov.
Modellen er udviklet i samarbejde med tre kommuner – Hvidovre, Jammerbugt og Aabenraa - i perioden 2020-2022 med puljemidler fra Socialstyrelsen. Rambøll Management Consulting har ydet implementeringsstøtte til kommunerne i projektperioden, og alle kommuner har modtaget kompetenceudvikling fra Professionshøjskolen Absalon og fra Styrelsen for Udvikling og Kvalitet. 68 børn og unge har deltaget i indsatsen i løbet af projektperioden.
Kommunerne har overordnet arbejdet efter tre retningsgivende principper: Positive forventninger til barnets faglige præstationer, ligeligt og samtidigt fokus på faglig udvikling og social trivsel og sammenhængende læringsmiljøer på tværs af skole og anbringelsessted. En læringskoordinator forankret i PPR har sikret samarbejde og koordinering om støtten til barnet og vejledt anbringelsesstedet om skoleunderstøttende aktiviteter i hjemmet. Samtidig har læringsvejledere på de lokale skoler haft til opgave at yde sparring til skolens lærere om børn og unge, der er anbragt uden for hjemmets faglige udvikling og trivsel.
Samarbejdet indledes med en systematisk afdækning af det anbragte barn eller unges kognitive, faglige og sociale kompetencer sammen med barnet eller den unges egne ønsker til udvikling. Ud fra afdækningens resultater bliver der på tværs af skole og anbringelsessted sammen med barnet eller den unge lavet fælles mål for læring og trivsel. Med udgangspunkt i de fælles mål modtager skolens lærere og anbringelsesstedet vejledning i, hvordan de kan understøtte barnets læring i hverdagen.
Indsatsen viser blandt andet lovende resultater i forhold til børnene og de unges sociale og indlæringsmæssige kompetencer. Det har ikke været muligt at vise et gennemgående fagligt løft af målgruppen, men de kvalitative erfaringer peger på, at flere af børnene og de unge har fået en større faglig og social selvtillid gennem indsatsen. Derudover oplever flere børn og unge, at de i højere grad bliver hørt og lyttet til af de voksne omkring dem.
Evalueringen peger også på, at arbejdet med fælles mål for – og sammen med - barnet om barnets faglige og sociale udvikling har bidraget til at styrke dele af det tværfaglige samarbejde mellem barnets skole og anbringelsessted.
Hvad angår det organisatoriske udbytte så viser evalueringen, at samarbejdet mellem skole og anbringelsessted er blevet styrket. Der tegnes også et billede af, at myndighedsområdet kun i begrænset omfang har indgået i samarbejdet om indsatsen i forhold til at skabe et sammenhængende fokus på barnets læring.
Resultaterne er baseret på kvalitative interviews, progressionsdata om børnene og de unges sociale og faglige udvikling samt surveydata om det oplevede udbytte af indsatsen blandt både børn og unge, fagpersoner i skolen og plejeforældre og medarbejdere på anbringelsesstedet. Det organisatoriske fundament og de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen er også blevet evalueret.
Evalueringen er gennemført af Rambøll Management Consulting på vegne af Socialstyrelsen.