Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder på hjemløshedsområdet er velafprøvede i en dansk kontekst og har vist sig virkningsfulde til at støtte mennesker i hjemløshed med at opnå og fastholde egen bolig. Der er dog fortsat potentiale for at udbrede Housing First og de specialiserede støttemetoder på hjemløshedsområdet i landets kommuner.
I projektet ’Den sociale investeringspulje på hjemløseområdet’ har fem kommuner omlagt praksis på hjemløshedsområdet til Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder. De har anvendt datainformeret praksis og investeringstilgangen til at understøtte denne omlægning. Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløshedsområdet har stået for den socialfaglige implementeringsstøtte, mens PwC har understøttet kommunerne i brugen af datainformeret praksis og investeringstilgang i omlægningen.
Erfaringsopsamlingen belyser kommunernes brug af datainformeret praksis og investeringstilgang til omlægningen af hjemløshedsområdet og kommer med anbefalinger til andre kommuner.
Datainformeret praksis og investeringstilgang
Den centrale ramme for den datamæssige understøttelse af kommunerne i projektet har været arbejdet med investeringstilgangen. Med investeringstilgang forstås en måde at arbejde på, hvor man kobler viden om faglige resultater og ressourcer (økonomi) med henblik på at styre og prioritere på et område.
For at kunne arbejde ud fra en investeringstilgang, er det vigtigt at have tilgængelig information om både faglige resultater og ressourceforbrug, og at informationen anvendes i styringen. Derfor understøtter en datainformeret praksis, hvor man løbende indsamler, opdaterer og anvender centrale nøgletal, også muligheden for at foretage oplyste valg i forhold til sin indsats.
I projektet har der været fokus på, at man har arbejdet med såvel investeringstilgangen som datainformeret praksis på alle ledelsesmæssige niveauer. En central læring fra projektet er, at det har krævet væsentlige ressourcer at få implementeret investeringstilgangen og datainformeret praksis på hjemløshedsområdet i de deltagende kommuner.
Der er imidlertid tydelige gevinster med at arbejde med data. Brugen af datainformeret praksis og investeringstilgang har medført et tættere samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger og en fælles forståelse for området og arbejdet med omlægning til Housing First-tilgangen.
Investeringstilgangen har desuden indirekte været med til at drive arbejdet med datainformeret praksis, da data om faglige resultater og ressourceforbrug er nødvendige for at få belyst investeringspotentialet.
Potentialeberegninger, nøgletal og dobbelt bundlinje
For at understøtte arbejdet med investeringstilgang og datainformeret praksis i projektet er der blevet anvendt en række værktøjer.
Kommunerne har igennem hele projektet arbejdet med potentialeberegninger i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Potentialeberegninger har til formål at belyse investeringspotentialet forbundet med at implementere de specialiserede støttemetoder.
Der har igennem projektet været væsentlige forbedringer i kvaliteten af potentialeberegningerne, som følge af et bedre lokalt datagrundlag, forbedret forståelse for SØM og faglig støtte fra PwC. Potentialeberegninger på tværs af kommunernes indsatser viser en samlet langsigtet og substantiel nettogevinst – men at nettogevinsten tilfalder andre aktører – primært staten. På længere sigt får de fleste af kommunerne dog positive om end mindre gevinster.
Som en del af projektet er der udarbejdet et nøgletalskatalog med et tilhørende nøgletalsværktøj med proces-, outcome-, økonomi- og strukturindikatorer, der også kan anvendes af andre kommuner til at belyse omlægningen af hjemløshedsområdet.
Nøgletallene har været med til at give et fælles billede af hjemløshedsområdet på tværs af ledelsesniveauer og har givet anledning til faglige refleksioner og drøftelser i forbindelse med ændringer af indsatsen lokalt. Indhentning og bearbejdning af nøgletallene har også givet anledning til en lokal prioritering af nøgletal i kommunerne, da det særligt har været oplevet som ressourcetungt at indhente nye data.
Ud over nøgletalskataloget er der i projektperioden blevet udviklet værktøjet ’Dobbelt bundlinje’. Hvor SØM og nøgletalskataloget har fokus på styring og prioritering på strategisk og taktisk niveau, kan ’Dobbelt bundlinje’ anvendes direkte af frontmedarbejdere og deres nærmeste ledere til prioritering af tidsforbrug ud fra borgerens udvikling. Dobbelt bundlinje-værktøjet er dermed med til at skærpe den socialfaglige indsats samt synliggøre progressionen på borgerniveau.
Find projektkommunernes beregninger i SØMs erfaringsdatabase.
Hent publikationen Hent bilag til publikationen:
Nøgletalskatalog
Pixi-version af nøgletalskatalog